Afvisning af dækning for varmeanlæg på grund af forældelse og manglende bevis for skade ved overtagelse

Klageren overtog en ejendom den 1. november 2012 og tegnede en basis ejerskifteforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S. Ejendommen, opført i 1968, var opvarmet af et oliefyr. Kort efter overtagelsen opdagede klageren, at kun én radiator fungerede, mens resten var kolde, og en VVS-mand mistænkte en blokade i gulvet.

Klageren anfører, at han gentagne gange fra 2013-2015 forsøgte at kontakte Topdanmark, men blev afvist af omstillingspersonale, der angiveligt manglede viden om forsikringsdækning. Han hævder, at en tidligere taksator fra Topdanmark senere bekræftede, at skaden burde have været dækket. På grund af den lange sagsbehandlingstid og manglende varme installerede klageren en luft-til-luft-varmepumpe omkring foråret 2015 og fjernede det gamle oliefyr.

Topdanmark modtog den første telefoniske anmeldelse den 9. november 2015 vedrørende fyret og radiatorerne, og en mere specifik anmeldelse den 22. september 2016 om "manglende funktion i varmerør fra oliefyret og ud til radiator". Selskabet afviste dækning gentagne gange, senest den 29. oktober 2019.

Selskabet fastholder, at klagerens krav er forældet, idet klageren ifølge deres oplysninger kendte til problemet allerede en måneds tid efter overtagelsen i 2012. De henviser til reglerne om forældelse i forældelsesloven § 2, forældelsesloven § 3 og forældelsesloven § 23 samt forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5.

Topdanmark anfører desuden, at klageren ikke har bevist, at der var et dækningsberettigende forhold ved varmeinstallationen lige inden overtagelsestidspunktet. De fremhæver, at anmeldelsen skete mere end to år efter overtagelsen, og at fjernelsen af oliefyret forhindrede en taksator i at besigtige og vurdere anlægget. Selskabet påpeger også, at tilstandsrapporten fra 10. oktober 2012 angav, at fyret var udskiftningsmodent, og at en termostatventil på en radiator var afmonteret, hvilket er undtaget dækning ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 16A. Endelig anfører selskabet, at et radiatorsystem, der står ubrugt hen, kan stoppe til, hvilket ikke fordrer god funktion.

Afgørelse

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Begrundelse

Ankenævnet finder, at klagerens krav er forældet forud for sagens indbringelse for nævnet den 28. oktober 2019.

(-) Det påhviler klageren at bevise, at der foreligger en dækningsberettigende skade.

(-) Klageren havde kendskab til den nedsatte funktion af radiatorerne senest den 9. november 2015, da han anmeldte forholdet til sin husforsikring, og igen den 22. september 2016, da han anmeldte det til sin ejerskifteforsikring. Dette kendskab er afgørende for forældelsesfristens begyndelse, jf. forældelsesloven § 3.

(-) Selskabet afviste at yde forsikringsdækning den 21. november 2016 efter modtagelse af klagerens anmeldelse af 22. september 2016. Der er ingen oplysninger i sagen om, at selskabets efterfølgende afvisninger af dækning er sket på et ændret grundlag, jf. forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5.

(-) Klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.