Afslag på dækning for vandindtrængning i kælder under ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Betri Trygging vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring. Ejendommen, opført i 1967, blev overtaget af forsikringstageren den 1. februar 2019, med forsikringen trådt i kraft på baggrund af en tilstandsrapport fra oktober 2018.

Klagerens påstande og argumenter

Få dage efter overtagelsen konstaterede klageren vandindtrængning i kælderrummet gennem en revne i konstruktionen. Klageren påpegede også andre revner, herunder nogle der var forsøgt tildækket med maling. Klageren følte sig ført bag lyset, da disse forhold ikke var oplyst af sælger, mægler eller i tilstandsrapporten. Klageren mente, at ejendommen var købt under falske forudsætninger og til en for høj pris, og krævede erstatningsansvar for de manglende oplysninger og skaderne.

Klageren anførte desuden, at kælderen var fyldt med indbo fra tidligere beboere, hvilket gjorde det umuligt at besigtige rummet grundigt og se vandet på gulvet. Klageren henviste til sælgerens oplysninger, hvor sælger havde angivet "NEJ" til spørgsmålet om vandindtrængning gennem kælderydervægge eller gulve, og mente, at ejerskifteforsikringen burde dække de omtalte skader.

Forsikringsselskabets argumenter

Betri Trygging afviste dækning med den begrundelse, at de anmeldte sprækker i gulve og vægge i kælderen var synlige og almindelige for huse opført i 1967. Selskabet forklarede, at armeringen i cementen i 1960'erne var af en anden kvalitet end i dag, hvilket gør revner forventelige i ældre betonmure. Selskabet henviste til, at sprækkerne var så tydelige, at enhver, der stod i rummet og kiggede, ville kunne se dem.

Selskabet fremhævede køberens pligt til at besigtige ejendommen grundigt inden køb, eventuelt med fagkyndig assistance. Hvis indbo blokerede adgangen, burde køber have bedt om at se bagved/under indboet. Selskabet anførte, at revnerne ikke var usædvanlige i forhold til andre ubeskadigede bygninger af samme alder og i almindelig god stand. Taksatorrapporten bekræftede, at revnerne var synlige og almindelige for huse fra 1960'erne, og at de ikke førte til skade på bygningen. Rapporten nævnte også, at tilstandsrapporten kun registrerer fugt i kælderen, hvis der er fare for skade på bygningen, hvilket ikke var tilfældet her.

Ankenævnet for Forsikring afgør, at klageren ikke får medhold i sin klage. Afgørelsen bygger på en vurdering af, om de anmeldte forhold udgør en "skade" i ejerskifteforsikringens forstand, som defineret i forsikringsbetingelserne.

Nævnet bemærker, at den forsikrede bygning er opført i 1967. Klageren overtog ejendommen den 1. februar 2019 og anmeldte revner i gulv og vægge i et kælderrum samt vandindtrængning den 15. marts 2019. Forsikringsselskabet har afvist dækning med henvisning til, at forholdene ikke opfylder skadebegrebet.

Ankenævnet finder, efter en gennemgang af sagen og de fremlagte fotos, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var konstruktionsmæssige forhold ved kælderen, som adskiller sig nævneværdigt fra forholdene ved andre kældre i tilsvarende ejendomme af samme alder. Dette er afgørende for, om forsikringens skadebegreb er opfyldt.

Selskabets forsikringsbetingelser definerer "skade" og "nærtliggende fare for skade" som følger:

• 30.01 Forsikringen omfatter reparation af aktuel skade og fysiske forhold i bygningerne, der medfører en nærtliggende fare for skade på de forsikrede bygninger eller bygningsafsnit.
• 30.02 Begrebet skade omfatter brud, lækage, forvanskning, svækkelse, opståen af revner, ødelæggelse eller andre fysiske forhold i bygningerne, som væsentlig forringer værdien eller anvendelsesmulighederne på bygningerne, sammenlignet med andre bygninger i samme alder og i almindelig god stand. Manglende bygningskomponent kan være en skade.
• 30.03 Begrebet nærtliggende fare for skade betyder, at der erfaringsmæssigt vil ske en skade, hvis ikke omfattende vedligeholdelsesmæssige eller andre forebyggende foranstaltninger iværksættes.

Nævnet konkluderer, at de konstaterede revner og den lille mængde vand, der siver ind, ikke udgør en fysisk ødelæggelse, der væsentligt forringer ejendommens værdi eller anvendelsesmuligheder, sammenlignet med tilsvarende huse fra samme periode. Der er heller ikke tale om en nærtliggende fare for skade, da revnerne er almindelige for betonmure fra 1960'erne, og den indtrængende vandmængde tørrer hurtigt og forårsager ikke skade på det uindrettede kælderrum. Derfor er skadebegrebet i forsikringsbetingelserne ikke opfyldt.