Afvisning af dækning for stjålne smykker efter telefonisk afpresning

Denne sag omhandler en forsikringstagers krav om dækning under sin indboforsikring for smykker, der blev stjålet som følge af et bedragerisk telefonopkald, hvor gerningsmændene udgav sig for at være politiet.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren blev den 10. november 2019 kontaktet telefonisk af en person, der udgav sig for at være politiet. Personen truede med, at fire bevæbnede mænd var på vej for at plyndre hendes lejlighed og slå hende, og instruerede hende i at placere alle værdifulde genstande, herunder smykker, i en pose uden for hendes bolig som "lokkemad". Klageren, der følte sig truet og panisk, fulgte instruktionerne. Efterfølgende opdagede hun, at posen med smykkerne var væk. Klageren kontaktede politiet, som oplyste, at der sandsynligvis var tale om bedrageri.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstand: Klageren kræver erstatning fra LB Forsikring A/S for de mistede smykker. Hun fastholder, at tyveriet skete under trussel om øjeblikkelig brug af vold med pistol, og at gerningsmændene kendte hendes adresse og var på vej ind i lejligheden. Hun følte sig ude af stand til at tilkalde hjælp og handlede under ekstremt pres og frygt for sit liv.

Selskabets påstand: LB Forsikring A/S afviser at yde dækning. Selskabet anfører, at hændelsen ikke opfylder definitionen af "røveri" i forsikringsbetingelserne, da der ikke var brugt vold eller trussel om øjeblikkelig brug af vold, og klageren havde mulighed for at tilkalde hjælp. De argumenterer for, at smykkerne ikke var i klagerens umiddelbare nærhed, hvilket udelukker dækning under "ran". Desuden afviser selskabet dækning under "indbrudstyveri" eller "tricktyveri", da gerningsmændene ikke skaffede sig adgang til forsikringsstedet. Endelig bemærker selskabet, at smykker som særlige private værdigenstande ikke er dækket ved "simpelt tyveri" ifølge deres vilkår.

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at smykkerne er bortkommet ved et dækningsberettigende røveri. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at der ikke er tale om et tyveri af klagerens ting sket under brug af vold eller trussel om øjeblikkelig brug af vold. Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at hun i forbindelse med telefonopkaldet blev truet til at udlevere smykkerne med øjeblikkelig brug af vold.

Efter en gennemgang af sagen kan nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse vedrørende ran, idet forsikringsbetingelsernes punkt 6.1.b. om "tyveri af ting i sikredes umiddelbare nærhed" ikke er opfyldt. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at klageren eller andre på gerningstidspunktet har set gerningsmanden tage det stjålne, har set gerningsmanden være i besiddelse af det stjålne eller har bemærket særlige omstændigheder omkring tyveriet.

Nævnet finder endvidere, at smykkerne ikke kan dækkes under forsikringsbetingelsernes bestemmelse om indbrudstyveri, da smykkerne blev stjålet på åben gade. Nævnet finder endvidere, at klageren ikke har været udsat for et dækningsberettigende tricktyveri, da gerningsmændene ikke skaffede sig adgang til forsikringsstedet. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Da smykkerne anses som særlige private værdigenstande, er de ikke dækket ved simpelt tyveri ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 4.1.a. og 4.3.c. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse på dette punkt.

Som følge heraf får klageren ikke medhold.