Ejerskifteforsikringssag om murbiangreb, porøse fuger og ulovlig stenterrasse
Dato
26. juni 2019
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Ejerskifteforsikring
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Qudos Insurance (under konkurs) v/Frida
Dokument
Denne sag omhandler en klage til Ankenævnet for Forsikring vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring tegnet hos Qudos Insurance A/S (Frida) i forbindelse med overtagelse af en ejendom i 2016. Klagen omfatter tre hovedforhold: murbiangreb og porøse fuger, blotlagte hulsten over vinduer, samt en forkert konstrueret stenterrasse.
Murbiangreb og porøse fuger
Klager konstaterede murbier og porøse/nedbrudte fuger i maj 2018. Frida anerkendte skaden som dækningsberettiget og tilbød DKK 26.250 for pletfugning af 25 m2 murværk. Klager var uenig i omfang og udbedringsmetode, idet flere murermestre og en sagkyndig anbefalede fuld omfugning af facaderne for at løse problemet permanent og undgå farveforskelle. Klager fremhævede, at tilstandsrapporten fra 2016 oprindeligt nævnte porøse fuger (K2), men dette punkt udgik ved allonge 1 af 23. juni 2016, selvom Fridas byggetekniker bekræftede, at forholdet ikke var udbedret. Klager argumenterede for, at murbiangreb ikke er forventeligt uanset husets alder, og at anmeldelsen skete rettidigt i maj 2018, da murbierne først kunne konstateres efter stillads var fjernet fra tagarbejde i 2017.
Hulsten over vinduer
Klager anmeldte blotlagte hulsten over vinduer, som ifølge klager udgjorde en risiko for murbier. Klager krævede, at dette forhold blev behandlet som en del af murbiangrebet i murværket. Frida afviste dækning under henvisning til, at der ikke var konstateret konstruktionssvækkende skader. Selskabet tilbød dog at dække udgiften til fjernelse af op til 10 sten for yderligere undersøgelse.
Ulovlig sokkel/fundament og stenterrasse
Klager anmeldte, at stenterrassen var anlagt for højt og med forkert fald, hvilket en anlægsgartner og bygningsingeniør bekræftede. Klager påstod, at stenterrassen var en integreret del af husets fundament og tilbygning, opført samtidig i 1966, og at dens konstruktion var ulovlig i henhold til datidens bygningslovgivning, herunder Bygningsreglementet § 5.3.1. Klager henviste til fugtskader i kældervæggene som følge af stenterrassens konstruktion. Frida afviste dækning under både basis- og udvidet dækning. Selskabet argumenterede for, at terrassen ikke var konstruktivt forbundet med huset, ikke udgjorde en del af bygningen, og ikke var en ulovlig bygningsindretning i beboelsen. Frida mente desuden, at klagerens krav vedrørte planlagt omlægning af terrassen. I forbindelse med handlen var klagerens køb omfattet af Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.
Nævnet har behandlet klagen og truffet følgende afgørelse:
Murbier i murværkets fuger
Nævnet finder, at klageren har bevist, at forholdet – at fugerne var nedbrudte og porøse i et sådant omfang, at murbiangreb var muligt, og at der var murbiangreb – var til stede på overtagelsestidspunktet. Nævnet finder, at forholdet udgør skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand og henviser i denne forbindelse til blandt andet nævnets kendelse 85.440.
Spørgsmålet er herefter, om den udbedringsmetode med pletfugning som selskabet har tilbudt er tilstrækkelig, og om reparationen skal foretages på et større område af murværket end forudsat af selskabet. Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har godtgjort, at den af selskabet tilbudte udbedringsmetode ikke er tilstrækkelig. Nævnet har lagt vægt på, at det ikke er godtgjort, at murværket konstruktionsmæssigt er svækket, og at det er forventeligt, at en ejendom fra 1955 kan have porøse fuger, som er vedligeholdelseskrævende.
