Sag om indboforsikring: Tvist om dækning af vandskade og bortskaffelse af effekter

Denne sag ved Ankenævnet for Forsikring omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning af en vandskade i en kælder, udvikling af skimmelsvamp og bortskaffelse af indbo.

Sagens baggrund

Klageren anmeldte en vandskade i sin kælder den 17. september 2017. Den præcise årsag til vandindtrængningen var uklar ved anmeldelsen. Selskabet opfordrede klageren til at undersøge årsagen, da dette var afgørende for dækningsspørgsmålet. Klageren oplyste senere, at udlejeren mente, det skyldtes grundvand, hvilket forsikringen ikke dækker. En tidligere anmeldt fugtskade/mug i kælderen fra januar 2017 var allerede blevet afvist af selskabet.

I sommeren 2018 indsendte klageren en fugt- og skimmelsvampeundersøgelse, der viste massiv skimmelsvampevækst og permanent vand på kældergulvet. Selskabet oplyste, at forsikringen kun dækkede direkte vandskade, ikke skader som følge af fugt eller skimmel. Et skadeservicefirma blev sendt ud for at tømme kælderen og opgøre de skadede effekter. Selskabets taksator opgjorde den dækningsberettigede skade til 13.055,70 kr., mens klageren krævede 127.425 kr.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren var utilfreds med den udbetalte erstatning, som hun fandt alt for lav. Hun anførte, at hun havde forsøgt at begrænse skaden ved at fjerne effekter fra gulvet. Klageren bestred selskabets opgørelse og mente, at bortskaffelsen af hendes effekter uden hendes samtykke var forkert, og at nogen burde erstatte disse. Hun argumenterede for, at skimmelsvampen var en direkte følge af vandskaden og selskabets sene reaktion.

Selskabets argumenter

Tryg Forsikring fastholdt, at skimmelsvamp ikke er en dækningsberettiget skadeårsag under forsikringsbetingelserne, og at grundvand heller ikke er dækket. Selskabet havde givet tilsagn om at dække de genstande, der var direkte vandskadede, og havde udbetalt et beløb svarende hertil. Selskabet gjorde gældende, at klageren havde tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved grov uagtsomhed, jf. Forsikringsaftaleloven § 52, da hun ikke havde fjernet indboet fra kælderen i næsten et år efter skaden. Vedrørende de bortskaffede effekter anførte selskabet, at klageren var blevet gjort opmærksom på, at genstandene ville blive bortskaffet, medmindre hun gjorde indsigelse. Selskabet mente desuden, at de bortskaffede effekter var totalskadede og værdiløse, og at klageren derfor ikke havde lidt et økonomisk tab.

Relevant dokumentation

Sagen inkluderede forsikringsbetingelserne 1211, som specificerer dækning for udstrømning og vejrskade, samt undtagelser for grundvand og skimmelsvamp. En fugt- og skimmelsvampeundersøgelse fra juli 2018 dokumenterede massiv skimmelsvampevækst og permanent vand på kældergulvet. Fotos fra klageren viste effekter, der stadig stod i kælderen næsten et år efter skaden. Oplysninger fra 'DinGeo' bekræftede problemer med grundvand i området.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at udbetale yderligere erstatning.

Nævnet har lagt vægt på følgende begrundelser:

• Manglende dækningsberettiget skadeårsag: Det er ikke godtgjort, at der foreligger en dækningsberettiget skadeårsag. Forsikringen dækker ikke skader forårsaget af grundvand, som selskabet fastholder er årsagen til vandindtrængningen.
• Begrænset dækning: Selskabet har alene ydet dækning for de genstande, der var direkte vandskadede, i overensstemmelse med sit tilsagn.
• Tilsidesættelse af tabsbegrænsningspligt: Klageren har ikke iagttaget sin tabsbegrænsningspligt ved at lade de vandskadede effekter henstå i kælderen i næsten et år. Denne manglende iagttagelse af pligten tilregnes klageren som groft uagtsom, jf. Forsikringsaftaleloven § 52. Bestemmelsen fastslår forsikringstagerens pligt til at afværge eller begrænse skaden, hvis dette er muligt.
• Bortskaffelse af effekter: Klageren har ikke godtgjort at have lidt et økonomisk tab som følge af skadeserviceselskabets bortskaffelse af effekterne. Nævnet lægger til grund, at effekterne på bortfjernelsestidspunktet var totalskadede af skimmelsvamp og fugt og dermed værdiløse.

Efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler bevisbyrden for et kravs rigtighed den, der rejser kravet.