Sag om erhvervsevnetabsforsikring: Medregning af selskabsindtægt ved vurdering af erhvervsevnetab
Dato
5. august 2020
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Individuel pension
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab
Dokument
Lovreferencer
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Danica Pension vedrørende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning under en tegnet forsikring. Den centrale uenighed drejer sig om, hvorvidt forsikringstagerens indtjening fra et selskab, som han er eneejer af og direktør i, skal medregnes ved vurderingen af hans erhvervsevnetab.
Sagens faktiske omstændigheder
Forsikringstageren tegnede en erhvervsevnetabsforsikring hos Danica Pension, der skulle sikre ham en årlig indtægt på 500.000 kr., hvis hans erhvervsevne blev nedsat med mindst halvdelen. I 2017 blev forsikringstageren syg med hjerteproblemer, hvilket reducerede hans arbejdsevne til 10-15 timer ugentligt. Som følge heraf faldt hans personlige månedsløn fra ca. 60.000 kr. til 14.200 kr. Danica Pension ydede dækning for midlertidigt tab af erhvervsevne fra september 2017 til juni 2019. Fra 1. juli 2019 overgik selskabet til en vurdering af længerevarende erhvervsevnetab og standsede udbetalingerne med henvisning til, at forsikringstageren ikke havde et generelt erhvervsevnetab på mindst halvdelen, når selskabets indtjening medregnes.
Parternes hovedpåstande og argumenter
Klagerens påstand og argumenter: Klageren nedlagde påstand om, at Danica Pension skulle anerkende hans ret til erhvervsevnetabserstatning. Han argumenterede for, at kun hans personlige indtjening fra personligt arbejde skulle medregnes, og at selskabets indtjening skulle bortses fra. Han henviste til, at policevilkårene ikke klart angiver, at selskabsindtjening skal medregnes, og at uklarhed bør fortolkes mod forsikringsselskabet som affatter. Klageren mente, at forsikringen ville være værdiløs, hvis selskabets overskud medregnes, da selskabet fortsat kunne generere overskud selv med hans begrænsede arbejdsindsats. Han påpegede, at han var ansat som direktør og betalte A-skat, og derfor ikke var 'selvstændig erhvervsdrivende' i forsikringsbetingelsernes forstand, især da virksomheden havde flere ansatte. Han henviste også til en tidligere afgørelse fra Ankenævnet for Forsikring (sag nr. 85320), hvor en lignende uklarhed blev fortolket til fordel for forsikringstageren. Klageren fremlagde dokumentation for indtægtsnedgangen:
Indtægtsberegning | Gennemsnit 2015-2018 (kr.) | Indtægt 2019 (kr.) | Nedgang (kr.) | Nedgang (%) |
---|---|---|---|---|
Personlig indkomst | 987.025 | 276.000 | 711.000 | 72 |
Totalindkomst (inkl. selskab) | 2.769.666 | 832.266 | 1.733.666 | 62 |
Klageren argumenterede, at uanset beregningsmetode viste tallene en nedgang på over 50%.
Danica Pensions påstand og argumenter: Danica Pension påstod, at klageren ikke var berettiget til ydelser fra 1. juli 2019. Subsidiært mente de, at han kun var berettiget til fuld præmiefritagelse og en årlig ydelse på 315.000 kr. Selskabet argumenterede for, at vurderingen af erhvervsevnetabet skulle ske ud fra reglerne om 'længerevarende erhvervsevne', og at klagerens faktiske indtjening – inklusive selskabets overskud – langt oversteg halvdelen af, hvad en fuldt arbejdsdygtig person med tilsvarende baggrund ville tjene. Danica henviste til forsikringsbetingelsernes formulering om 'samlede indtjening ved personligt arbejde', der omfatter 'erhvervsindtægter for selvstændige, som i væsentlig grad skyldes den pågældendes egen arbejdsindsats ved selvstændig erhvervsvirksomhed', og at det er uden betydning, om indtjeningen udbetales eller opspares i virksomheden. Selskabet afviste klagerens påstand om mangelfuld rådgivning og anførte, at selv med en almindelig lønmodtagerpension ville klageren ikke have opfyldt betingelserne for økonomisk erhvervsevnetab i 2019.
Ankenævnet for Forsikring afgjorde, at klageren ikke fik medhold i sin klage.Nævnet lagde til grund, at forsikringsbetingelserne for 'længerevarende erhvervsevnetab' kræver, at den forsikredes skønnede indtjening højst udgør halvdelen af, hvad fuldt arbejdsdygtige personer med tilsvarende uddannelse og alder tjener. Nævnet fandt, at den skønnede værdi for klagerens indtjening som minimum måtte ansættes til hans faktiske aktuelle indtjening.Det afgørende spørgsmål var, om overskuddet fra klagerens håndværksvirksomhed skulle medregnes i indtjeningskriteriet. Nævnet bemærkede, at afsnittet om 'Når den forsikrede har et længerevarende tab af erhvervsevne' ikke indeholder en specifik bestemmelse om, hvilke indtægter der skal medregnes. Dog fremgår det af afsnittet 'Den månedlige udbetaling', der definerer 'hidtidig indtjening', at denne omfatter 'erhvervsindtægter for selvstændige, som i væsentlig grad skyldes den pågældendes egen arbejdsindsats ved selvstændig erhvervsvirksomhed'. Det fremgår endvidere, at det er uden betydning, om indtjeningen stammer fra andel af overskud fra selvstændig virksomhed, og om det udbetales eller opspares i virksomheden.Nævnet henviste til en afgørelse fra Østre Landsret (sag B-2036-15), hvor det blev udtalt, at indtægter, der kan henføres til investeringer og udbytte som ejer, ikke kan anses som relevante efter Forsikringsaftaleloven § 3. Nævnet fortolkede begrebet 'tjene' i forsikringsbetingelserne som al faktisk arbejdsrelateret indtjening. Det betyder, at indtægter fra investeringer og udbytte som ejer ikke er relevante.Efter en konkret vurdering fandt nævnet, at klagerens personlige arbejdsindsats i håndværksvirksomheden var af væsentlig betydning for virksomhedens indtjeningsevne og driftsresultat. Klagerens nedsatte arbejdsindsats havde haft en direkte indflydelse på virksomhedens indtjening. Derfor måtte klagerens indtægter i form af opsparet overskud i håndværksvirksomheden – som han via sit holdingselskab er eneejer af – betragtes som faktisk arbejdsrelateret indtjening.På denne baggrund kunne nævnet ikke kritisere, at Danica Pension havde medregnet klagerens samlede indtægt, herunder overskuddet i hans virksomhed, i grundlaget for erhvervsevneberegningen, og at selskabet pr. 1. juli 2019 havde standset udbetalingerne.Vedrørende spørgsmålet om mangelfuld rådgivning fandt nævnet, at klageren ikke havde bevist, at selskabet eller banken havde ydet mangelfuld rådgivning om forsikringens virkemåde, eller at han på dette grundlag skulle være berettiget til at træde tilbage fra forsikringsaftalen.
Lignende afgørelser