Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Sagen omhandler en forsikringstvist mellem en bådforsikringstager og Betri Trygging vedrørende dækning af motorskade på en båd, som forsikringstageren mener er forårsaget af en påsejlet plastikpose.
Den 15. juni 2019 var forsikringstageren ude at sejle i sin båd sammen med en maskinuddannet ven. Under sejladsen opstod der en alarm for overophedet motor. Forsikringstageren reducerede straks farten og slukkede motoren, da temperaturen fortsat steg og nåede over 120 grader. Efter motorstop observerede de en hvid plastikpose komme ud fra bådens bagparti. Det blev efterfølgende konstateret, at to frostpropper på motorblokken var sprængt, og at der var oliefygning i motoren, idet kølevandet løb direkte ned i bundkarret. Forsikringstageren, der er uddannet skibsfører, mente, at plastikposen havde blokeret for kølevandet og forårsaget skaden.
Klagerens påstand og argumenter Klageren anmeldte skaden til Betri Trygging og påstod, at skaden var dækningsberettiget, da den skyldtes en udefrakommende genstand (plastikposen). Klageren fastholdt, at han havde handlet korrekt ved at reducere farten og slukke motoren, hvilket blev understøttet af en udtalelse fra en værkstedsleder, der henviste til motorens manual. Klageren afviste selskabets antagelser om, at impelleren ikke var beskadiget, eller at der var fejl i ferskvandskølesystemet, og mente, at selskabets afvisning var baseret på fejlagtige forudsætninger. Klageren ønskede dækning for skaden, foreslog en erstatning på 306.000 kr. efter fradrag af selvrisiko.
Selskabets påstand og argumenter Betri Trygging afviste i første omgang dækning med den begrundelse, at der ikke kunne konstateres skade på impelleren, hvilket gjorde det usandsynligt, at en plastikpose havde blokeret kølevandet. Selskabet ændrede senere begrundelse og anførte, at forsikringstageren ikke straks havde slukket motoren, hvilket ville have været den korrekte fremgangsmåde ifølge motorproducentens anbefalinger. Selskabet fastholdt, at båden var forsikret på almindelige bådbetingelser uden tillægsdækning for maskinforsikring (pkt. 3.5 i betingelserne). Selskabet henviste til en konsulentrapport, der konkluderede, at skaden sandsynligvis skyldtes en fejl på ferskvandskølesystemet, og at en plastikpose ikke var en sandsynlig årsag, da der ikke var tegn på skade på impelleren eller varmgang langs pumpehuset. Selskabet mente, at der ikke var tale om en erstatningsberettiget skade under kaskoforsikringen (pkt. 2.4), da en udefrakommende hændelse ikke var bevist. Selskabet henviste desuden til, at erstatning for skade på maskine alene udbetales i henhold til § 155 i konventionen.
Dokumentation og ekspertudtalelser Sagen inkluderede klagerens skadeanmeldelse, selskabets konsulentrapporter, udtalelser fra en værkstedsleder og en skibsmotorforhandler, samt udklip fra motorens manual og et videoklip af motoren.
Klageren får ikke medhold i sin klage.
Ankenævnet lægger til grund, at forsikringen ikke er tegnet med udvidet dækning for maskinskade, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 3.5. Afgørende er derfor, om der foreligger en skadeårsag, der er omfattet af kaskoforsikringens punkt 2.4. Af punkt 2.4.3 fremgår det, at forsikringen dækker skader forårsaget af, at "Fartøjet har stødt på fast eller flydende genstand, inkl. is".
Nævnet bemærker, at klageren har bevisbyrden for, at der foreligger en dækningsberettigende skadeårsag til den anmeldte skade. Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at skaden på motoren er forårsaget af påsejling af en plastikpose eller en lignende genstand. Da der heller ikke i øvrigt er godtgjort nogen dækningsberettigende skadeårsag, kan nævnet ikke kritisere, at selskabet har afvist at yde dækning for den anmeldte skade.
Nævnet har blandt andet lagt vægt på selskabets konsulentrapport af 2. juli 2019, hvori det vurderes, at skaden skyldes fejl på ferskvandskølesystemet, og at tilstopning med en plastikpose ikke kan anses for en sandsynlig skadeårsag. Dette skyldes blandt andet, at der ikke var tegn på skader på impelleren eller varmgang langs pumpehuset. Konsulenten har forelagt rapporten for en skibsmotorforhandler, der har anført, at rapporten virker meget fornuftig, og at der i øvrigt nok også ville have været øvrige skader på udstødningssiden efter turbo, hvis båden havde været uden vandflow på søvandssiden.
Erklæringen af 15. august 2019 fra værkstedslederen, hvori det hedder, at en plastikpose om drevet kan være en teoretisk skadeårsag, og at dette ikke burde give skade på impelleren på så kort tid, samt det af klageren i øvrigt anførte, kan ikke føre til et andet resultat. Nævnet bemærker desuden, at motorproducenten anbefaler at slukke motoren, når alarmen kommer, og at klageren derfor ikke har gjort det rigtige for at undgå skade på motoren.
Søsportens SikkerhedsrådMotorstop er den hyppigste årsag til redningsaktioner til søs, men mange uheld kan forebygges gennem systematisk vedligeholdelse og tjek af sikkerhedsudstyret.
Søsportens SikkerhedsrådSøsportens Sikkerhedsråd
Introduktion Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Allianz Global Corporate & Speciality SE vedrørende dækning af en skade på en bådmotor under en bådforsikring.
Sagens faktiske omstændigheder Forsikringstageren anmeldte en skade, der opstod under sejlads, hvor båden angiveligt kolliderede med et stykke plastik. Dette plastik skulle have blokeret kølevandsindsugningen, hvilket førte til overophedning af motoren, røgudvikling, ild og efterfølgende motorskade. Forsikringstageren hævede drevet og konstaterede plastik over vandindsugningen. Motoren og drevet blev efterfølgende konstateret skadet på værksted.
Parternes påstande og argumenter Forsikringstageren påstår, at skaden er en kollisionsskade og derfor dækket af forsikringen, idet forsikringsbetingelserne dækker kollision uanset størrelsen af det kolliderede objekt. Klageren anførte desuden, at der ikke blev hørt nogen alarm, før motoren blev for varm, og at impelleren i vandpumpen var smeltet.
Der var mindre travlt end normalt i påsken. Men redningstjenesterne blev stadig kaldt ud til redningsaktioner, som nemt kunne være undgået.
Sejlere er mindre tilbøjelige til at tjekke båden og udstyret ordentligt, hvis der kun er få gode sejldage i påsken. Det kan føre til flere redningsaktioner – mange, som nemt kunne være undgået.
Forsikringsselskabet afviste dækning med henvisning til en taksatorrapport. Selskabet argumenterede for, at skaden var en intern driftsskade på en 30 år gammel saltvandskølet maskine, og at maskinanlægget er konstrueret til at give alarm ved blokeret kølevandsindtag, før motoren tager skade. Ifølge taksatorrapporten var der tegn på en defekt vandpumpe, men ikke at impelleren var ødelagt på grund af tørkørsel. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes § 5, stk. 8, som undtager skader på maskineri, medmindre de skyldes specifikke forhold som kollision, brand, svidning mv. Selskabet mente ikke, at skaden skyldtes en kollision, men en intern driftsskade som følge af et defekt system.
En forsikringstager med en lystfartøjsforsikring hos **LB Forsikring A/S** har klaget over selskabets afvisning af dækni...
Læs mereSagen omhandler en tvist under en lystfartøjsforsikring vedrørende dækning af skader på et fartøj efter en påstået brand...
Læs mere