Tvistsag om skyldfordeling ved venstresvingspåkørsel i T-kryds

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende ansvarsfordelingen efter et færdselsuheld og forsikringstagerens selvrisiko på 2.618 kr.

Sagens faktiske omstændigheder

Uheldet skete den 5. april 2019, hvor forsikringstageren foretog et venstresving i et T-kryds og blev påkørt af en modpart, der forsøgte at overhale venstre om. Uheldsstedet var et område nær en skole og kirke, præget af trafik, parkerede biler, fartbump, fodgængerfelt og en fartbegrænsning på 30 km/t, der ophørte lige inden krydset. Tidspunktet var mellem kl. 7-8 om morgenen, hvilket antages at være et travlt tidspunkt.

Der foreligger ingen politirapport, uvildige vidner eller en forklaring fra modparten eller dennes forsikringsselskab, da modparten ikke har anmeldt skaden eller ønsker at udtale sig. Sagen er derfor primært baseret på klagerens forklaring og de fremlagte billeder af skaderne og uheldsstedet.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren er uenig i Topdanmarks afgørelse og mener, at modparten har begået en alvorlig kørselsfejl. Klageren ønsker, at kravet om selvrisiko på 2.618 kr. bortfalder. Klageren anfører, at modparten accelererede voldsomt i situationen for at overhale, på trods af de trafikmæssige forhold ved skolen, som kræver særlig langsom og hensyntagende kørsel. Klageren mener, at modparten ikke orienterede sig tilstrækkeligt og handlede uansvarligt, muligvis på grund af travlhed, da modparten selv oplyste at have travlt med at komme i skole.

Selskabets påstand: Topdanmark Forsikring A/S fastholder deres afgørelse om, at klageren skal betale 2/3 af den gældende selvrisiko. Selskabet begrunder dette med, at den svingende bilist som hovedregel pålægges 2/3 af ansvaret i venstresvingsuheld. De henviser til Færdselsloven § 16, stk. 2, som foreskriver, at man skal være særligt opmærksom ved sving i vejkryds for ikke at være til fare for andre. Selskabet mener ikke, at klagerens oplysninger beviser, at modparten har kørt med uforsvarlig høj hastighed eller begået en grov kørselsfejl, der kan ændre ansvarsgrundlaget. De påpeger, at skaderne på bilerne er begrænsede, hvilket indikerer, at uheldet ikke skete med voldsom fart. Selskabet henviser desuden til omfattende praksis fra domstolene og Ankenævnet for Forsikring i lignende sager om ansvarsfordeling ved svinguheld.

Nævnet finder, efter en gennemgang af sagen, at det ikke er bevist, at modparten har gjort sig skyldig i sådanne alvorlige kørselsfejl, som kan begrunde, at skylden i det hele må pålægges modparten. Nævnet har derfor ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på de begrænsede skader på de implicerede køretøjer, og at der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger, som kan underbygge, at modparten har gjort sig skyldig i alvorlige kørselsfejl.

Nævnet har herved lagt vægt på, at en retsafgørelse i den konkrete situation – efter nævnets opfattelse – mest sandsynligt vil resultere i, at klageren vil blive pålagt 2/3 af ansvaret. Klagerens oplysninger, herunder at modparten selv oplyste, at hun var skyld i uheldet, kan ikke føre til et andet resultat.

Som følge heraf får klageren ikke medhold.