Hulsten over vinduer
Selskabet har registreret forholdet som et selvstændigt forhold med selvstændigt skadenummer, og har tilbudt klageren at afholde udgiften til fjernelse af op til 10 sten for at undersøge, om der er murbiangreb, som har svækket konstruktionen.
Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at selskabet har været berettiget til at behandle hulstenene som et selvstændigt forhold. Nævnet finder desuden, at klageren ikke har dokumenteret, at hulstenene udgør en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand – herunder, at hulstenene skulle være angrebet af murbier. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse eller tilbud om at afholde udgiften til fjernelsen af op til 10 sten for at afklare forholdet yderligere. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at årsagen til et eventuelt murbiangreb i hulstenene ikke ville være purrøse fuger, men derimod de blotlagte hulsten. Nævnet har også lagt vægt på, at klageren med det fremlagte foto ikke har dokumenteret, at hulstenene er angrebet af murbier, og at klageren har afslået selskabets tilbud om at afholde udgiften til yderligere undersøgelser af forholdet. Nævnet har desuden lagt vægt på, at konstruktionen med hulsten har eksisteret i 64 år på anmeldelsestidspunktet, og at der derfor ikke er nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.
Stenterrassen
Selskabet har afvist dækning til sænkning og afretning af stenterrassen på forsikringens basisdækning med henvisning til, at terrassen ikke konstruktionsmæssigt er forbundet med huset, at terrassen derfor ikke i den foreliggende sammenhæng kan siges at udgøre en del af bygningen, og at stenterrassens funktionsmæssige betydning ikke kan føre til andet resultat. Efter en gennemgang af sagen – herunder de fremlagte fotos – finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at stenterrassen er en del af husets fundament, og at stenterrassen derved skulle være en del af bygningen. Nævnet finder endvidere, at stenterrassens funktionsmæssige betydning for huset ikke er af en sådan karakter, at terrassen udgør en del af bygningen. Nævnet kan derfor ikke pålægge selskabet at yde dækning for stenterrassen på forsikringens basisdækning.
Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at ud fra de fremlagte fotos ses stenterrassen at være opbygget rundt om husets fundament, og at stenterrassen som følge heraf vil kunne graves op uden, at det påvirker husets stabilitet. Nævnet har også lagt vægt på, at der er andre adgangsveje til huset, og at der ikke foreligger yderligere undersøgelser af stenterrassens opbygning. Det forhold, at stenterrassen blev etableret samtidig med husets tilbygning, kan ikke føre til andet resultat.
Spørgsmålet er herefter, om der i øvrigt er forhold, der berettiger til dækning på forsikringens basisdækning. Klageren har angivet, at stenterrassens forkerte fald har medført fugtskader på de kældervægge, der vender ud mod stenterrassen. Som dokumentation har klageren fremlagt et foto af en kældervæg. Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at opfugtningen af kældervæggen på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at huset er fra 1955, og at opfugtningen – ud fra det fremlagte foto – ikke adskiller sig nævneværdigt i forhold til lignende kældre fra samme periode, hvor der ikke var krav om fugtsikring. Nævnet har også lagt vægt på, at stenterrassen er mere end 50 år gammel, og at der ikke fremgår oplysninger om, at der ifølge det oplyste ikke tidligere har været fugtproblemer af betydning i kælderen ud over fugtskaden nævnt i købsaftalen.
Forsikringens udvidede dækning: Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at forholdet vedrørende stenterrassen ikke udgør en ulovlig bygningsindretning i beboelsen, og at forholdet derfor ikke opfylder betingelsen i forsikringsbetingelsernes punkt 20A. Nævnet finder endvidere med henvisning til ovenstående begrundelse, at stenterrassen ikke udgør et forhold ved grunden, som påvirker husets fundering og terrændæk og medfører skade på bygningerne. Nævnet kan derfor ikke kritisere, at selskabet har afvist dækning over forsikringens udvidede dækning. Det, som klageren i øvrigt har anført – herunder, at forholdet gør beboelsen ulovlig – kan ikke føre til andet resultat.
Som følge heraf får klageren ikke medhold.
Lignende afgørelser