Afvisning af dækning for revner i betongulv: Tvivl om årsagssammenhæng mellem slagger og skade

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstageren og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for revner i betongulvet i en ejendom opført i 1962. Ejendommen blev overtaget af klageren den 16. august 2018, og en tilstandsrapport fra 8. maj 2018 nævnte klinkegulv på beton.

Sagens faktiske omstændigheder og forløb

Omkring tre uger efter overtagelsen observerede klageren skader og revner i ejendommen, som blev anmeldt til Tryg den 8. september 2018. Klageren mistænkte, at skaderne skyldtes slagger anvendt som kapillarbrydende lag under terrændækket, hvilket ifølge klageren havde forårsaget opfugtning og ekspansion af slaggerlaget, der medførte revner og ujævnheder i gulvet. En murermester vurderede, at gulvet kun kunne repareres ved ophugning og reetablering på grund af skævheder.

Tryg sendte to ejerskiftetaksatorer ud, som begge afviste skaden som dækningsberettiget, idet de mente, at det var en forventelig skade for et typehus fra den pågældende årgang. Klageren afviste efterfølgende tilbud om yderligere besigtigelse fra taksatorer og en ingeniør, da klageren ønskede en uvildig og særekspertisebaseret undersøgelse.

Efter dialog mellem parterne blev Teknologisk Institut (TI) valgt til at foretage en besigtigelse og besvare spørgsmål. TI's rapport af 31. januar 2019 konkluderede, at revnerne skyldtes plastisk svind og normal udtørringssvind i den tynde mørtel i oversiden af letklinkerbetonen, og at der ikke var tegn på ekspanderende slagger. TI vurderede, at eventuelle vandskader ikke ville kunne medføre væsentlig vandpåvirkning af slaggerlaget, da det er beliggende under beton og plastfolie.

Klageren indhentede herefter en rapport fra Force Technology af 30. april 2019, som modsagde TI's konklusioner. Force Technology vurderede, at revnerne krydsede gamle malingspletter, hvilket indikerede, at de var opstået efter gulvet var støbt og malerarbejde udført. De konkluderede, at slaggerlaget var fugtmættet og fugtsugende, og at revnerne skyldtes svelning/udvidelse af slaggerlaget, muligvis relateret til tidligere rør- og fugtskader i 2009 og 2011. Force Technology anførte, at huset var erhvervet under forkerte forudsætninger, da slaggeropbygningen og tidligere vandskader ikke var oplyst i salgsmateriale eller tilstandsrapport.

Tryg sendte Force Technology-rapporten til TI for kommentarer. TI fastholdt i et notat af 1. juli 2019 deres oprindelige vurdering om udtørringssvind og afviste Force Technology's konklusioner. TI bemærkede, at limrester i revnerne indikerede, at revnerne var til stede ved limpåføringen, og at fugtmættet slagger ikke nødvendigvis betød ekspansion. De argumenterede, at hvis slaggeren ekspanderede, ville gulvet enten løfte sig i sin helhed uden revner i den øverste mørtel, eller revne og bule op i midten af rummet, hvilket ikke var tilfældet.

Parternes påstande og argumenter

Klageren påstod, at terrændækket skulle sættes i samme stand som tilsvarende ejendomme uden slaggerskader, at risikoen for yderligere skader som følge af slagger skulle fjernes, og at klageren skulle refunderes for udgiften til Force Technology-undersøgelsen. Klageren henviste til forsikringsbetingelsernes dækningsomfang for "Gulvkonstruktion og gulve" ved "opfugtning af kapillarbrydende lag udført med slagger, der har medført, at gulvbelægningen rejser sig".

Selskabet fastholdt afvisningen af dækning med henvisning til TI's vurdering om, at revnerne skyldtes almindelig svind i det øverste slidlag og ikke udgjorde en dækningsberettiget skade i forsikringens forstand. Selskabet anførte, at klagerens ensidigt indhentede rapport fra Force Technology ikke ændrede deres opfattelse.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet for Forsikring har vurderet, at klageren ikke har bevist, at der foreligger en dækningsberettiget skade på ejendommens terrændækkonstruktion i forsikringens forstand. Nævnet lægger vægt på, at konstruktionsmæssige forhold, herunder anvendelsen af slagger som kapillarbrydende lag og uarmeret beton, ikke adskiller sig nævneværdigt fra tilsvarende huse af samme alder. Det er heller ikke godtgjort, at de konstaterede revner nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt, eller at betongulvet var uegnet som undergulv for den eksisterende gulvkonstruktion. Nævnet finder det ikke bevist, at terrændækket er i en så dårlig forfatning, at et almindeligt lamelparketgulv ikke kan lægges efter opretning af betongulvets øverste slidlag, hvilket klageren selv må bekoste som led i en ændring af gulvkonstruktionen. Endvidere er det ikke bevist, at der er nærliggende risiko for fremtidig skade som følge af udvidelser af slaggerlaget. Nævnet bemærker, at selvom der er konstateret finkornet slaggerlag med højt fugtindhold, betyder dette ikke i sig selv, at der foreligger en nærliggende risiko for skade. Ankenævnet har lagt vægt på Teknologisk Instituts vurdering, som er indhentet efter gensidig aftale, om at revnerne skyldes udtørringssvind og ikke udvidelser af slaggerlaget. Denne opfattelse støttes af, at der ikke er konstateret revner i det nederste betonlag umiddelbart over slaggeren, og at der ikke ses typiske opbulinger mod midten af gulvfladerne, som kan opstå ved ekspanderende slagger. Ejendommens alder og omfanget af revner, der er konstateret 56-57 år efter opførelsen, er også inddraget i vurderingen. Rapporten fra Force Technology ændrer ikke nævnets resultat.