Afvisning af erstatning for stjålne smykker grundet manglende dokumentation og tvivl om billeddokumentationens ægthed

Denne sag omhandler en klage til Ankenævnet for Forsikring vedrørende Gjensidige Forsikrings afvisning af at udbetale fuld erstatning for stjålne smykker og kontanter efter et indbrud.

Sagens faktiske omstændigheder

Den 23. september 2015 anmeldte forsikringstagerens barn et indbrud, der fandt sted den 18. september 2015. Ved anmeldelsen blev det oplyst, at smykker til en værdi af ca. 110.990 kr. og kontanter for ca. 28.600 kr. var blevet stjålet. Forsikringstageren indsendte efterfølgende en skadeopgørelse med billeddokumentation af de stjålne smykker.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klageren krævede fuld erstatning for de stjålne genstande og anførte, at hun havde dokumenteret sit krav med fotos.

Gjensidige Forsikring afviste dækning for to af smykkeposterne (ID1 og ID2) samt kontantkravet (ID5). Selskabet begrundede afvisningen med, at metadata fra de fremlagte fotos af smykkerne (ID1, ID2) viste, at billederne var taget den 20. og 21. november 2015, altså efter det anmeldte tyveritidspunkt den 18. september 2015. Dette var i modstrid med klagerens forklaring om, at billederne var taget før skaden. Selskabet konkluderede, at klageren ikke havde dokumenteret sin besiddelse af smykkerne på tyveritidspunktet.

Selskabet oplyste, at der var indgivet en politianmeldelse for forsøg på bedrageri, hvilket resulterede i en straffesag, hvor klageren blev frifundet. Selskabet fastholdt dog, at en strafferetlig frifindelse ikke automatisk medfører forsikringsmæssig erstatning, da bevisbyrden i forsikringssager er anderledes og mindre streng end i straffesager. For en tredje halskæde (ID3) opgjorde selskabet erstatningen skønsmæssigt til 12.000 kr. baseret på en guldsmeds vurdering, og for kontanterne udbetalte de 5.000 kr. på grund af manglende dokumentation.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen bygger i høj grad på analysen af billedernes metadata, som viste, at tre af de fire billeder var taget efter indbruddet. Klagerens forklaringer under en telefonsamtale med selskabets efterforsker, hvor hun bekræftede, at billederne viste de stjålne smykker, var også centrale. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 16.6 om dokumentation, der fastslår, at et krav skal kunne dokumenteres, og at bevisbyrden påhviler forsikringstageren.

Ankenævnet for Forsikring afgør, at klageren ikke får medhold i sin klage.

Nævnet finder, at klageren ikke har dokumenteret sit krav for de afviste smykker (ID1 og ID2) og kontanter (ID5). Det er et almindeligt forsikringsretligt princip, som også fremgår af forsikringsbetingelsernes punkt 16.6, at bevisbyrden for et kravs rigtighed og størrelse påhviler forsikringstageren.

Afviste smykker (ID1 og ID2)

For de afviste smykker (ID1 og ID2) har nævnet lagt vægt på, at de fremlagte fotos af smykkerne er taget efter det anmeldte tyveritidspunkt. Klageren har selv bekræftet i en telefonsamtale med selskabets efterforsker, at billederne viste de stjålne smykker. Denne omstændighed bringer klageren i en bevismæssig vanskelig situation, da billederne ikke kan dokumentere besiddelse af smykkerne på tyveritidspunktet.

Det forhold, at klageren blev frifundet i den strafferetlige sag for forsøg på bedrageri, ændrer ikke på den forsikringsretlige vurdering. Bevisbyrden er strengere i straffesager end i forsikringssager. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afvisning af erstatning for disse smykker.

Halskæde (ID3)

Vedrørende halskæden (ID3), som selskabet har opgjort erstatningen for til 12.000 kr. baseret på en guldsmeds vurdering, finder nævnet, at klageren ikke har bevist krav på yderligere erstatning. Nævnet har lagt vægt på, at dokumentationen for denne halskæde bestod af et foto uden metadata, og at klageren ikke har kunnet fremskaffe en købskvittering. Selskabets skønsmæssige opgørelse baseret på guldsmedens vurdering kan derfor ikke kritiseres.

Kontanter (ID5)

For kontantbeholdningen (ID5) finder nævnet ligeledes, at selskabets afgørelse ikke kan kritiseres. Klageren har ikke fremlagt nogen dokumentation, såsom kontoudskrifter, der sandsynliggør, at hun havde 28.600 kr. liggende i sit hjem. Selskabets udbetaling af 5.000 kr. for kontanterne er derfor anset for rimelig i mangel af yderligere dokumentation.