Manglende reaktion på digital post vedrørende pensionsordning

Denne sag omhandler en forsikringstagers anmodning om dispensation fra en frist for videreførsel af en pensionsordning samt reetablering af forsikringsdækninger med tilbagevirkende kraft, efter at pensionsordningen blev ændret til en præmiefri forsikring.

Sagens faktiske omstændigheder

Forsikringstageren blev optaget i en pensionsordning i 2006. Indbetalingerne til ordningen stoppede den 31. juli 2016. Selskabet sendte i april og juli 2014 fysiske breve til forsikringstageren, der informerede om overgangen til digital kommunikation via en postkasse på selskabets hjemmeside. Det fremgik, at forsikringstageren skulle kontakte selskabet, hvis hun fortsat ønskede fysisk post.

Den 5. oktober 2016 sendte selskabet en digital besked om mulighederne for videreførsel af pensionsordningen. Muligheden for videreførsel bortfaldt den 1. august 2017, hvorefter pensionsordningen blev omskrevet til en fripolice, hvilket medførte bortfald af engangsbeløb ved førtidspension og præmiefritagelse samt reduceret løbende udbetaling ved sygedagpenge og førtidspension. Forsikringstageren kontaktede selskabet den 4. februar 2019 for at søge dækning i forbindelse med sin sygemelding.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Forsikringstagerens påstande: Forsikringstageren ønsker dispensation fra fristen for videreførsel af pensionsordningen og mulighed for at reetablere dækningerne med tilbagevirkende kraft. Hun anfører, at hun ikke erindrer at have modtaget selskabets breve fra april og juli 2014 vedrørende overgangen til digital post, og derfor ikke var klar over, at hun skulle tjekke sin digitale postkasse. Hun påpeger, at et længere sygdomsforløb med psykiske og fysiske symptomer, herunder indlæggelser i 2014 og 2015, alvorlige bivirkninger fra medicin og en senere konstateret fibromyalgi (december 2018), forhindrede hende i at reagere rettidigt. Hun nævner også tidligere problemer med postlevering på sin daværende adresse.

Selskabets påstande: Selskabet mener, at forsikringstagerens krav skal afvises. De anfører, at forsikringstageren i to forskellige fysiske breve blev informeret om overgangen til digital post. Selskabet fremhæver, at det er forsikringstagerens eget ansvar at holde sig orienteret om post sendt til den digitale postkasse og for konsekvenserne af ikke at oplyse en mailadresse. Selskabet påpeger, at forsikringstageren var raskmeldt og stod fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet efter sin fratrædelse og frem til muligheden for videreførsel af pensionsordningen bortfaldt den 1. august 2017. Selskabet argumenterer for, at der ikke er retligt krav på dispensation fra den overskredne frist eller reetablering af pensionsordningen med tilbagevirkende kraft.

Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at selskabet har anvendt elektronisk post til at orientere om forsikringens ophør og muligheden for videreførelse. Da klageren ikke har henvendt sig til selskabet inden for forlængelsesfristen, kan nævnet endvidere ikke kritisere, at selskabet har ændret klagerens ordning til en præmiefri forsikring med reducerede ydelser.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at det følger af forsikringsbetingelserne, at der ydes henstand i 12 måneder efter, at indbetalingerne er ophørt, og at selskabet kan ændre pensionsordningen til en præmiefri forsikring, hvilket kan medføre, at dækninger bliver nedsat eller bortfalder. Dette er i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes § 56, stk. 1 og § 59, stk. 2 og 3.

Nævnet har også lagt vægt på, at klagerens indbetalinger til ordningen tidligere har været standset i 2007, hvorefter klageren modtog et brev og en brochure, hvori hendes muligheder var beskrevet. Nævnet finder derfor, at klageren burde have været bekendt med konsekvenserne af ophør af indbetaling til ordningen, og at hun i perioden mellem den 31. juli 2016 og den 31. juli 2017 burde have reageret, da hun ikke modtog breve pr. post fra selskabet om muligheden for at forlænge sine forsikringsdækninger. Under hensyn hertil finder nævnet, at klageren er nærmest til at bære risikoen for, at hun hverken har logget ind på selskabets hjemmeside eller har kontaktet selskabet.

Nævnet har derudover lagt vægt på, at klageren søgte om dækning på et tidspunkt, hvor der ikke var blevet indbetalt til ordningen i 2½ år, og hvor hun ikke havde modtaget breve fra selskabet i næsten 5 år, og at det af brevet fra juli 2014, som klageren over for selskabet har oplyst, at hun har modtaget, fremgår, at selskabet fremadrettet anvender digital kommunikation.

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.

Som følge heraf bestemmes: Klageren får ikke medhold.