Sag om afvisning af dækning for rørskade trods bygnings- og ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tjenestemændenes Forsikring vedrørende dækning af vandskader og opfugtning forårsaget af rørbrud under både en bygningsforsikring og en ejerskifteforsikring.

Sagens baggrund

Klageren overtog ejendommen den 1. december 2014 og tegnede både en bygningsforsikring og en ejerskifteforsikring hos selskabet. En tilstandsrapport fra 22. august 2014 noterede en K3-anmærkning for gulvkonstruktionen/-belægningen i badeværelset, hvilket indikerede revnet belægning i vådzonen med risiko for fugtgennemtrængning og følgeskader. Klageren anmeldte den 25. maj 2018 telefonisk utætte fuger i badeværelset og oplyste om planlagt renovering. En skriftlig anmeldelse fulgte, hvor klageren angav, at fugten stammede fra skjulte rør og afløb, og at flere fagfolk mente, det lignede rørskade.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anførte, at den konstaterede opfugtning i badeværelse, gang, børneværelse, soveværelse og trappeskakt skyldtes rørbrud og ikke de revnede klinker. Han krævede udbedring af rørbrud, opbrydning af gulv og vægge, affugtning samt dækning af diverse følgeskader. Klageren fremlagde et tilbud fra et VVS-firma på 56.818,75 kr. for arbejdet. Han ønskede desuden, at selskabet fjernede et forbehold fra bygningsforsikringen og nedsatte hans præmier med mindst 5%.

Klageren bestred selskabets påstand om, at han havde tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt, da rørskaden først blev konstateret i 2018. Han afviste også, at den tidligere udbetalte erstatning på 8.000 kr. var en fuld og endelig afgørelse, og hævdede, at den kun var til "lidt maling". Klageren fastholdt, at der ikke var planlagt en renovering af badeværelset på tidspunktet for skadens opståen, men at det var en fremtidig overvejelse.

Klagerens krav til udbedring af skaden var specificeret som følger:

Subtotal: 45.455,00 DKK. Med 25% moms: 11.363,75 DKK. Total: 56.818,75 DKK. Hertil kom 35.000 DKK for diverse følgeskader.

Selskabets argumenter og afvisninger

Selskabet afviste dækning under bygningsforsikringen med henvisning til, at skaden var nævnt i tilstandsrapporten med en K3-anmærkning, og at klageren ikke havde foretaget relevante tiltag for at imødegå skaderne. Selskabet fastholdt, at skaden var til stede inden klagerens overtagelse af huset. For ejerskifteforsikringen afviste selskabet dækning af følgeskader af forhold nævnt i tilstandsrapporten og skader, som ikke var til stede på overtagelsestidspunktet.

Selskabet indgik en mundtlig aftale med klageren om en erstatning på 8.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af rørskaden og følgeskader, på trods af at klageren ifølge selskabet havde tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt. Selskabet henviste til Aftaleloven § 3, stk. 2 for at argumentere for, at aftalen var bindende, da beløbet blev udbetalt umiddelbart efter aftalens indgåelse.

Selskabet oplyste, at forsikringen ikke dækker vedligeholdelse, planlagt reparation eller forbedringer. De fastholdt, at klageren havde planlagt en renovering af badeværelset, og at erstatningen på 8.000 kr. alene vedrørte reparation af rørbrud og følgeskader, som ikke var omfattet af den planlagte renovering. Selskabet indførte desuden forbehold på bygningsforsikringen baseret på en lækagesporingsrapport, der viste kritiske forhold i huset, og oplyste, at disse forbehold ville blive opretholdt, indtil forholdene var udbedret.

