Afslag på dækning for pudsafskalning på facade grundet opstigende grundfugt og manglende bevis for forværring efter renovering

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring med udvidet dækning. Ejendommen, opført omkring år 1900 og totalrenoveret i 2010-2011, blev overtaget af klageren den 1. februar 2012 på baggrund af en tilstandsrapport fra maj 2011, der beskrev ejendommen som nyrenoveret med god håndværksmæssig udførelse og vedligeholdelsesstand.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren anmeldte i juli 2015, at pudsen på facaderne skaller af, og kræver dækning for pudsning og maling af facaden. Klagerens advokat har anført, at den indvendige modernisering har forværret problemerne med opstigende grundfugt, da fugten ikke kan ventileres bort eller håndteres korrekt. Det er klagerens opfattelse, at der er tale om en forkert udførelse, der forelå ved overdragelsen, og som udgør en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Advokaten har desuden henvist til, at tilstandsrapporten fejlagtigt angav ejendommens stand som god, og at skaderne var synlige kort tid efter overtagelsen, hvilket afviser selskabets påstand om almindelig vedligeholdelse.

Selskabets afvisning og argumenter

Selskabet har afvist kravet med den begrundelse, at der ikke er tale om en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Selskabet anfører, at afskalning på pudsede facader er forventeligt på en ca. 130 år gammel ejendom uden fugtspærre i murværket, især da den ligger ud til kysten. Selskabet mener, at de krævede arbejder falder ind under almindelig vedligeholdelse af en ældre ejendom, og at klageren selv må afholde udgifterne til udbedring af pudsafskalningerne syv år efter overtagelsen. Selskabet bestrider desuden, at den indvendige efterisolering har forværret opfugtningen af ydervæggen, da opfugtningen alene skyldes opstigende grundfugt.

Sagsforløb og ekspertvurderinger

Sagen har haft et længere forløb med adskillige undersøgelser, herunder rapporter fra selskabets taksator, byggetekniker, murværksspecialist og skimmelfirma, samt tre skønserklæringer fra en udmeldt syns- og skønsmand. Rapporterne har generelt bekræftet tilstedeværelsen af opstigende grundfugt i den nederste del af murværket og soklen, hvilket er almindeligt for ældre ejendomme uden fugtspærre. Skønsmanden har vurderet, at den samlede mængde af fugt, der diffunderer fra murstenssoklen og op i ydervæggene, samlet set er reduceret ved renoveringen, og at den opstigende fugt ikke nødvendigvis er øget. Skønsmanden har også anført, at den udvendige facaderenovering fremstår som udført med mindre 'professionel omhu', men at de indvendige arbejder virker korrekt udførte og med godt fagligt resultat. Skimmelsvampemateriale med betydning for indeklimaet er ikke konstateret.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet for Forsikring finder, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet forelå forhold ved facaderne, der nedsatte ejendommens værdi og brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte ejendomme af samme alder og i almindelig god vedligeholdelsesstand, og som derfor udgør en skade i forsikringens forstand.

Nævnet har lagt vægt på, at afskalning på facaderne primært skyldes opstigende grundfugt i den nederste del af murværket. Opstigende grundfugt i huse fra omkring 1900, som følge af manglende eller uvirksom fugtspærre, er ikke usædvanligt forekommende. Ejendommen er desuden beliggende ud til en kyst, hvilket udsætter den for et hårdt miljø med vind, vejr og saltindhold. Pudsede og malede facader på ældre huse er mere vedligeholdelseskrævende, og afskalninger kan forventes efter en årrække, selv ved korrekt grundbehandling.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har bevist, at den indvendige efterisolering har forværret opfugtningen af ydervæggene. Skønsmanden har i sin supplerende skønserklæring af 15/2 2019 svaret, at det er skønsmandens opfattelse, at den samlede mængde af fugt, der diffunderer fra murstenssoklen og op i ydervæggene, samlet set er reduceret, idet mængden af fugt, der kan diffundere ind i bygningen, er reduceret ved renoveringen. Skønsmanden vurderer ikke, at den opstigende fugt (højde fra terræn) nødvendigvis er øget, og at 'fugtgrænsen' i murværket er status quo, idet fugtopstigningen antages at være afhængig af de kapillære forhold ('sugeevne') i murværket. De indvendige arbejder vurderes at være udført korrekt og med godt fagligt resultat.

Selvom skønsmanden har anført, at bygningen fremstår indvendig som OPDATERET og udvendig som ISTANDSAT, og at denne kombination ikke er hensigtsmæssig, finder nævnet ikke, at denne udtalelse fører til et andet resultat. Der er ikke bevist, at den indvendige renovering har medført dækningsberettigede skader på facaderne. På dette grundlag kan nævnet ikke kritisere selskabets afvisning af at yde forsikringsdækning.