Afvisning af rejsedækning trods tidligere kendelse: Tilsidesættelse af tabsbegrænsningspligt?

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og AIG Europe vedrørende dækning under en rejseforsikring, efter at forsikringstageren måtte afbestille en rejse grundet en kræftdiagnose. Sagen har tidligere været behandlet af Ankenævnet for Forsikring, som nu tager stilling til selskabets fornyede afslag.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren, født i 1940'erne, bestilte den 19. februar 2019 en rejse med planlagt rejseperiode fra den 4. juli til den 15. juli 2019. Samme dag betalte han et depositum på 4.000 kr. Den 1. april 2019 betalte han rejsens resterende pris på 33.685 kr. Den 29. april 2019 fik klageren konstateret prostatakræft. Efterfølgende, den 14. maj 2019, kontaktede han SOS International, som oplyste, at han ikke kunne få en forhåndsgodkendelse til at gennemføre rejsen, hvorefter han afbestilte den.

Selskabets oprindelige afslag og Ankenævnets tidligere kendelse

Selskabet dækkede klagerens depositum, men afviste at dække den resterende del af rejsens pris. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 10.3, som angiver, at forsikringen ikke dækker, hvis sygdommen var til stede ved tegningen af forsikringen, og et behandlingsbehov med stor sandsynlighed kunne forventes inden afrejsen. Selskabet mente, at der på tidspunktet for betalingen af restbeløbet den 1. april 2019 eksisterede et forventet behandlingsbehov, da klageren var i et udredningsforløb for mistanke om kræft.

Ankenævnet for Forsikring havde i en tidligere kendelse (nr. 93858 af 20. november 2019) fortolket forsikringsbetingelsernes punkt 10.3 således, at "ved tegningen af forsikringen" betød det tidspunkt, hvor afbestillingsforsikringens dækningsperiode begyndte, altså når rejsen bestilles og depositum betales (den 19. februar 2019). Nævnet fandt derfor, at bestemmelsen ikke kunne udstrækkes til situationen, hvor restbeløbet blev betalt på et tidspunkt, hvor der var et forventet behandlingsbehov. Selskabet blev derfor pålagt at genoptage sagsbehandlingen og foretage en fornyet stillingtagen til klagerens krav, da selskabet ikke havde været berettiget til at afslå dækning efter punkt 10.3. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at selskabet ikke havde gjort tabsbegrænsningspligten i forsikringsaftalelovens § 52 gældende.

Selskabets fornyede afslag og klagerens indsigelser

Efter Ankenævnets kendelse fastholdt selskabet afslaget på yderligere forsikringsdækning. Selskabet anførte nu, at klageren havde tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt i henhold til forsikringsaftalelovens § 52. Selskabet mente, at klageren ved betaling af restbeløbet den 1. april 2019 vidste eller burde have vidst, at der var en nærliggende risiko for, at han skulle i yderligere behandling for prostatakræft, idet han tre dage forinden (den 29. marts 2019) var indkaldt til en forundersøgelse, hvor han blev informeret om og accepterede et yderligere udredningsforløb for prostatakræft. Selskabet mente, at klageren burde have kontaktet selskabet og undladt at betale restbeløbet for at begrænse tabet.

Klageren bestred dette og anførte, at han ikke havde mistanke om kræft, da han betalte restbeløbet. Han vidste ikke, at han var henvist til en kræftpakke, eller at udredningsforløbet vedrørte prostatakræft. Han havde fået oplyst af sin egen læge, at hans prostata-tal var fint, og troede selv, at hans vandladningsproblemer skyldtes en betændelsestilstand. Klageren oplyste, at hospitalet bakkede op om, at rejsen kunne gennemføres, og at han først aflyste rejsen efter rådgivning fra SOS International, som oplyste om muligheden for at få beløbet tilbage fra rejsebureauet ved afbestilling.

Lægejournalens oplysninger

Klagerens lægejournal viste, at han den 7. januar 2019 selv udtrykte frygt for prostatakræft og blev henvist til en urologisk speciallæge. Den 15. marts 2019 viderehenviste speciallægen ham til hospitalet grundet mistanke om prostatakræft. Journalen fra den 29. marts 2019 angiver, at klageren blev tilbudt og accepterede et udredningsforløb for prostatacancer. Den endelige diagnose for prostatakræft blev stillet den 29. april 2019.

Ankenævnet finder, at klageren har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved grov uagtsomhed. Selskabet kan derfor ikke kritiseres for at have afvist dækning af den resterende del af rejsens pris, som klageren betalte den 1. april 2019.

Begrundelse for afgørelsen Nævnet har lagt vægt på flere forhold:

• Klageren blev den 15. marts 2019 henvist fra egen læge til en speciallæge i urologi, som viderehenviste ham til udredning på et hospital på grund af mistanke om prostatakræft. Lægenotatet fra den 15. marts 2019 angiver "Trods normal PSA obs c prost, desuden større res urin, henv som pakke. Patienten har forud for ovenstående undersøgelse og behandling givet informeret samtykke hertil. Der er afsendt brev til egen læge om undersøgelse og behandling".
• Hospitalets journalnotat af den 29. marts 2019 – altså før klageren betalte rejsens restbeløb den 1. april 2019 – fremgår det, at "AKTIONSDIAGNOSE: A DZ031J Obs. pga mistanke om kræft i prostata ... [Klageren] er en årig mand henvist på mistanke om prostatacancer. ... PLAN: Pt tilbydes og accepterer udredning for prostatacancer".
• Henset til notaterne i klagerens lægejournal forekommer det usandsynligt, at klageren den 1. april 2019 ikke var informeret af lægerne om, at han var i et udredningsforløb for kræft.
• Det er almindeligt kendt, at et udredningsforløb for kræft i en række tilfælde vil kunne betyde, at en allerede planlagt rejse – der skulle finde sted i juli måned – må aflyses eller udskydes. Tabsbegrænsningspligten betyder derfor, at klageren som minimum skulle have kontaktet selskabet inden betaling af restbeløbet på næsten 30.000 kr. for derved at få afklaret, hvordan han skulle forholde sig. En undladelse heraf må i den konkrete situation anses for at være groft uagtsomt i henhold til Forsikringsaftaleloven § 52, stk. 2.

Afgørelse Klageren får ikke medhold.