Sag om rørskade: Uenighed om skadesårsag og afskrivning på bygningsforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende opgørelsen af erstatning for en rørskade i et badeværelse.

Sagens baggrund

I januar 2018 anmeldte forsikringstageren en mulig skjult rørskade under badeværelsesgulvet, hvilket resulterede i vandskade i kælderen og et tilstødende værelse. Ejendommen havde et støbejernsrør fra 1967, og badeværelsesgulvet med gulvafløb blev renoveret i 1997.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren gjorde gældende, at skaden ikke skyldtes et brud på det gamle støbejernsrør fra 1967, men derimod en utæthed i samlingen mellem det nye gulvafløb fra 1997 og støbejernsrøret, forårsaget af forskellig hældning. På baggrund heraf mente klageren at være berettiget til 70% dækning af udbedringsudgifterne, da installationen (gulvafløbet) var under 30 år gammel, i modsætning til selskabets 50% dækning baseret på rørets alder.

Klagerens samlede udgifter til udbedring beløb sig til 184.790,97 kr., hvoraf klageren mente, at 135.542,80 kr. skulle dækkes. Klageren anførte desuden, at udbedringsarbejderne var nødvendige og ikke medførte en forbedring af boligen. Klageren bestred selskabets brug af interne standardpriser frem for de faktisk afholdte udgifter, som fremgik af fremsendte fakturaer.

Selskabets påstande og argumenter

Tryg Forsikring A/S vurderede, at skaden skyldtes et brud på det oprindelige støbejernsrør fra 1967 og anvendte derfor en afskrivning på 50% af erstatningen. Selskabet anførte, at en utæthed i samlingen fra 1997 ville have vist sig som vandskader langt tidligere end 21 år efter installationen. Selskabet fastholdt, at klageren ikke havde dokumenteret en utæthed i samlingen mellem gulvristen og faldstammen, og at klageren ikke havde givet selskabet mulighed for at undersøge dette. Desuden påpegede selskabet, at klageren ikke havde informeret dem om væsentlige ændringer i arbejdets omfang eller fordyrelser, hvilket vanskeliggjorde selskabets vurdering af kravet. Selskabet havde under sagens behandling udbetalt yderligere 9.100 kr. til klageren, ud over den oprindeligt anerkendte erstatning på 87.119,16 kr.

Relevante forhold og dokumentation

Klageren fremlagde fakturaer for tømrer-, VVS-, murer-, maler- og gulvarbejde. Selskabet baserede sin opgørelse på egne kalkulationssystemer og forsikringsbetingelsernes afskrivningstabel. Ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 5030.20 fastsættes erstatningen for skjulte rørskader med en procentdel afhængig af installationens alder:

Selskabets endelige erstatningsopgørelse af 7/10 2019, som dannede grundlag for udbetalingen på 87.119,16 kr., fremgik som følger:

Sagen blev indbragt for Ankenævnet for Forsikring efter længere tids korrespondance og uenighed mellem parterne.

Ankenævnet for Forsikring afgjorde, at klageren ikke fik medhold i sit krav om yderligere erstatning ud over det beløb, selskabet allerede havde udbetalt. Klagegebyret tilbagebetales dog delvist, da selskabet under sagens behandling for nævnet delvist imødekom klagerens krav ved at udbetale yderligere 9.100 kr.

Begrundelse for afgørelsen

Bevisbyrde

Nævnet bemærkede indledningsvis, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at sandsynliggøre sit krav mod selskabet. Dette er lovfæstet i Forsikringsaftaleloven § 22, som fastslår, at den, der rejser et krav mod et forsikringsselskab, skal dokumentere kravets berettigelse. Klageren har stillet sig i en bevismæssig vanskelig situation ved ikke at give selskabet lejlighed til at genbesigtige skadestedet, da afløbet var blevet blotlagt, og ved ikke at henvende sig til selskabet om fordyrelse af arbejderne.

Afskrivning og skadesårsag

Selskabet vurderede, at utætheden skyldtes støbejernsrøret fra 1967 og anvendte en afskrivning på 50% i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 5030.20, som foreskriver 50% erstatning for installationer ældre end 30 år. Klageren gjorde gældende, at utætheden var i samlingen mellem gulvristen og støbejernsrøret, og at installationen fra 1997 (gulvafløbet) berettigede til 70% dækning. Nævnet kunne ikke kritisere selskabets afskrivning. Nævnet lagde vægt på, at en oprindelig utæthed i en samling efter nævnets opfattelse ville have givet sig udslag i vandskader fra afløbet på et langt tidligere tidspunkt. Det blev også bemærket, at det ikke er usædvanligt med utætheder i ældre støbejernsrør på grund af tæring.

Murerarbejder

Selskabet godkendte en samlet udgift på 33.125 kr. (inkl. moms) for gulvarbejder, sokkelfliser og ekstraarbejde, hvoraf 16.562,50 kr. blev udbetalt efter 50% afskrivning. Derudover dækkede selskabet reparation af loftpuds i kælderen med 5.000 kr. uden afskrivning. Klageren krævede erstatning baseret på en faktura på 50.394,93 kr. og 70% dækning. Nævnet fandt, at selskabets erstatningsopgørelse for murerarbejderne ikke kunne kritiseres, da klageren ikke havde sandsynliggjort, at de ekstra omkostninger var berettigede, og da klageren ikke havde informeret selskabet om fordyrelsen.

VVS-arbejder

Selskabet dækkede 4.100 kr. for tilslutning og afmontering af toiletvogn. Derudover godkendte selskabet 59.557 kr. (inkl. moms) for udskiftning af utæt afløb og nødvendige følgearbejder, herunder fjernelse af eksisterende gulvvarme og montering af nyt, hvoraf 29.778,50 kr. blev udbetalt efter 50% afskrivning. Klageren krævede erstatning baseret på en faktura på 77.580,75 kr. og 70% dækning for gulvvarme og 50% for rør. Nævnet kunne ikke kritisere selskabets erstatningsopgørelse for VVS-arbejderne, da det var baseret på et tilbud og selskabets kalkulationer, og da afskrivningen var i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne.

Tømrerarbejder

Selskabet godkendte 7.175 kr. (inkl. moms) for nedtagning og opsætning af skabselementer, hvoraf 3.587,50 kr. blev udbetalt efter 50% afskrivning. Klageren krævede erstatning baseret på en faktura på 13.467,09 kr. (minus 1.540 kr. for polering) og yderligere 8.339,59 kr. Nævnet fandt, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at de eksisterende skabe ikke kunne genanvendes på grund af fugt. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afvisning af at dække bortkørsel af inventar og ekstra tidsforbrug. Afskrivningen var i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne.