Afvisning af dækning for brugsstjålet bil grundet usammenstemmende forklaringer og nøgleudlæsning

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og LB Forsikring A/S vedrørende afvist dækning for et anmeldt biltyveri.

Sagens baggrund

Klager anmeldte den 14. februar 2019 et brugstyveri af sin bil. Sagen blev anmeldt til både politiet og forsikringsselskabet. Efter diverse korrespondance afviste selskabet dækning med henvisning til, at det ikke var sandsynliggjort, at der var sket et dækningsberettiget tyveri. Bilen blev senere fundet af politiet den 15. september 2019, ført af tre personer med en kopinøgle og stjålne nummerplader. Der blev ikke konstateret opbrudsmærker på bilen. Klageren oplyste at have begge originale nøgler i sin besiddelse.

Klagerens påstande og argumenter

Klager påstår, at forsikringsselskabet skal tilpligtes at betale erstatning for den brugsstjålne bil i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne. Klager fastholder, at der foreligger tyveri, sandsynligvis udført ved anvendelse af en elektronisk masternøgle eller anden nøgle, der ikke viser opbrud. Klager afviser enhver medvirken til tyveriet og mener, at selskabet systematisk har anvendt hans oplysninger til at skabe en illusion om hans medvirken. Klager kræver erstatning for bilen, skønsmæssigt ansat til 65.000 kr., og en sædvanlig taksation. Klager bestrider selskabets påstande om nøgleudlæsning og en tredje uautoriseret nøgle.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet har afvist dækning med henvisning til, at klageren ikke har sandsynliggjort, at der er sket en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed i form af et tyveri. Selskabet har ladet bilens nøgler udlæse, hvilket viste, at den primære nøgle sidst blev anvendt den 7. februar 2019 kl. 17:59, og reservenøglen den 20. januar 2019 kl. 14:25. Dette stemmer ikke overens med klagerens forklaring om, at han parkerede bilen den 13. februar 2019 kl. 18:00. En videooptagelse indsendt af klageren viser desuden, at et familiemedlem parkerede bilen den 13. februar 2019 kl. 09:01 og kørte derfra kl. 17:12, hvilket yderligere modsiger klagerens forklaringer. Selskabet mener, at disse uoverensstemmelser indikerer, at en tredje, uautoriseret nøgle er blevet brugt, hvilket bekræftes af politiets fund af bilen med en kopinøgle. Klageren har desuden afvist at give samtykke til indhentelse af teleoplysninger, der kunne fastlægge hans færden. Selskabet har også afvist klagerens advokats krav om inkassoomkostninger, idet de henviser til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3 og Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold.

Begrundelse

Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der er indtrådt en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed.

Efter en gennemgang af sagen kan nævnet ikke kritisere, at selskabet har afvist at yde dækning under henvisning til, at klageren ikke har bevist, at der er sket en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på:

• Nøgleudlæsning: Selskabet har ladet bilens nøgler udlæse, og det fremgår, at den ene nøgle senest var anvendt den 20. januar 2019 kl. 14:25, og den anden nøgle senest den 7. februar 2019 kl. 17:59. Dette stemmer ikke overens med klagerens første forklaring til både selskabet og politiet om, at han parkerede bilen sidste gang den 13. februar 2019 kl. 18:00.
• Videooptagelse: Den af klageren indsendte videooptagelse viser, at familiemedlemmet parkerede bilen den 13. februar 2019 kl. 09:01 på en parkeringsplads ved sit arbejde og kørte derfra kl. 17:12. Dette er uforeneligt med klagerens forklaring om, at han selv parkerede bilen den 13. februar 2019.
• Brug af uautoriseret nøgle: På baggrund af nøgleudlæsningen og videooptagelsen må det lægges til grund, at et familiemedlem efter den 7. februar 2019 har kørt bilen ved brug af en ikke-autoriseret nøgle, som klageren ikke har redegjort for. Bilen blev ifølge politiet kørt med en kopinøgle, og der kunne ikke umiddelbart konstateres opbrudsmærker.