Afgørelse om afvisning af PTSD-erstatning efter husbrand

Denne sag omhandler en klage over Topdanmark Forsikring A/S' afvisning af dækning under en ulykkesforsikring for Posttraumatisk Stresssyndrom (PTSD), som klageren mener er opstået som følge af en husbrand i 2006.

Klagerens påstande

Klageren anfører, at hun har udviklet PTSD efter husbranden i 2006, hvilket har medført store problemer med at fungere, førtidspension og behov for psykolog- og rehabiliteringshjælp. Hun mener, at selskabet har håndteret sagen forkert og ikke vejledt korrekt.

Selskabets påstande

Topdanmark har afvist kravet med henvisning til, at det er forældet i henhold til Forsikringsaftaleloven § 29 og Forældelsesloven § 3. Selskabet bestrider desuden, at hændelsen opfylder definitionen af et "ulykkestilfælde" i forsikringsbetingelserne, da klageren ikke var til stede under branden og dermed ikke var udsat for en pludselig udefrakommende hændelse, der medførte legemsbeskadigelse. Endvidere afviser selskabet årsagssammenhæng mellem branden og PTSD-diagnosen, idet klagerens psykiske gener tilskrives andre faktorer som dårligt arbejdsmiljø, mobning og et voldeligt forhold. Dækning af psykologisk krisehjælp er heller ikke omfattet af vilkårene.

Sagens forløb

Lægelige oplysninger

Lægelige og kommunale akter indikerer, at klageren har en lang historik med psykiske gener, herunder depression, stress og angst, som tilskrives forskellige årsager som dårligt arbejdsmiljø, mobning, et voldeligt parforhold og et biluheld i 1999. Selvom PTSD-diagnosen først blev stillet i 2018, fremgår det, at klageren allerede i 2012 var opmærksom på psykiske gener relateret til husbranden.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet bemærker, at et ulykkestilfælde i forsikringsbetingelserne defineres som "legemsbeskadigelse, som rammer den forsikrede ufrivilligt gennem pludselig udefrakommende hændelse". Nævnet anerkender, at en selvstændig psykisk skade kan være omfattet af ulykkesbegrebet, hvis den forsikrede har været udsat for en trussel om eller fare for at blive påført en fysisk skade, og den psykiske skade må anses for påregnelig.

Imidlertid finder nævnet ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning. Da klageren og hendes familie ikke var til stede i huset, da branden opstod, og derfor ikke var i en situation, hvor de var udsat for fare for at blive påført alvorlig fysisk skade, kan hændelsen ikke karakteriseres som et ulykkestilfælde i ulykkesforsikringens forstand. Nævnet henviser i den forbindelse til Ankenævnets kendelse 88563.

Nævnet bemærker endvidere, at klagerens ulykkesforsikring ikke dækker tab af erhvervsevne, og der foreligger ingen oplysninger, der kan begrunde, at selskabet skal afholde omkostninger til klagerens psykologbistand.

På baggrund af ovenstående har nævnet ikke fundet anledning til at tage stilling til, om klagerens krav tillige kunne afvises ud fra reglerne om forældelse.