Afslag på pensionsdækning efter arbejdsgivers manglende tilmelding og for sen præmieindbetaling

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og PFA Pension vedrørende afslag på oprettelse af en pensionsordning med fuld forsikringsdækning for kritisk sygdom og tab af erhvervsevne.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren blev ansat den 1. august 2017, og ifølge ansættelsesaftalen skulle han indtræde i pensionsordningen efter endt prøvetid, dvs. pr. 1. november 2017. Klageren blev syg den 21. marts 2018 og fratrådte sin stilling ved udgangen af maj 2018. Pensionsbidrag blev ved en fejl ikke indbetalt af arbejdsgiveren under ansættelsen. Først den 12. juni 2018, efter klagerens fratrædelse og sygdommens indtræden, modtog PFA Pension en samlet indbetaling på 32.000 kr. fra arbejdsgiveren. PFA oprettede herefter en indbetalingsfri pensionsordning med virkning fra den 12. juni 2018, men uden forsikringsdækninger, bortset fra en obligatorisk dødsfaldsdækning på 10.000 kr. Klageren har efterfølgende ophævet denne pensionsordning.

En tidslinje over de centrale begivenheder:

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande og argumenter

Klageren påstår, at han var berettiget til at blive omfattet af firmapensionsordningen med de tilknyttede forsikringer ved kritisk sygdom, tab af erhvervsevne og død. Han argumenterer for, at selskabet ikke kan afvise at oprette ordningen med tilhørende forsikringer alene med henvisning til, at han var fratrådt, da pensionsindbetalingerne blev modtaget. Klageren henviser til sin ansættelsesaftale, der fastslog hans ret til at indtræde i pensionsordningen efter endt prøvetid. Han anfører, at forsikringsbetingelserne ikke kræver, at tilmeldings- eller betalingstidspunktet skal falde sammen med forsikringstidens begyndelse. Klageren gør gældende, at selskabets argumentation er i strid med Forsikringsaftaleloven § 12, stk. 2, som forbyder forbehold om, at selskabets ansvar først indtræder, når første præmie er betalt. Han henviser desuden til Højesterets dom UfR 2011.2273/2 og Ankenævnets kendelse 83.085, som ifølge klageren understøtter, at en for sen betaling fra arbejdsgiveren ikke skal bære risikoen for forsikringstageren. Klageren påpeger også, at han i henhold til pensionsbetingelsernes punkt 1.13 havde ret til at være med i gruppepensionsordningen i tre måneder efter fratrædelse, hvilket dækker oprettelsesdatoen den 12. juni 2018.

Selskabets påstande og argumenter

PFA Pension fastholder, at klageren alene var berettiget til en indbetalingsfri pensionsordning uden forsikringsdækninger, bortset fra den obligatoriske dødsfaldsdækning. Selskabet anfører, at ansættelseskontrakten er en aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder, som ikke regulerer forholdet til PFA. I stedet er det, hvad arbejdsgiver og PFA har aftalt i firmapensionsaftalen og de tilhørende forsikringsbetingelser, der er relevant. Ifølge pensionsbetingelsernes punkt 1.4 skal arbejdsgiveren tilmelde den forsikrede til gruppepensionsordningen, og hvis dette ikke sker, vil gruppemedlemmet ikke være dækket. PFA fremhæver, at arbejdsgiverens indbetaling af pensionsbidrag skete efter, at forsikringsbegivenheden var indtrådt, og efter at ansættelsesforholdet var ophørt, hvilket ikke kan føre til optagelse i gruppepensionsordningen med fuld dækning. Selskabet afviser, at Forsikringsaftaleloven § 12, stk. 2 finder anvendelse, da den ikke regulerer tilmelding i henhold til firmaaftalen. PFA argumenterer desuden for, at Højesterets dom UfR 2011.2273/2 og kendelse 83.085 ikke er sammenlignelige med nærværende sag, da de omhandler arbejdsmarkedspensioner omfattet af kollektive overenskomster, hvor optagelsesbestemmelserne var afgørende, i modsætning til en firmapension uden for overenskomst.

Nævnet finder ikke grundlag for at give klageren medhold i sagen. Ankenævnet har lagt vægt på, at aftalegrundlaget mellem klagerens arbejdsgiver og selskabet, samt pensionsvilkårene, tydeligt angiver, at klageren først er optaget i gruppepensionsordningen fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren har tilmeldt ham til ordningen. Da arbejdsgiveren ikke tilmeldte klageren rettidigt, og da pensionsbidraget blev indbetalt efter forsikringsbegivenheden (sygdom) var indtrådt og ansættelsesforholdet var ophørt, kan dette ikke føre til optagelse i gruppepensionsordningen med fuld dækning.

Nævnet bemærker, at klagerens henvisning til Højesterets dom UfR 2011.2273/2 og nævnets egen kendelse i sag 83085 ikke kan føre til et andet resultat. Dette skyldes, at de nævnte sager omhandlede andre optagelseskriterier, specifikt i forbindelse med arbejdsmarkedspensioner omfattet af kollektive overenskomster, hvor optagelsesbestemmelserne var afgørende. Nærværende sag omhandler derimod en firmapension uden for en overenskomst, hvor tilmelding fra arbejdsgiver er en forudsætning for dækning.

Nævnet finder desuden ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale klagerens advokatomkostninger, jf. Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3. Det følger af nævnets vedtægter § 23, stk. 3, at ingen af parterne betaler omkostninger ved tvistløsningsbehandlingen til den anden part.