Alka Forsikring: Tvist om morarenter efter færdselsulykke

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstageren og Forsikrings-Aktieselskabet Alka vedrørende beregning af morarenter på erstatning for varigt mén efter en færdselsulykke.

Sagens baggrund og forløb

Klageren var den 24. marts 2016 involveret i en færdselsulykke som bagsædepassager, hvor hun pådrog sig brud på håndled, kraveben, brystben, ribben og en øjenskade. Skaden blev anmeldt telefonisk den 29. marts 2016, og en skriftlig anmeldelse blev modtaget af Alka den 23. januar 2017.

Alka Forsikring afviste den 2. marts 2017 at yde dækning under ulykkesforsikringen. Begrundelsen var, at klageren angiveligt havde handlet groft uagtsomt ved at indlade sig i kørsel med en spirituspåvirket fører, som kørte for stærkt. Klageren havde selv oplyst at have indtaget alkohol.

Sagen blev indbragt for byretten, som i slutningen af 2017 vurderede, at klageren ikke havde udvist uagtsomhed i et omfang, der kunne medføre nedsættelse af personskadeerstatningen fra førerens ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringsselskabet ankede dommen til Landsretten, men sagen blev forligt den 19. september 2018 efter en tilkendegivelse fra Landsretten, der bekræftede byrettens vurdering. Herefter anerkendte Alka Forsikring, at ulykkestilfældet var dækningsberettiget.

Medicinsk dokumentation og erstatningsudbetaling

I løbet af sagen blev der indhentet flere speciallægeerklæringer:

• Neurooftalmologisk speciallægeerklæring: 27. juni 2017
• Ortopædkirurgisk speciallægeerklæring: 8. august 2017 (modtaget af Alka den 14. september 2017)

Alka udbetalte den 26. november 2018 en á conto erstatning svarende til 10 % méngrad, forrentet fra den 28. september 2017 (14 dage efter modtagelsen af den ortopædkirurgiske speciallægeerklæring). Selskabet bad samtidig om to nye funktionsattester, da de seneste lægelige oplysninger var over et år gamle. Disse blev modtaget den 21. december 2018.

Efter en ny vurdering af selskabets cheflægekonsulent, der fastsatte den samlede méngrad til 20 %, udbetalte Alka den 16. januar 2019 yderligere erstatning. Denne resterende erstatning blev forrentet fra den 4. januar 2019 (14 dage efter modtagelsen af de nye funktionsattester).

En oversigt over de udbetalte erstatninger er som følger:

Parternes påstande og argumenter

Klageren anfører, at hun er berettiget til renter af hele erstatningsbeløbet fra den 6. februar 2017 (14 dage efter selskabets modtagelse af den skriftlige skadeanmeldelse den 23. januar 2017). Klageren argumenterer for, at Alka kunne have indhentet de nødvendige lægelige oplysninger tidligere, og at hendes tilstand var stationær allerede i januar 2017 ifølge speciallægeerklæringerne. Klageren mener, at det ikke bør komme hende til skade, at selskabet i første omgang fejlvurderede erstatningsansvaret.

Alka Forsikring fastholder, at det først efter Landsrettens afgørelse var muligt at bedømme, om der var tale om en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Selskabet mener at have været imødekommende ved at forrente á conto erstatningen fra den 28. september 2017 (14 dage efter modtagelse af den ortopædkirurgiske speciallægeerklæring). Selskabet henviser til Forsikringsaftaleloven § 24, som fastslår, at forsikringsydelsen kan kræves betalt 14 dage efter, at selskabet har været i stand til at indhente de nødvendige oplysninger til bedømmelse af forsikringsbegivenheden og fastsættelse af forsikringsydelsens størrelse.

Nævnet finder efter en samlet og konkret vurdering, at selskabets renteforpligtelse vedrørende udbetalingen for 20 % varigt mén må anses for indtrådt pr. 1. august 2017. Dette er i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 24, stk. 1, som fastslår, at forsikringsydelsen kan kræves betalt 14 dage efter, at selskabet har været i stand til at indhente de nødvendige oplysninger til bedømmelse af forsikringsbegivenheden og fastsættelse af forsikringsydelsens størrelse. Beløbet forrentes med en årlig rente svarende til renten i henhold til Renteloven § 5.

Nævnet begrunder afgørelsen med, at selskabets renteforpligtelse ikke kan anses for udskudt som følge af usikkerhed om forsikringsbegivenhedens dækningsberettigelse frem til domstolenes stillingtagen. Selskabet har ikke godtgjort, at der under retssagen mod førerens ansvarsforsikring fremkom nye faktuelle oplysninger om hændelsesforløbet, som var nødvendige for at afgøre, at klageren ikke havde handlet groft uagtsomt. Nævnet bemærker, at selskabet ikke ses at have forsøgt at indhente en mere detaljeret og skriftlig redegørelse fra klageren om hændelsesforløbet, før selskabet afviste skaden. Selskabet har bevisbyrden for, at klageren har handlet groft uagtsomt, og må bære den forrentningsmæssige risiko ved, at det har måttet træde tilbage fra sin afvisning af dækning.

Klageren skal derfor stilles, som om selskabet havde anerkendt skaden som dækningsberettigende efter modtagelsen af den skriftlige skadeanmeldelse den 23. januar 2017.

Begyndelsestidspunktet for forrentningen fastsættes efter et skøn over, hvornår selskabet med rimelighed kunne have indhentet de nødvendige oplysninger for at afgøre dækningsspørgsmålet og opgøre klagerens méngrad. Det var nødvendigt for selskabet at indhente politirapporten, en neurooftalmologisk speciallægeerklæring og en ortopædkirurgisk speciallægeerklæring. På baggrund af de foreliggende speciallægeerklæringer af 27. juni 2017 og 8. august 2017, vurderes det, at en neurooftalmologisk speciallægeerklæring og en ortopædkirurgisk speciallægeerklæring indhentet primo 2017 ville have beskrevet, at klagerens tilstand var stationær, hvorefter hendes méngrad kunne opgøres.

Selskabet, Forsikrings-Aktieselskabet Alka, skal anerkende, at klageren er berettiget til renter beregnet fra den 1. august 2017 af udbetalingen for 20 % varigt mén. Selskabet skal genoptage sagsbehandlingen med henblik på at opgøre og udbetale det resterende rentebeløb.

Klagegebyret tilbagebetales.