Afvisning af dækning for udbrændt bil grundet uoverensstemmende forklaringer og tvivl om hændelsesforløb

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Forsikrings-Aktieselskabet Alka vedrørende dækning af en bilbrand. Forsikringstageren kræver erstatning svarende til bilens værdi, efter at hans bil udbrændte på en rasteplads den 29. december 2018.

Sagens baggrund

Forsikringstageren anmeldte, at hans bil punkterede, hvorefter han parkerede den på en rasteplads. Da han senere vendte tilbage, var bilen udbrændt. Alka afviste dækning, da selskabet fandt forsikringstagerens forklaringer uoverensstemmende og ikke anså det for godtgjort, at der var indtrådt en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren, via sin interesseorganisation FDM, påpegede, at de uoverensstemmende forklaringer skyldtes svære, lægeligt dokumenterede hukommelsesproblemer som følge af et færdselsuheld ti år tidligere. FDM fremlagde uddrag af lægejournaler for at understøtte dette og bad Alka genoverveje afgørelsen.

Selskabets centrale argumenter for afvisning

Alka fastholdt sin afvisning baseret på en række uoverensstemmelser og manglende dokumentation:

• Forklaringer om rute og formål: Klagerens forklaringer om sin kørerute og årsagen til at køre en omvej (køb af gulerødder ved en vejbod) stemte ikke overens med teleoplysninger og oplysninger fra vejbodens ejer, som ikke havde solgt gulerødder i de seneste to måneder.
• Parkering efter punktering: Klageren kørte 300-400 meter på et fladt dæk til en p-plads, selvom der var rigeligt plads i vejrabatten, hvilket selskabet fandt ulogisk.
• Bilens køb og pris: Klageren kunne ikke oplyse sælgerens navn eller adresse og havde ingen papirer på købet. Han oplyste at have betalt 65.000 kr. kontant i august 2017, hvilket stod i skarp kontrast til bilens salgspris på 36.900 kr. i maj 2017.
• Tidligere mekaniske problemer: Falck havde afhentet bilen en måned før branden på grund af en låst gearkasse, men der forelå ingen dokumentation for reparation af denne skade.
• Teleoplysninger: En telefonsamtale med vennen, der skulle hente klageren, var meget kort (21 sekunder), hvilket selskabet fandt utilstrækkeligt til at formidle situationen og afhentningssted.
• Lægelig dokumentation: De fremsendte lægejournaler fra september 2019 (lang tid efter skaden) indeholdt kun subjektive beskrivelser af hukommelsesproblemer og ingen objektive fund eller diagnoser, der kunne forklare klagerens adfærd og skiftende forklaringer på skadetidspunktet.

Juridisk grundlag

Selskabet henviste til, at den sikrede efter almindelige regler har bevisbyrden for rigtigheden af sit krav og i henhold til Forsikringsaftaleloven § 22 er forpligtet til at give selskabet alle tilgængelige oplysninger af betydning for bedømmelsen af forsikringsbegivenheden. Forsikringsbetingelserne (PE-07, punkt 6.3.1) dækker skader på den forsikrede bil, medmindre det er undtaget i punkt 6.4, som blandt andet undtager skader forvoldt med forsæt eller grov uagtsomhed (punkt 6.4.2).

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder Ankenævnet for Forsikring ikke grundlag for at anfægte selskabets afgørelse. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at klageren har afgivet skiftende forklaringer, og at der på denne baggrund og efter sagens oplysninger i øvrigt er en sådan kvalificeret usikkerhed om, hvorvidt skaden er opstået som anmeldt af klageren, at selskabets afgørelse ikke kan kritiseres. Det af klageren anførte – herunder at han har svære lægeligt dokumenterede problemer med hukommelsen, hvilket er årsagen til, at han har givet uoverensstemmende forklaring til selskabet – kan ikke føre til et andet resultat. Dette skyldes, at de fremsendte journaloplysninger er fra september 2019, mere end halvandet år efter skaden, og de dokumenterer intet om klagerens helbredstilstand (hukommelse) på skadetidspunktet. Journalerne indikerer alene, at klager først har søgt lægehjælp for sin angiveligt dårlige hukommelse i september 2019, og der foreligger ingen objektive fund eller diagnoser, der kan forklare alle forhold i sagen. Ankenævnet henviser til, at forsikringen ikke dækker skader forvoldt med forsæt eller grov uagtsomhed, jf. Forsikringsaftaleloven § 18. Som følge heraf får klageren ikke medhold.