Afvisning af genoptagelse efter trafikulykke: Mængodtgørelse og synsgener

Klageren var i januar 2011 involveret i en trafikulykke, hvor hun på cykel blev påkørt af en bus. Hun pådrog sig en hjernerystelse og piskesmældsskade. I oktober 2012 afsluttede Tryg Forsikring A/S sagen og udbetalte méngodtgørelse svarende til 8% varigt mén, baseret på en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der vurderede méngraden til 5%.

Flere år senere, i 2016-2017, påbegyndte klageren et nyt udredningsforløb, da hun fortsat oplevede gener og følte sig utilstrækkeligt udredt. En undersøgelse fra Synscentralen i august 2017 indikerede et traume i venstre occipitallap, som medførte en indskrænkning af højre synsfelt. En efterfølgende MR-scanning i juli 2017 viste dog normale forhold i hjernen.

Klagerens advokat anmodede i november 2017 Tryg Forsikring A/S om at genoptage sagen. Det blev anført, at klageren ved ulykken havde pådraget sig en hjerneskade, som var værre end først antaget, og at dette udgjorde en forværring af følgerne efter ulykken. Det blev fremhævet, at små blødninger ikke nødvendigvis kan ses på en MR-scanning.

Tryg Forsikring A/S afviste gentagne gange at genoptage sagen. Selskabet argumenterede, at MR-scanningen viste normale forhold, og at der ikke var dokumenterede brosymptomer mellem den oprindelige hjernerystelse og de senere opståede synsgener. Selskabet lagde vægt på, at synsgenerne først blev nævnt i lægelige journaler mere end seks år efter ulykken, hvilket ifølge selskabet brød årsagssammenhængen.

Klageren får ikke medhold i sin anmodning om genoptagelse af sagen.

Begrundelse for Afgørelsen

Nævnets flertal fandt, at klageren ikke havde bevist, at hendes synsgener var en følge af ulykkestilfældet den 3. januar 2011.

• Der blev lagt vægt på, at trafikulykken skete i januar 2011, men klagerens synsgener først fremgik af journalnotater i marts 2017, mere end seks år efter ulykken.
• En MR-scanning foretaget den 20. juli 2017 viste normale forhold i hjerneparenkymet, uden fund af WM-læsioner, blødninger, infarkter eller rumopfyldende processer.
• Klagerens argument om, at hun ikke blev ordentligt udredt efter ulykken, kunne ikke føre til et andet resultat.

Nævnets mindretal udtalte derimod, at det måtte anses for antageliggjort, at klagerens synsgener kunne være en følge af ulykkestilfældet.

• Mindretallet lagde vægt på, at et journalnotat fra Synscentralen af 28. september 2017 konkluderede, at der uden tvivl var sket en skade (blødning) i venstre occipitallap som følge af hovedtraumet.
• Et journalnotat fra afdeling for neurorehabilitering af 29. september 2017 angav, at klageren havde en fokal traumatisk hjernelæsion.
• Karakteren af ulykken, hvor klageren blev påkørt af en bus, ikke bar cykelhjelm, var bevidstløs og pådrog sig kontusion samt hævelse af højre øje, understøttede årsagssammenhængen.
• De manglende fund ved MR-scanningen kunne ikke føre til et andet resultat, da det ifølge journalnotatet fra Synscentralen af 28. september 2017 ikke er usædvanligt, at helt små blødninger ikke afsløres ved MR-scanning.

Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet.