Tvist om selvrisiko på bilforsikring: Uenighed om aftalevilkår og modtagelse af police

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Codan Forsikring A/S vedrørende størrelsen af selvrisikoen på en bilforsikring og spørgsmålet om modtagelse af forsikringspolicen.

Sagens baggrund

Klageren anmeldte den 25. oktober 2019 en skade på sin bil, hvorefter hun blev oplyst om en selvrisiko på 6.010 kr. Klageren mente, at dette beløb var forkert, da hun i august 2016 tegnede en ny bilforsikring, som ifølge hende skulle være tilsvarende hendes tidligere forsikring med en lavere selvrisiko og et lavere årligt kilometertal. Hun hævdede desuden aldrig at have modtaget policen for den nye forsikring.

Selskabet oplyste, at bilforsikringen blev tegnet i klagerens ægtefælles navn via en telefonsamtale den 31. august 2016. Selve samtalen blev ikke optaget. Ifølge selskabets systemer blev et tilbud accepteret, og en police blev udskrevet den 2. september 2016 med ikrafttrædelse den 16. august 2016. Policen angav en selvrisiko på 5.698 kr. (som i 2019 var indeksreguleret til 6.010 kr.) og et årligt kilometertal på 99.000 km. Policen blev fremsendt med almindelig post til klagerens ægtefælle, og selskabet har ikke modtaget den retur. Selskabet har ikke haft kontakt med klageren eller hendes ægtefælle vedrørende policen i næsten tre år, og præmierne er betalt uden protest.

Efter uheldet tegnede klageren en ny police for sin bil hos selskabet med en selvrisiko på 2.404 kr. og et årligt kilometertal på 20.000 km.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens synspunkt

Klageren påstod, at der var sket en fejl i forsikringsaftalen, og at Codan burde anerkende dette og opkræve en mindre selvrisiko. Hun fastholdt, at det var hende, der talte med Codan, og at den aftalte selvrisiko var 2.200-2.400 kr., og det årlige kilometertal maksimalt 20.000 km. Klageren hævdede, at hun aldrig modtog policen, hverken via e-Boks eller almindelig post, og at hun derfor antog, at forsikringen var som aftalt. Hun havde kontakt med Codan i april 2019 for et 'forsikringstjek', men spurgte ikke specifikt til selvrisiko eller policemodtagelse.

Selskabets synspunkt

Selskabet fastholdt selvrisikobeløbet på 6.010 kr. De argumenterede for, at policen er en bekræftelse på den indgåede aftale, og at klageren og hendes ægtefælle er bundet af dens indhold. Selskabet mente, at klageren ikke havde bevist, at den telefoniske aftale blev indgået på andre vilkår end dem, der fremgår af policen. De fremhævede, at klageren i tre år havde betalt præmie uden at protestere over policens indhold eller manglende modtagelse, hvilket indikerede accept af aftalen. Selskabet mente, at det var klagerens ansvar at kontakte dem, hvis policen ikke var modtaget som forventet.

Dokumentation

Sagen indeholdt skærmprints fra selskabets systemer, den udstedte police af 2. september 2016 og et følgebrev af samme dato. Policen specificerede dækninger, selvrisiko (5.698 kr. for ansvar-, delkasko og kaskoskade, 11.396 kr. for førere under 26 år) og et årligt kilometertal på 99.000 km.

Klageren får ikke medhold i sin klage over selvrisikoen på sin bilforsikring.

Ankenævnets begrundelse

Ankenævnet lægger til grund, at policen er en skriftlig bekræftelse af den indgåede aftale mellem parterne. Det er klagerens ansvar at bevise, at der blev aftalt en anden selvrisiko end de 5.698 kr. (som senere blev indeksreguleret til 6.010 kr.), der fremgår af den udstedte police.

Nævnet finder ikke, at klageren har fremlagt tilstrækkelige oplysninger, der giver anledning til at fastslå, at der blev aftalt andre vilkår end dem, der fremgår af policen. Ankenævnet har lagt vægt på følgende:

• Forsikringsaftalen blev indgået telefonisk den 31. august 2016.
• Policen blev bestilt udskrevet i selskabets system den 1. september 2016.
• Der er gået tre år fra forsikringsaftalens indgåelse, og klageren har i hele denne periode betalt den opkrævede præmie uden protest og har ikke fremsat indsigelser til aftalen.

Selvom klageren eventuelt ikke har modtaget policen, ændrer dette ikke resultatet. Nævnet har lagt vægt på, at klageren var den nærmeste til at gøre selskabet opmærksom på, at hun ikke havde modtaget en police for sin nye bil.

Ankenævnet bemærker, at nævnets praksis om, at visse meddelelser, jf. Forsikringsaftaleloven § 33, kræver fremsendelse af mindst to breve for at anses for bevist fremkommet hos kunden, ikke finder anvendelse i denne sag. Dette skyldes, at fremsendelse af en police i forbindelse med en nytegning har til formål at bekræfte den indgåede aftale og give et overblik over forsikringsvilkårene. Der er således ikke tale om en meddelelse om forringede vilkår, opsigelse eller rykkerskrivelser, som kunden ikke ville forvente at modtage. Det er selskabets opfattelse, at det påhviler kunden at kontakte selskabet, hvis en police ikke kommer frem som forventet.

Afgørelse

Klageren får ikke medhold.