Gjensidige Forsikring: Afvisning af dækning for mangelfuld ventilation i tagkonstruktion under ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstagere og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning under en basis ejerskifteforsikring. Forsikringstagerne overtog en selvbygget ejendom den 1. maj 2013, opført i 2006/2007, baseret på en tilstandsrapport fra februar 2013. I slutningen af 2016 konstaterede de fugtskader i kvistene på 1. sal, hvilket selskabet anerkendte og dækkede udbedringen af.

Fejlkonstruktion i hovedtaget

Under undersøgelserne blev det dog konstateret, at hovedtagets tagkonstruktion var fejlkonstrueret med hensyn til ventilation. Selskabet afviste at dække dette forhold med henvisning til, at der ikke var konstateret egentlige skader (fugt, skimmel, råd) i hovedtaget eller tagrummet.

Syn og skøn

Som følge heraf anmodede forsikringstagerne om syn og skøn. En byggesagkyndig skønsmand bekræftede, at tagkonstruktionen var fejlkonstrueret med mangelfuld ventilation og estimerede udbedringsudgifterne til mellem 472.000-576.000 kr. inkl. moms. Skønsmanden bemærkede dog, at der på tidspunktet for undersøgelsen ikke var konstateret fugtskader i hovedtaget, hvilket delvist blev tilskrevet brugeradfærd og eksisterende ventilation.

En ejendomsmægler vurderede, at fejlkonstruktionen medførte et værditab på ejendommen på ca. 324.000 kr. i handel og vandel, under forudsætning af, at der ikke kunne tegnes husforsikring uden forbehold.

Parternes påstande og argumenter

Forsikringstagernes påstande:

• Selskabet skal betale 576.000 kr. for udbedring af den mangelfulde ventilation i hovedtaget.
• Selskabet skal dække udgifter til syn og skøn (38.468,75 kr.) og advokatbistand (minimum 25.000 kr.).

Forsikringstagernes argumenter:

• Den konstaterede fejlkonstruktion i en relativt nyopført ejendom udgør i sig selv en dækningsberettiget skade eller en nærliggende risiko for skade under ejerskifteforsikringen.
• En ændret brugeradfærd kan medføre fugtskader, hvilket opfylder "nærliggende risiko for skade"-kriteriet.
• Fejlkonstruktionen har en væsentlig negativ indvirkning på ejendommens handelsværdi.

Gjensidige Forsikrings argumenter:

• Ejerskifteforsikringen dækker kun skader, der er defineret i forsikringsbetingelserne, dvs. fysisk beskadigelse eller nærliggende risiko herfor, ikke blot fejlkonstruktioner eller manglende overholdelse af byggelovgivning, medmindre det har manifesteret sig som en skade.
• Der er ikke konstateret fugt-, svamp- eller rådskader i hovedtaget eller tagrummet.
• Ejendommen er forsynet med dampspærre og mekanisk ventilationsanlæg, som har forhindret skader.
• Værditab i handel og vandel er ikke dækningsberettiget, da "ejendommens værdi" i forsikringsbetingelserne henviser til bygningens byggetekniske værdi, ikke økonomisk handelsværdi.
• Udgifter til syn og skøn og advokatbistand dækkes ikke, da der ikke er tale om et dækningsberettiget forhold.

Klagerne får ikke medhold i deres krav mod Gjensidige Forsikring.

Ankenævnet for Forsikring lægger til grund, at det påhviler klagerne at bevise, at der foreligger et forhold, som udgør en dækningsberettiget skade eller en nærliggende risiko for skade i henhold til forsikringsbetingelserne. Nævnet finder, at klagerne ikke har bevist, at de konstaterede fejl i tagets konstruktion, herunder de manglende ventilationsspalter i kippen på overtagelsestidspunktet, udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 18.3.

Nævnet har lagt vægt på følgende:

• Manglende skader: Den byggesagkyndige skønsmand har i sin erklæring fastslået, at de konstaterede fejl i tagets konstruktion, herunder de manglende ventilationsspalter i kippen, ikke har medført skader som følge af fugtdannelse eller i øvrigt. Ejendommen fremstår tør og sund, og fugtniveauet er lavt.
• Eksisterende ventilation: Der er konstateret enkelte ventilationsåbninger andre steder i tagkonstruktionen, og selskabet har oplyst, at ejendommen er forsynet med et mekanisk ventilationsanlæg. Dette bidrager til at mindske fugtbelastningen.
• Ejendommens alder: Da ejendommen er opført i 2006 eller 2007, må nævnet lægge til grund, at eventuelle væsentlige fugtproblemer på nuværende tidspunkt ville have resulteret i råd- eller svampeskader i ejendommens trækonstruktioner, hvilket ikke er tilfældet.

Værditab og forsikringsdækning

Vedrørende det af ejendomsmægleren vurderede værditab på 324.000 kr. bemærker nævnet, at dette er beregnet under den forudsætning, at der ikke kunne tegnes husforsikring uden forbehold vedrørende taget. Nævnet har noteret sig, at det indklagede selskab har tilbudt klagerne at tegne husforsikring med dækning for svamp og råd uden forbehold for skader på grund af utilstrækkelig ventilation i tagkonstruktionen, samt en forlængelse af ejerskifteforsikringen med fem år.

Nævnet fastslår, at begrebet "ejendommens værdi" i ejerskifteforsikringens skadedefinition (punkt 18.3) først og fremmest henviser til ejendommens byggetekniske værdi og ikke den økonomiske værdi. Dette understøttes af forsikringens undtagelse i punkt 19 b., som udelukker dækning for bygningens funktionsforhold, overensstemmelse med servitutter eller lovlighed i henhold til offentligretlige forskrifter, medmindre der er sket en skade på bygningen eller er nærliggende risiko for skade. En fortolkning, der også omfatter udelukkende økonomisk værdi, ville give anledning til overvejelser om et forholdsmæssigt afslag, som tidligere opereredes med.

Omkostninger til syn og skøn samt advokatbistand

Det er ikke oplyst, om retten har truffet omkostningsafgørelse vedrørende udgifterne til syn og skøn. Under forudsætning af, at der ikke er truffet en sådan afgørelse, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af at dække klagernes udgifter til syn og skøn og advokatbistand. Dette er i overensstemmelse med forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3, som fastslår, at ingen af parterne betaler omkostninger til den anden part ved nævnsbehandlingen.

Nævnet bemærker afslutningsvis, at det principielle spørgsmål om, hvad der menes med "værdi" i skadedefinitionen, ikke er afgjort ved domstolene, og det kan derfor ikke udelukkes, at sagen kan få et andet udfald ved en egentlig bevisførelse ved en domstol.