Afgørelse om afvisning af tilbagebetaling af præmie for eks-ægtefælles ulykkesforsikring

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager, der ønsker tilbagebetaling af præmier for en ulykkesforsikring, som han har betalt for sin tidligere ægtefælle i over 10 år efter deres skilsmisse.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren opdagede i oktober 2019, at han betalte for en ulykkesforsikring, som han troede tilhørte hans barn, men som reelt var tegnet af hans ekskone. Han hævder at have underrettet selskabet telefonisk om ændringer i betalingsforholdene i forbindelse med skilsmissen. Klageren anfører, at forsikringen ikke fremgik af hans årlige forsikringsoversigter, og at policerne var uigennemskuelige, da de ikke tydeligt angav, hvem forsikringen tilhørte. Han sammenligner situationen med at betale for en andens vare ved en fejl og forventer derfor en tilbagebetaling af det fejlagtigt betalte beløb.

Selskabets redegørelse og argumenter

Selskabet oplyser, at de først modtog en anmodning om ændring af betaler i oktober 2019, og at de derfor ikke tidligere havde ændret betalingsforholdet. De fastholder, at klagerens betalinger fremgik af de forsikringsaftaler (policer), han havde modtaget gennem årene, samt af de månedlige samleopkrævninger på 'Min Side' fra februar 2019. Selskabet bestrider at have begået fejl og anfører, at det er almindeligt at tegne flere ulykkesforsikringer, og at betalingsforholdet mellem klageren og hans ekskone er et økonomisk mellemværende, som selskabet ikke er part i. De bemærker desuden, at forsikringen har været i kraft i hele perioden, og at selskabet derfor har båret risikoen for dækning.

Ankenævnet finder, at selskabet har været berettiget til at afvise at tilbagebetale den indbetalte præmie. Klageren får derfor ikke medhold.

Nævnet har lagt vægt på, at klageren kunne og burde have opdaget den fortsatte betaling for den tidligere ægtefælles forsikring. Dette skyldes, at forsikringen fremgik af klagerens forsikringspolicer og af Samleopkrævningen på "Min Side" efter den 1. februar 2019. Selvom forsikringen ikke fremgik af klagerens årsopgørelser, fordi forsikringen var tegnet af ekskonen, var den synlig på andre relevante dokumenter, som klageren modtog.

Det bemærkes, at et forsikringsselskab i henhold til Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 26 årligt skal oplyse kunden om de skadesforsikringer, kunden har hos selskabet, og gøre opmærksom på behov for ændringer. Dette er yderligere uddybet i Vejledning til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, som understreger kundens ansvar for at overvåge egne forsikringsforhold, især ved livsændringer som skilsmisse.

Selskabet har desuden været i risiko for at skulle udbetale ydelser i henhold til forsikringen, såfremt der var indtrådt en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed i den periode, hvor præmien blev betalt. Klagerens anbringender om telefonisk underretning eller en misforståelse om, at forsikringen tilhørte hans barn, kan ikke føre til et andet resultat, da klageren ikke har fremlagt bevis herfor, og selv kunne have kontrolleret sine forsikringsforhold. Selskabets sekundære påstand om forældelse i medfør af Forældelsesloven § 3 er dermed ikke afgørende for nævnets afgørelse, som primært baseres på klagerens egen mulighed for at opdage fejlen og selskabets risiko.