Nævnet har behandlet sagen og truffet følgende afgørelse:

Ejerskifteforsikringen

Nævnet finder, at klageren ikke har godtgjort, at der på tidspunktet for hans overtagelse af ejendommen var forhold ved gulvvarmerørene, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, jf. punkt 3 i forsikringsbetingelserne. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afvisning af at yde erstatning over ejerskifteforsikringen.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at det fremgår af tilstandsrapporten med karakteren K3, at flisebelægningen i vådzonen i badeværelset er revnet med risiko for fugtgennemtrængning og følgeskader. Nævnet har også lagt vægt på, at klageren ikke har godtgjort, at gulvvarmerørene var utætte på overtagelsestidspunktet.

Bygningsforsikringen

Nævnet finder, at selskabet skal anerkende, at den anmeldte skade, herunder følgeskaderne på bygningen, er omfattet af bygningsforsikringens dækning for skjult rør- og kabelskade og yde dækning i henhold til forsikringsbetingelserne og i den forbindelse udarbejde fugtrapport, foretage affugtning mv.

Nævnet finder dog, at selskabet har godtgjort, at klageren forud for anmeldelsen af skaden havde planlagt at renovere badeværelset, og at forhold i ejendommens baderum, som klageren havde planlagt at renovere, på denne baggrund ikke kan kræves dækket af selskabet. Nævnet bemærker, at det er et almindeligt forsikringsretligt princip, at skader, der omfattes af planlagt arbejde, ikke dækkes af forsikringen. Da forsikringen alene dækker utætheder i rør, kan nævnet ikke kritisere, at selskabet har afvist at betale for udskiftning af nedslidte rør i øvrigt.

Nævnet har desuden blandt andet lagt vægt på, at selskabet efter nævnets opfattelse ikke har bevist, at klageren har udvist grov uagtsomhed ved ikke at udbedre rørskaden tidligere, jf. Forsikringsaftaleloven § 52. Nævnet har blandt andet vægt på, at selskabet ikke har godtgjort, at følgeskaderne skyldes forholdene nævnt i tilstandsrapporten, herunder at utætheden i rør skulle være forårsaget af tæring udefra, at følgeskaderne er væsentligt forværret efter klagerens anmeldelse af rørskaden i 2018, og at klageren forud for anmeldelsen til selskabet i 2018 var bekendt med, at der ud over utætte fuger også kunne være tale om utætheder i rør.

Nævnet har også lagt vægt på, at det fremgår af den fremlagte besigtigelsesrapport, at der er sket en omfattende opfugtning af skillevæggene ved badeværelset, og at udgiften til udbedring af nævnte følgeskader – i det omfang, der ikke er tale om forhold, som klageren havde planlagt udskiftning af i forbindelse med en kommende renovering – må antages at overstige selskabets erstatning på 8.000 kr. Det kan ikke føre til andet resultat, at selskabet mundtligt tilbød 8.000 kr. til fuld og endelig afgørelse, da selskabet ikke har bevist, at klageren har accepteret, at erstatningen var til fuld og endelig afgørelse.

Forbehold

Nævnet kan ikke kritisere, at selskabet har indsat forbehold i bygningsforsikringen i forbindelse med den anmeldte rørskade. Nævnet lægger til grund, at forbeholdene er varslet og indsat i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes regler om skærpede vilkår. Herudover finder nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at give klageren en reduktion i præmiestørrelsen.

Nævnet bemærker, at hvis der i forsikringstiden er sket yderligere rørskader inden selskabets eventuelle skærpelse af vilkårene, vil disse i overensstemmelse med det forsikringsretlige skadeårsagsprincip være omfattet af forsikringsdækningen, selvom de konstateres og anmeldes på et senere tidspunkt.

Konklusion

Selskabet, Tjenestemændenes Forsikring, skal anerkende, at den anmeldte skade, herunder følgeskaderne på bygningen, er omfattet af bygningsforsikringens dækning for skjult rør- og kabelskade og yde dækning i henhold til forsikringsbetingelserne og i den forbindelse udarbejde fugtrapport, foretage affugtning mm. Selskabet er berettiget til at foretage fradrag for planlagte renoveringer og de tidligere udbetalte 8.000 kr. i erstatningen. I øvrigt får klageren ikke medhold. Klagegebyret tilbagebetales.