Afgørelse om genhusningsudgifter efter brandskade: Kompensation for ophold hos forældre

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning af genhusningsudgifter efter en brandskade i forsikringstagerens lejlighed.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren måtte den 11. februar 2019 fraflytte sin lejlighed på grund af sodskader efter en brand. Hun flyttede midlertidigt ind hos sine forældre. Selskabets løsøretaksator tilbød genhusning i et sommerhus og en lejebil, men klageren fravalgte dette, da hun foretrak at bo hos forældrene, og fremtiden for genhusning var uklar. Klageren flyttede tilbage til sin lejlighed den 11. marts 2019.

Selskabet har anerkendt at dække kasserede genstande og internet med 3.549 kr., medicinudgifter med 1.130 kr. og har slettet klagerens selvrisiko på 1.900 kr. som kompensation for ulejligheden ved at bo hos forældrene. Klageren har desuden modtaget huslejerefusion.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren kræver yderligere 5.540 kr. i genhusningsudgifter, baseret på 28 dage á 380 kr. pr. dag (10.640 kr.), fratrukket selvrisiko på 1.900 kr. og huslejerefusion på 3.200,46 kr. Klagerens repræsentant anfører, at selskabet bevidst trak tiden ud for at undgå en genhusning, og at klageren måtte bo hos forældrene, da andre genhusningsmuligheder ikke var afklaret.

Klageren har fremlagt en dags dato-kvittering af 14. april 2019 på 5.540 kr. til dækning af genhusning hos forældrene i perioden 11. februar 2019 til 11. marts 2019, samt et kontoudtog der viser overførslen af beløbet.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet afviser klagerens krav og fastholder, at de har behandlet sagen korrekt i overensstemmelse med gældende forsikringsaftale og praksis om genhusning. De anfører, at klageren ikke har dokumenteret yderligere merudgifter, og at selskabet allerede har kompenseret klageren ved at slette selvrisikoen og dække medicinudgifter.

Selskabet henviser til, at når skadelidte indlogerer sig hos familiemedlemmer, opstår der sjældent dokumenterbare merudgifter. De argumenterer, at en aftale mellem familiemedlemmer om betaling for genhusning, der er indgået uden om selskabet, ikke kan forpligte selskabet til at betale et bestemt beløb. Dette understøttes af princippet i Forsikringsaftaleloven § 39, som handler om, at forsikringstageren ikke må opnå en uberettiget fortjeneste på skaden. Selskabet mener, at den fremlagte kvittering er udfærdiget efterfølgende og ikke udtryk for en reel aftale mellem mor og datter.

Selskabet påpeger, at klageren fravalgte den tilbudte sommerhusløsning og selv valgte at bo hjemme hos forældrene. De har dækket et "ulempebeløb" som anbefalet i juridisk litteratur, uagtet at klageren ikke har dokumenterede merudgifter.

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at hun har haft rimelige og nødvendige genhusningsudgifter ud over det af selskabet allerede anerkendte. Selskabets afgørelse kan derfor ikke kritiseres.

Nævnet har lagt vægt på, at selskabet har anerkendt at dække medicinudgifter med 1.130 kr. og har slettet klagerens selvrisiko på 1.900 kr. som kompensation for ulejligheden ved at bo hos hendes forældre. Det fremgår desuden af sagen, at klageren har fået huslejerefusion.

Nævnet finder ikke, at selskabets sagsbehandling har været af en så mangelfuld karakter, at dette kan begrunde yderligere forsikringsdækning for genhusning end den, selskabet allerede har anerkendt.

Klageren får ikke medhold.