Sag om indbrudstyveri af Rolex-ure og smykker under ferie: Tvist om ejerskab og dækningsomfang

Introduktion til sagen

Sagen omhandler en forsikringstagers krav om dækning under en familie/indboforsikring for værdigenstande, herunder fem Rolex-ure, designer tasker og smykker, der angiveligt blev stjålet under et indbrud i en ferievilla i udlandet. Det samlede krav beløber sig til ca. 600.000 kr.

Sagens faktiske omstændigheder

I juli 2019 var forsikringstageren og dennes familie på ferie i udlandet. Under et ophold i en luksusvilla blev der begået indbrud, hvor en værdiboks blev brudt op, og de nævnte genstande blev stjålet. Familien havde efterladt urene i værdiboksen efter at være blevet advaret af en taxachauffør om høj kriminalitet i området. Indbruddet blev anmeldt til både hotelreceptionen og politiet samme aften. En medarbejder i Danmark blev kontaktet for at fremskaffe certifikater og kvitteringer for urene.

Klagerens påstande og centrale argumenter

Klageren påstår, at selskabet skal anerkende dækning for de stjålne genstande og udbetale erstatning med tillæg af renter, jf. Forsikringsaftaleloven § 24. Derudover kræves dækning af advokatudgifter på 16.000 kr. i henhold til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3. Klageren anfører, at indbruddet er veldokumenteret gennem fotos, politirapport, egne forklaringer og hotelmanagerens udsagn. Det gøres gældende, at ejerskabet til de bortkomne genstande, herunder de fem Rolex-ure, er godtgjort gennem kvitteringer, certifikater, købsaftaler og vidneerklæringer. Klageren fremhæver, at familien har en betydelig indkomst og økonomisk velstand, hvilket understøtter købet af værdifulde genstande. Det bestrides, at kontantkøb eller eventuelle afgiftsmellemværender skulle diskvalificere dækningen, da midlerne er beskattede, og ejerskabet er dokumenteret.

Selskabets påstande og centrale argumenter

Selskabet afviser dækning, da det ikke har tillid til det fremsatte erstatningskrav. Selskabet mener, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for ejerskab af Rolex-urene, især da flere ure er købt kontant eller via tredjeparter (medarbejdere), og der mangler dokumentation for pengestrømmene. Selskabet henviser til en tidligere skattesag om "maskeret udlodning" for at så tvivl om klagerens økonomiske råderum og midlernes lovlighed. Selskabet bestrider også, at alle ure og smykker var medbragt på ferien, og påpeger uoverensstemmelser mellem klagerens forklaringer, politirapporten og hotelmanagerens udsagn. Selskabet anfører, at der i sager om dyre, varige forbrugsgoder, især ved kontantkøb og manglende originale kvitteringer i eget navn, stilles skærpede beviskrav. Selskabet henviser til Forsikringsaftaleloven § 35 vedrørende lovlig interesse og Hvidvaskloven § 5 vedrørende kontantbetalinger.

Tvistepunkter og dokumentation

De centrale tvistepunkter omfatter:

• Ejerskab og finansiering: Særligt spørgsmålet om kontantkøb og brugen af medarbejdere som købere.
• Tilstedeværelse under ferien: Om alle anmeldte genstande faktisk var medbragt og til stede i villaen under indbruddet.
• Indbruddets omstændigheder: Uoverensstemmelser i tidslinjer og detaljer omkring indbruddet i klagerens og nabovillaen.
• Dokumentationens troværdighed: Selskabet har rejst tvivl om originaliteten af fotos og nøjagtigheden af politirapportens oversættelse.

Klageren har fremlagt omfattende dokumentation, herunder:

Selskabet har fastholdt, at den fremlagte dokumentation er utilstrækkelig til at godtgøre ejerskab og tilstedeværelse af alle anmeldte genstande.

Ankenævnet for Forsikring kan ikke afgøre sagen.

Nævnet finder, at sagens afgørelse kræver yderligere uddybende oplysninger om flere centrale forhold, herunder:

• Indbruddet i nabovillaen.
• De stjålne smykker og tasker.
• Forholdene i hotelvillaen efter indbruddet.
• Hvilke genstande gerningsmændene undlod at stjæle.

Nævnet begrunder sin afgørelse med, at den nødvendige bevisførelse i form af egentlige parts- og vidneafhøringer ikke kan finde sted for nævnet. En sådan bevisførelse må i givet fald foregå ved domstolene. Derfor må nævnet med henvisning til sine vedtægter § 4 afstå fra at afgøre sagen.

Som følge heraf tilbagebetales klagegebyret.