Dansk Boligforsikring: Afslag på dækning af genhusning grundet lang sagsbehandlingstid

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning af genhusningsudgifter under en ejerskifteforsikring. Tvisten opstod som følge af en lang sagsbehandlingstid fra forsikringsselskabets side, hvilket ifølge forsikringstageren forlængede behovet for midlertidig genhusning under en renovering af den nyerhvervede ejendom.

Sagens baggrund

Forsikringstageren overtog en ejendom i november 2016, som var omfattet af en ejerskifteforsikring. I forbindelse med en planlagt renovering af huset, der forventedes at tage cirka tre måneder, opdagede forsikringstageren skjulte skader på ydervægge og gulve. Disse skader blev anmeldt til Dansk Boligforsikring den 4. oktober 2017. Selskabet instruerede forsikringstageren om ikke at udbedre skaderne af hensyn til bevissikring, hvilket satte renoveringsprojektet i stå. Forsikringstageren havde allerede lejet en midlertidig bolig fra den 1. september 2017.

Sagsbehandlingen hos Dansk Boligforsikring trak ud i over seks måneder, og først den 6. april 2018 meddelte selskabet delvist dækningstilsagn for de anmeldte skader. I mellemtiden havde selskabet kontaktet kommunen for at afklare tidligere sætningsskader på ejendommen fra 2003. Efter dækningstilsagnet blev skaderne udbedret, og forsikringstageren fremsendte faktura for arbejdet den 27. juni 2018. Selskabet udbetalte 21.856,60 kr. til genhusning, svarende til én måneds husleje i udbedringsperioden, og tilbød desuden en kulancemæssig kompensation på 5.000 kr. for den lange sagsbehandlingstid ved at undlade at opkræve selvrisiko på 10.000 kr. (2 x 5.000 kr.).

Klagerens påstande og argumenter

Klageren kræver dækning af genhusningsudgifter for i alt syv måneder, svarende til 131.139,60 kr. (7 måneder á 21.856,60 kr. minus den allerede udbetalte ene måned). Klageren anfører, at selskabets unødigt lange sagsbehandlingstid og instruktion om ikke at udbedre skaderne forhindrede ham i at fortsætte renoveringen og flytte ind i huset, hvilket tvang ham til at forblive i den midlertidige lejebolig i en uforholdsmæssigt lang periode. Klageren mener, at selskabet har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved ikke at tilbyde alternative løsninger, som f.eks. en køkkenvogn, og at selskabets regreskrav mod kommunen er klageren uvedkommende, jf. Erstatningsansvarsloven § 19, stk. 1 og Erstatningsansvarsloven § 22. Klageren henviser desuden til en tidligere kendelse fra Ankenævnet for Forsikring (nr. 62.649) med lignende omstændigheder.

Selskabets påstande og argumenter

Dansk Boligforsikring afviser at dække yderligere genhusningsudgifter. Selskabet argumenterer for, at genhusningen primært skyldtes forsikringstagerens planlagte renovering, og ikke direkte de dækningsberettigede skader, da lejeforholdet blev påbegyndt før skaderne blev opdaget. Selskabet anerkender, at sagsbehandlingstiden var længere end normalt, men begrunder dette med nødvendig kontakt til kommunen for at afklare tidligere skader og potentiel sætningsrisiko. Selskabet fastholder, at huset var beboeligt, og at de udbetalte genhusningsudgifter for udbedringsperioden samt den frafaldne selvrisiko er en rimelig kompensation. Selskabet påpeger, at de krævede genhusningsudgifter er væsentligt højere end normalt, og at forsikringstageren ikke oplyste om disse udgifter i forbindelse med skadeanmeldelsen. Selskabet henviser til sine forsikringsbetingelser (W.1.1.15, punkt 3.6.3), som dækker rimelige og nødvendige merudgifter til genhusning, hvis udbedringen af en dækningsberettiget skade gør huset ubeboeligt.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen omfatter en købsaftale, der er omfattet af Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., en tilstandsrapport, skadeanmeldelse, besigtigelsesnotater, korrespondance med kommunen og lejekontrakten for genhusningsboligen. Lejekontrakten viser en månedlig husleje på 21.856,60 kr. for 120 m2 og et tidsubegrænset lejeforhold med tre måneders opsigelsesvarsel. Selskabets besigtigelsesrapport beskriver flere skader, herunder revner i terrændækket og ydermure, fugt i loft, revnedannelser i facaderne, tagpap og mus i loftisoleringen. Rapporten bemærker, at forsikringstageren havde revet stort set alt indvendigt ned i huset.

Nævnet har efter en samlet vurdering fundet, at selskabets sagsbehandlingstid i forbindelse med klagerens skadeanmeldelse har været unødigt langvarig. Dette har medført, at selskabet er ifaldet erstatningsansvar over for klageren for det tab, som klageren har lidt som følge af denne forlængede sagsbehandling.

Ankenævnets vurdering

Nævnet har lagt vægt på, at selskabet ikke har godtgjort, at dets kontakt til kommunen havde afgørende betydning for afklaringen af selskabets erstatningspligt over for klageren. Det er nærliggende at antage, at selskabets eventuelle krav mod kommunen var forældet, og kommunen blev først kontaktet 3,5 måneder efter skadeanmeldelsen. Selskabet traf først afgørelse om alle de anmeldte forhold et halvt år efter modtagelsen af skadeanmeldelsen. Flere af forholdene havde ingen forbindelse med sagen hos kommunen og kunne derfor være afgjort tidligere.

Ankenævnet har desuden fremhævet, at de anmeldte forhold befandt sig flere forskellige steder i huset, og at selskabet instruerede klageren om ikke at udbedre skaderne, før selskabet havde haft mulighed for at vurdere dem. Dette forsinkede renoveringen af hele huset, indtil selskabet traf afgørelse den 6. april 2018. Det var åbenlyst for selskabet, baseret på konsulentens beskrivelse i besigtigelsesrapporten, at klageren ikke kunne bebo huset, og at han derfor måtte have øgede udgifter til genhusning.

Ved fastsættelsen af erstatningen har nævnet bemærket, at det er klageren, der skal dokumentere sit tab i henhold til de almindelige bevisbyrderegler. Nævnet har dog også lagt vægt på, at klageren ikke rykkede selskabet for svar før den 13. februar 2018, og at det ikke er klarlagt, hvor længe klageren oprindeligt havde tiltænkt at bo i lejeboligen. Endvidere var lejekontrakten tidsubegrænset med et opsigelsesvarsel på tre måneder, og huslejen blev anset for væsentligt højere end nødvendigt og rimeligt.

Afgørelse

Efter en samlet skønsmæssig vurdering fastsætter nævnet erstatningen til 30.000 kr. udover det beløb, som selskabet allerede har udbetalt til klageren.

Selskabet, Dansk Boligforsikring A/S, skal på erstatningsretligt grundlag udbetale yderligere 30.000 kr. til klageren i erstatning for det tab, som selskabets sagsbehandling har påført klageren. Klagegebyret tilbagebetales.