Sag om ejerskifteforsikring: Revnedannelse og udpresning af murværk som følge af utilstrækkelig spærforstærkning efter brand

Sagen omhandler en tvist under en ejerskifteforsikring mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning af murværksskader og omkostninger til en uvildig ingeniørrapport.

Sagens baggrund

Ejendommen, opført i 1954 og overtaget af klageren den 1. december 2016, har tidligere været udsat for en brand i 1997, som beskadigede tagkonstruktionen. Denne blev efterfølgende forstærket. En tilstandsrapport fra 2015 noterede visse K1- og K2-forhold ved spær og lægter samt ydervægge, herunder spor efter brændt overflade, nedbøjning af tagflade, porøse fuger og revnedannelser i murværket. Disse blev dog vurderet uden nærliggende risiko for konstruktionssvigt eller uden betydning for bæreevne og stabilitet.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anmeldte i februar 2017 revnedannelse og udpresning af murværk. Efter selskabets afvisning indhentede klageren en uvildig ingeniørrapport (november 2018, suppleret april 2019), som konkluderede, at skaderne skyldtes en konstruktionsfejl i form af utilstrækkelig forstærkning af spærene efter branden. Klageren mente, at disse forhold var til stede ved overtagelsen og nedsatte ejendommens værdi nævneværdigt. Klageren krævede dækning for udbedring af skaderne samt for udgifterne til ingeniørrapporten (samlet 22.750 kr.). Klageren kritiserede selskabets lange sagsbehandlingstid og manglende vilje til at indgå i en dialog om en fælles, uvildig undersøgelse.

Selskabets påstande og argumenter

Gjensidige afviste oprindeligt dækning med henvisning til tilstandsrapportens beskrivelser. Senere anerkendte en taksator udpresning af murværk ved spær 1 og tilbød dækning for udbedring af samlingen mellem rem og spær, forudsat at omkostningerne oversteg selvrisikoen. Selskabet fastholdt dog, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der forelå en dækningsberettiget skade i tagkonstruktionen i øvrigt, herunder at forstærkningerne fra 1997 var utilstrækkelige, eller at der var en sammenhæng mellem forstærkningerne og murværksskaderne. Selskabet henviste til, at klagerens ingeniørrapport primært var baseret på visuel gennemgang uden beregninger. Selskabet ønskede at indhente en erklæring fra egen rådgiver og henviste til, at det efter Forsikringsaftaleloven § 22 påhviler forsikringstageren at sandsynliggøre en dækningsberettiget skade. Selskabet anerkendte den lange sagsbehandlingstid, men mente ikke, at dette afskar dem fra at oplyse sagen yderligere.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnets flertal finder, at klageren ikke har bevist, at forstærkningerne og de styrkemæssige forhold i tagkonstruktionen indebærer en nærliggende risiko for skade på ejendommen, ud over hvad selskabet allerede har tilbudt at dække. Der er lagt vægt på, at forstærkningerne blev udført efter branden i 1997, og at konstruktionen har stået uændret i over 20 år. Der er ikke påvist skader i form af brud, forskydninger eller deformationer i selve tagkonstruktionen, som kan tilskrives manglende styrke. De konstaterede murværksskader ved tagfoden er af mindre karakter og kan forklares med mangelfuld vedhæftning mellem rem og spærfod, hvilket selskabet har tilbudt at dække. Flertallet bemærker desuden, at der ikke foreligger ingeniørmæssige beregninger til støtte for påstanden om manglende styrke, og at klagerens ingeniør primært har baseret sine vurderinger på en visuel gennemgang. Da klageren ikke har bevist sit krav på yderligere dækning, kan selskabet ikke pålægges at betale klagerens udgifter til ingeniør. Mindretallet udtaler, at sagen er for kompleks til at afgøres på skriftligt grundlag og finder, at mundtlige forklaringer og en uvildig sagkyndig vurdering er nødvendig. Mindretallet foreslår derfor, at nævnet afstår fra at afgøre sagen efter Vedtægterne § 4.