Tvistsag om selvrisiko efter påkørsel under parallelparkering

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Insr Insurance Group ASA (Vardia) vedrørende opkrævning af selvrisiko efter en påkørsel under parallelparkering.

Sagens Forløb og Parternes Påstande

Klageren, der har en bilforsikring hos selskabet, berørte en parkeret bils bagkofanger under en parallelparkering. Klageren mente, at der ikke var sket nogen skade, og havde et vidne, der bekræftede dette. Klageren erhvervede senere en videooptagelse af hændelsen fra et overvågningskamera.

Selskabet modtog et regreskrav fra modpartens forsikringsselskab vedrørende en skade sket den 5. oktober 2018. Selskabet anerkendte det fulde ansvar og betalte reparationsregningen på 11.037,44 kr. Herefter opkrævede selskabet klagerens selvrisiko på 12.000 kr., hvilket klageren afviste at betale.

Klageren anførte, at der var tale om "forsikringssvindel", da han i første omgang modtog forkerte skadesfotos, der viste en stor bule på en fremmed bils kofanger. Han krævede, at selskabet lukkede sagen og stoppede med at forsøge at opkræve beløbet. Klageren fastholdt, at hans bil kun havde berørt modpartens bagkofanger let, og at vidnet bekræftede, at der ingen skrammer var.

Selskabets Svar og Dokumentation

Selskabet redegjorde for sagsforløbet og afgørelsen. De erkendte, at der ved en fejl var blevet fremsendt forkerte billeder til klageren i forbindelse med skadebehandlingen, men understregede, at de korrekte billeder af modpartens bil fremgik af sagens bilag. Selskabet fastholdt, at klageren ikke havde tilvejebragt dokumentation, der kunne understøtte, at reparationsudgiften var for høj. De påpegede, at plastkofangere ofte retter sig ud efter et tryk, men at der stadig kan være sket skade under kofangeren, selvom det ikke umiddelbart er synligt.

Selskabet henviste til, at de som ansvarsforsikringsselskab hæfter direkte over for modparten i medfør af Færdselsloven § 108, stk. 1, og at de derfor har pligt til at behandle krav som følge af skader forvoldt af den forsikrede bil.

Skadesopgørelse

Af taksatorrapporten af 22. november 2018 fremgik følgende detaljer for reparationen af bagpartiet:

Reparationens varighed var vejledende beregnet til 2 dage, og arbejdet omfattede af-/påmontering og udskiftning af bagkofanger, tværstiver og parkeringhjælpssensorer.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets opkrævning af selvrisiko hos klageren, og klageren får derfor ikke medhold.

Begrundelse

Ankenævnet har lagt vægt på, at det er ubestridt, at der er sket en påkørsel af modpartens bil. Videooptagelsen af hændelsen viser tydeligt, at klagerens bil gentagne gange påkører den foranholdende bil, og at modpartens bil bevæger sig ved hver påkørsel. Dette understøtter, at der har været kontakt mellem bilerne, og at der er overensstemmelse mellem placeringen af skaden på modpartens bil og det sted, hvor klagerens bil ramte.

Nævnet bemærker, at det er almindeligt, at plastkofangere, selv efter at være blevet trykket, ikke viser umiddelbare tegn på skade, da de retter sig ud. Dette ændrer dog ikke på, at der kan være sket skade under kofangeren.

Skaden er takseret og opgjort af en professionel taksator, og nævnet har ikke fundet anledning til at bestride rigtigheden af denne fagmands vurdering. Nævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at taksatoren har godkendt andre skader på bilen end dem, der stammer fra den konkrete uheld.

Selskabet hæfter som ansvarsforsikringsselskab direkte over for modparten i medfør af Færdselsloven § 108, stk. 1. Denne bestemmelse indebærer, at selskabet har pligt til at behandle krav, der måtte opstå som følge af skader forvoldt af den forsikrede bil. Selskabet er derfor berettiget til at opkræve selvrisikoen, da reparationsudgiften ikke overstiger denne.

Klagers øvrige anbringender og fremsendte oplysninger indeholder ikke nye forhold, der kan føre til et andet resultat.