Afgørelse om méngrad efter håndboldskade: Himmerland Forsikring vs. forsikringstager
Dato
20. november 2019
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Ulykke
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Himmerland
Dokument
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Himmerland Forsikring gs. vedrørende fastsættelsen af méngraden efter en ulykkesforsikringssag.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren pådrog sig den 12. marts 2017 en håndboldskade i sit venstre knæ, hvorved han fik et overrevet forreste korsbånd, en læsion på udvendige menisk og en bruskskade. Skaden nødvendiggjorde to operationer, hvor den beskadigede menisk blev syet, bruskskaden fjernet og korsbåndet rekonstrueret.
Parternes påstande og argumenter
Klagerens påstand: Klageren er utilfreds med selskabets afgørelse om méngraden og mener, at han er berettiget til en højere méngrad end de tilbudte 5 %. Han anfører, at han oplever kraftige smerter og hævelser i knæet dagligt, uanset arbejdsforhold, og at en overlæge har oplyst ham om, at hans gener er større end normalt for denne type skade, og at hans varige mén formentlig ligger på 8 procent. Han har desuden været ude af arbejdsmarkedet i knap 1,5 år og har fået gummimåtte og specialsko på sit arbejde grundet smerterne.
Selskabets påstand: Selskabet har anerkendt hændelsen som omfattet af ulykkesforsikringens dækningsområde og har vurderet méngraden til 5 %. Selskabet baserer sin vurdering på indhentet lægeligt materiale, herunder en FP 470 Funktionsattest fra en ortopædkirurgisk specialansvarlig overlæge. Selskabets lægekonsulent har vurderet, at klagers gener, herunder let nedsat bevægelighed, let muskelsvind og belastningsudløste smerter, svarer til en méngrad på 5 %. Selskabet fastholder, at klagers gener er tilstrækkeligt belyst af det fremsendte journalmateriale, og at klagers anførsler ikke giver anledning til en ændret vurdering af méngraden.
Relevante forhold og dokumentation
- Anmeldelse af hændelsen: 21. marts 2017.
- Selskabets anerkendelse af dækning: 29. marts 2017.
- Lægeligt og behandlingsmæssigt journalmateriale: Indhentet fra læge, hospital og fysioterapeutisk center.
- Kikkertundersøgelse af knæet (7. april 2017): Fandt en 1 x 1,5 cm stor bruskskade, der blev fjernet, og en syning af skaden i udvendige menisk.
- Korsbåndsrekonstruktion (23. november 2017): Konstaterede degenerative forandringer svarende til bruskskaden.
- Klagerens beskrivelse af funktionsniveau (7. december 2018): Smerte og stivhed hver morgen, smerter ved gang og stå på ujævnt underlag, smerter efter almindelig arbejdsdag, påvirkning af vejret, smerter og hævelse efter at have stået på stiger, samt svært ved at sidde på knæ i længere tid.
- FP 470 Funktionsattest (19. marts 2019): Beskriver subjektive klager som smerter, morgenstivhed, nedsat bevægelighed (2-110 grader), ansamling i venstre knæ, muskelsvind af venstre lår og læg. Ingen skurren, side- eller skuffeløshed.
- Selskabets afgørelse (30. april 2019): Vurderede varige følger til en méngrad på 5 %.
- Klagerens indsigelse (6. maj 2019): Oplever større smerter end beskrevet, smerter allerede efter få timers arbejde, risiko for nyt knæ.
- Selskabets fastholdelse (7. juni 2019 og 19. september 2019): Fastholder 5 % méngrad baseret på lægekonsulentens revurdering.
Nævnet har gennemgået sagen og finder, at klageren ikke har bevist, at han som følge af ulykken har fået et varigt mén på over 5 procent. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.
Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at det af funktionsattesten af 19/3 2019 fremgår, at der ikke er skurren i knæet, at der ikke er abnorm bevægelighed i form af sideløshed og skuffeløshed, at der er let nedsat bevægelighed (højre/venstre; flexion 0-135°/2-110°), at der er et let målbart muskelsvind (højre/venstre; lår 47,5/45,5, læg 36/35), og at klagerens gang er normal.
Nævnet har også lagt vægt på, at det af punkterne D.2.7.4 og D.2.7.7 i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel fremgår, at læsion af menisk/brusk i knæleddet med smerter, let muskelsvind og eventuelt bevægeindskrænkning vurderes til en méngrad på 5 procent.
Det, som klageren har anført, herunder at han af overlægen fik oplyst, at hans varige mén lå på 8 procent, kan ikke føre til andet resultat.
Som følge heraf bestemmes: Klageren får ikke medhold.
Lignende afgørelser