Afgørelse om dækning af rådskade i tagkonstruktion og undertagets tilstand under hus- og ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstageren og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning af rådskader og undertagsproblemer i en ejendom opført i 1969. Klageren overtog ejendommen den 15. april 2014 på baggrund af en tilstandsrapport fra 13. marts 2014, som blandt andet angav en forventet restlevetid på 10 år eller længere for tagbelægning, undertag og inddækning, men også noterede flere K3-anmærkninger for tagets tilstand, herunder risiko for vandindtrængning.

Sagens forløb og påstande

Klageren anmeldte i juni 2018 en rådskade på flere spær i taget, svarende til omkring en fjerdedel af tagets omfang. Klageren gjorde gældende, at husforsikringen burde dække skaden, men at udbedringen ville beskadige undertaget, som var "forkert" placeret. Klageren ønskede derfor, at enten husforsikringen eller ejerskifteforsikringen skulle betale for en hel eller delvis udskiftning af taget, da Tryg Forsikring ville indføre en klausul på resten af taget, og ejerskifteforsikringen afviste at hjælpe.

Forsikringsselskabets argumenter

Tryg Forsikring A/S afviste at dække en generel ændring af taget. Selskabet oplyste, at ejerskifteforsikringen, tegnet i april 2014 for en tiårig periode med en selvrisiko på 5.000 kr. pr. forhold, var baseret på tilstandsrapporten. Husforsikringen, tegnet i oktober 2016, dækkede aktive angreb af svamp og råd, der nedbryder træværkets funktion og bæreevne, men undtog skader på verandaer, altaner og lignende åbne trækonstruktioner. Erstatning skulle opgøres til nyværdi.

Selskabet anerkendte rådskaden i de tagspær, der var over terrassen/altanen, og tilbød en erstatning på 159.583,75 kr. for udbedringen. Selskabet fastholdt, at husforsikringen alene skulle forholde sig til det beskadigede og ikke foretage ændringer i ikke-beskadigede bygningsdele. Desuden var selskabet berettiget til at indsætte en klausul, der udelukker dækning for fremtidige råd- og svampeskader i tagrummet, begrundet i undertagets alder og tilstand.

Ejerskifteforsikringen afviste dækning for rådskaden på terrassen, da det ikke var dokumenteret, at forholdet udgjorde en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko ved overtagelsen. Selskabet henviste til, at tagterrassen er særligt udsat for vind og vejr og kræver løbende vedligeholdelse. Vedrørende undertaget over beboelsen og i tagrummet afviste selskabet dækning med henvisning til, at undertaget var fra 1969, havde udlevet sin normale levetid (ca. 20 år mod 50 år gammelt), og at dets tilstand ikke afveg fra, hvad der kunne forventes af tilsvarende undertage af samme alder. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes undtagelser for udløb af bygningsdeles sædvanlige levetid og fejlagtig angivelse af restlevetid i tilstandsrapporten. Ifølge Forsikringsaftaleloven § 22 påhviler bevisbyrden den, der rejser kravet.

Klageren fastholdt, at skaden var skjult og ikke normal, og at udbedringen ville medføre nye skader på undertaget, hvilket burde dækkes. Klageren mente, at den foreslåede klausul reelt ville fjerne dækningen for taget efter reparationen.

Ankenævnet for Forsikring traf følgende afgørelse:

Husforsikringen: Nævnet fandt, at Tryg Forsikring A/S' tilbud om at dække omkostningerne til udskiftning af tre spær i tagkonstruktionen på grund af råd/svamp, samt de hermed forbundne omkostninger (i alt 159.583,75 kr.), var i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne. Husforsikringens dækning for råd- og svampeskader undtager "verandaer, altaner, udendørs trapper, terrasser, balkoner, solafskærmninger og lignende åbne trækonstruktioner". Derfor kunne selskabet ikke pålægges at dække bjælkelaget til balkonen. Nævnet kunne ikke kritisere selskabets afvisning af yderligere dækning under husforsikringen.

Selskabet er i henhold til forsikringsbetingelserne berettiget til at indsætte en klausul, der udelukker dækning for eventuelle råd- og svampeskader i tagrummet, begrundet i undertagets alder og tilstand. Dette skal ske i overensstemmelse med betingelsernes punkt 9 om ændring af betingelser og priser.

Ejerskifteforsikringen: Indledningsvist bemærkede nævnet, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger en dækningsberettigende skade. Dette er i tråd med Forsikringsaftaleloven § 22, som fastslår bevisbyrden for den, der rejser et krav mod et forsikringsselskab.

• Bjælkelaget til balkon: Klageren havde ikke bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved bjælkelaget til balkonen, der udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lagde vægt på, at skaden først blev anmeldt fire år efter overtagelsen, og at balkonen er særligt udsat for vind og vejr, hvilket kræver løbende vedligeholdelse. Selskabets afgørelse blev derfor ikke kritiseret.

• Undertaget over balkon: Nævnet lagde til grund, at de hvidmalede udhængslister over balkonen med den bagvedliggende plastmembran ikke var originale fra opførelsen i 1969, og at en tidligere ejer sandsynligvis havde opsat dem på grund af indtrængende nedbør. Det blev konstateret, at undertagsmembranen var udlagt direkte ovenpå taglægterne, hvilket ikke kan betegnes som en normal og gængs byggemetode, hverken i 1969 eller senere. Dette forhold udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand ved overtagelsestidspunktet. Selskabet skal derfor – i det omfang forholdet ikke allerede er dækket under husforsikringen, og udgiften til skadesudbedring overstiger ejerskifteforsikringens bagatelgrænse – afholde klagerens udgifter til en udbedring af forholdet i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne.

• Undertaget over beboelsen og tagrummet: Klageren havde ikke bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved undertaget over beboelsen og i tagrummet, som udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lagde vægt på, at undertagsmembranen var fra opførelsen i 1969 og dermed havde udlevet sin normale levetid (jf. forsikringsbetingelsernes punkt 5.7 om udløb af sædvanlig levetid for materialer). Undertagets tilstand afveg ikke fra, hvad der kunne forventes af tilsvarende undertage af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Det blev også bemærket, at rørgennemføringer, der var lukket med gaffatape, var en almindelig byggeskik på opførelsestidspunktet. Rapporten fra klagerens byggerådgiver kunne ikke føre til et andet resultat for dette område.

Konklusion: Klageren fik medhold i, at ejerskifteforsikringen skal dække udbedring af undertaget over balkonen, men fik i øvrigt ikke medhold i sine krav. Klagegebyret tilbagebetales.