Klage over forældelse af krav vedrørende overførsel af midler fra udjævningskonto i forbindelse med omlægning af pensionsordning

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Danica Pensionsforsikring A/S (selskabet) vedrørende en pensionsomlægning og et krav om godtgørelse af et beløb på 102.583 kr. fra en udjævningskonto.

Sagens baggrund

Klageren ønskede at omlægge sin firmapensionsordning fra en "Tidspension" hos SEB Pension til en traditionel ordning med fast depotrente. Omlægningen skulle oprindeligt have fundet sted den 1. juni 2015, men blev forsinket og først effektueret den 23. december 2015. Klageren anfører, at forsinkelsen medførte et tab på ca. 172.000 kr. i rentetilvækst og et yderligere "tab" på ca. 102.000 kr. ved, at "Tidspensionen" teknisk blev sat i gang uden udbetaling. Klagen fokuserer specifikt på de 102.583 kr., som SEB (nu Danica) ifølge klageren uretmæssigt overførte fra udjævningskontoen til selskabets sikkerhedskonto den 23. december 2015.

Klageren hævder, at overførslen skete uden hans tilladelse og uden den værdiopgørelse, han havde efterspurgt i over et halvt år. Han blev efterfølgende tilbudt at omgøre overførslen, men valgte at afstå for at få sagen afsluttet. Klageren bestrider selskabets ejerskab til en del af udjævningskontoen og anfører, at selskabet ikke har dokumenteret dette ejerskab eller oplyst herom ved aftalens indgåelse.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren ønsker de 102.583 kr., som selskabet overførte fra udjævningskontoen, overført til hans nye pensionsdepot. Han argumenterer for, at selskabet ikke har dokumenteret sit ejerskab til en del af hans "Tidspension" og heller ikke oplyste om dette ved aftalens indgåelse. Klageren mener, at "Tidspensionens" virkemåde er irrelevant, da ordningen skulle genkøbes før udbetalingerne startede. Han henviser desuden til, at han blev oplyst om muligheden for at klage til Ankenævnet for Forsikring efter selskabets interne klageråds afgørelse.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet påstår, at klagerens krav skal afvises, da det er forældet i henhold til den 3-årige forældelsesfrist i Forsikringsaftaleloven § 29. Selskabet anfører, at de 3 år skal regnes fra kravets forfaldsdato, som ikke kan være senere end den 23. december 2015. Selskabet har konsekvent afvist kravet, og det er ifølge selskabet irrelevant, at klageren indbragte sin klage for nævnet mindre end 3 år efter modtagelsen af selskabets klageråds brev af 4. marts 2016. Subsidiært gøres det gældende, at kravet skal afvises med den begrundelse, der fremgår af selskabets interne klageråds afgørelse. Selskabet forklarer, at de 102.583 kr. udgør selskabets andel af udjævningskontoen i henhold til produktets virkemåde, og at dette beløb aldrig ville være blevet overført til klagerens pensionskonto, hvis han havde beholdt "Tidspensionen".

Relevant dokumentation

Sagen er baseret på omfattende korrespondance mellem parterne, herunder mails fra klageren og selskabet dateret fra november 2015 til april 2019, samt selskabets interne klageråds afgørelse af 4. marts 2016. Der er fremlagt en depotopgørelse for klagerens gamle tidspensionsaftale, som viser overførsler fra udjævningskontoen. Den centrale post i udjævningskontoen er:

Desuden er der fremlagt et orienteringsark fra selskabet vedrørende "Tidspension", som beskriver produktets virkemåde, herunder opsparings- og udbetalingsperioder samt garantier.

Ankenævnet for Forsikring afgør, at klageren ikke får medhold i sin klage.

Begrundelse for afgørelsen

Ankenævnet finder, at klagerens eventuelle krav på yderligere overførsel fra "Tidspensionen" er forældet forud for sagens indbringelse for nævnet den 3. marts 2019.

Nævnet henviser til den 3-årige forældelsesfrist i Forældelsesloven § 3, som fastsætter en generel forældelsesfrist på tre år for pengekrav, medmindre andet er bestemt. Denne frist suppleres af Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 1, der specifikt regulerer forældelse af krav mod forsikringsselskaber og ligeledes fastsætter en treårig frist. Klagerens "Tidspension" blev opgjort og overført til en ny pensionsordning den 23. december 2015.

Klageren modtog en opgørelse fra selskabet via mail den 6. januar 2016, hvoraf det fremgik, at et beløb på 102.583 kr. var overført fra udjævningskontoen til selskabets sikkerhedskonto. Nævnet vurderer, at klageren senest den 6. januar 2016 var bekendt med de faktiske omstændigheder, der dannede grundlag for hans krav om godtgørelse af beløbet på 102.583 kr. Den 3-årige forældelsesfrist skal derfor regnes fra denne dato.

Da klagen blev indbragt for nævnet den 3. marts 2019, er den indgivet efter udløbet af den 3-årige forældelsesfrist, som udløb den 6. januar 2019. Nævnet bemærker desuden, at klageren i en mail af 7. januar 2016 specifikt anmodede om en specifikation af, hvordan de 102.583 kr. var fratrukket udjævningskontoen og overført til sikkerhedskontoen, hvilket yderligere underbygger hans kendskab til forholdet på dette tidspunkt.

På baggrund heraf kan nævnet ikke pålægge selskabet at godtgøre klageren et yderligere beløb. Nævnet har ikke fundet anledning til at tage stilling til, om klagerens krav på godtgørelse i øvrigt ville have været berettiget, da kravet er forældet.