Sag om ejerskifteforsikring: Uenighed om udbedring af skævt loft med placering af stolpe i stue

Sagen omhandler en tvist under en ejerskifteforsikring med ekstrasikring vedrørende et enfamilieshus opført i 1980, som klageren overtog den 15. juli 2018. Klageren anmeldte, at loftet i stuen og to værelser var skæve og hængende.

Selskabets løsningsforslag

Forsikringsselskabet anerkendte, at nedbøjningen af loftet i stuen udgjorde en dækningsberettiget skade. Selskabet foreslog en udbedring, der indebar fiksering og hævning af loftet ved at installere en ny drager i tagrummet, der skulle hvile på en ny punktfundamenteret søjle i stuen. Denne løsning ville kræve udskiftning af det eksisterende lamelparketgulv i stuen. Selskabet opgjorde erstatningen til 104.396,91 kr., hvoraf udskiftningen af gulvet blev dækket med 63% af udgiften, baseret på forsikringsbetingelsernes afskrivningstabel. Selskabet afviste dækning for lofter i værelserne, da nedbøjningerne her ikke opfyldte forsikringens skadebegreb.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren afviste selskabets løsningsforslag, da det ville medføre en stolpe i stuen, som klageren fandt uacceptabel. Klageren argumenterede for, at løsningen ikke garanterede et 100% lige loft, og at spærene burde udskiftes helt, da de var defekte. Klageren var bekymret for yderligere skader og mente, at løsningen ville ændre husets oprindelige konstruktion, nedsætte dets værdi og brugbarhed. Klageren påpegede også en uacceptabel egenbetaling på 20-25.000 kr. for gulvudskiftningen grundet afskrivning. Klageren anførte desuden, at der var sket følgeskader i form af vrid af rem, skader på mursten under remmen og en fordybning i tagfladen, som selskabet ikke dækkede.

Selskabets modargumenter

Selskabet fastholdt, at den foreslåede udbedringsmetode var almindeligt anerkendt og håndværksmæssigt forsvarlig. Selskabet mente, at den lille ændring med en bærende stolpe ikke nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt. Selskabet afviste at dække følgeskader på rem, murværk og tagflade, da disse ikke blev anset for at have konstruktiv betydning eller være dækningsberettigede skader. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes afskrivningsregler for gulvet.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet har lagt vægt på følgende:

• Erstatningsopgørelse: Erstatningen er opgjort på baggrund af en anbefaling fra en rådgivende ingeniør og et konkret udbedringstilbud fra en entreprenør.
• Udbedringsmetode: Nævnet finder ikke grundlag for at antage, at den foreslåede udbedringsmetode ikke er almindeligt anerkendt og håndværksmæssigt forsvarlig, selvom den ikke kan garantere et 100% plant loft.
• Dækningsomfang: Klageren har ikke bevist, at nedbøjninger i øvrige rum udgør en dækningsberettiget skade, eller at der efter den tilbudte udbedring vil være skade eller nærliggende risiko for skade på ejendommen.
• Ejendommens værdi og brugbarhed: Selskabets udbedringsmetode indebærer efter nævnets vurdering ikke en forringelse af ejendommen, der går ud over, hvad klageren med rimelighed må tåle. Klageren har ikke godtgjort, at der findes en alternativ udbedringsmetode uden betydelige meromkostninger, hvor det undgås at etablere en søjle ved vinklen i stuen.
• Følgeskader: På baggrund af ingeniørens notater kan det ikke anses for bevist, at der er følgeskader på rem, murværk eller tagflade/kip, som skyldes det anmeldte forhold, og som har konstruktiv betydning for ejendommen. Nævnet kan derfor ikke pålægge selskabet at betale for udbedring af disse forhold som dækningsberettigede følgeskader.
• Afskrivning: Selskabets afskrivning for udskiftningen af lamelparketgulvet er foretaget i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes afskrivningsregler og kan derfor ikke kritiseres.