Sag om ejerskifteforsikring: Afvisning af dækning for tagskade og asbestforurening

Klagerne overtog i 2008 en ejendom opført i 1977 og tegnede en 10-årig ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Alm. Brand Forsikring A/S. Ejendommen havde et stålpladetag lagt oven på et eksisterende eternittag.

Sagens baggrund og klagernes påstande

I marts 2017 anmeldte klagerne, at stålpladetaget ikke var korrekt monteret/fastgjort. Alm. Brand anerkendte i maj 2017 dækning for risiko for stormskade og dækkede de- og genmontering af stålplader samt fastgørelse af lægteskelettet. Efterfølgende konstaterede klagernes tekniske rådgiver, at fastgørelsen fortsat var utilstrækkelig, og at tagpladerne var beskadigede, hvilket øgede risikoen for vandindtrængning. Rådgiveren anså genanvendelsen af stålpladerne for 'hærværk'.

Klagerne påstod, at en række forhold udgjorde dækningsberettigede skader, herunder at bærelægter ikke var gennemgående, manglede underlag, ikke var befæstede i spæret, og at taget ikke var monteret efter producentens forskrifter. De fremhævede også huller i det underliggende eternittag, som gjorde det uegnet som undertag, og at tagpladerne var beskadigede ved genanvendelse. Klagerne krævede et nyt tag med nye plader og undertag, udført efter gældende forskrifter og bygningsreglement, uden afskrivning. De krævede desuden dækning af omkostninger til teknisk rådgivning og advokatbistand, jf. Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.

Forsikringsselskabets argumenter

Alm. Brand fastholdt, at fastgørelsen var tilstrækkelig efter den udførte efterskruning. Selskabet afviste yderligere dækning for tagets generelle tilstand, idet de argumenterede, at manglende overholdelse af producentens vejledninger ikke i sig selv udgjorde en dækningsberettiget skade eller en nærliggende risiko for skade. De tilbød dog at dække materialeprisen for beskadigede tagplader på havesiden. Selskabet anerkendte senere, at huller i eternittaget medførte asbestforurening, hvilket var dækket af forsikringen. De afviste dog dækning for merisolering, da dette blev anset for en 'lovliggørelsesudgift' og ikke en direkte skade. De afviste også tab som følge af demonterede solceller, da dette var et indirekte tab, samt yderligere tekniske og advokatomkostninger, da de mente, at rådgiveren ikke havde bidraget med nye oplysninger, der ændrede dækningsvurderingen.

Syn og skøn

Klagerne rekvirerede herefter syn og skøn ved retten, jf. Retsplejeloven § 343. En retsudmeldt skønsmand konkluderede, at den oprindelige fastgørelse af stålpladetaget var underdimensioneret, og at fastgørelsen ikke fulgte gældende normer og regler, hvilket indebar risiko for, at taget kunne blæse af i ekstremt vejr. Skønsmanden konstaterede også, at eternittaget var beskadiget med huller og revner som følge af den oprindelige montering og de efterfølgende afhjælpningsforsøg, hvilket gjorde det uegnet som undertag og medførte spredning af asbestfibre. Skønsmanden vurderede, at en fuldstændig udskiftning af taget, undertaget, asbestsanering og øget isolering var nødvendig for at udbedre skaderne og overholde gældende bygningsreglement. Omkostningerne hertil blev anslået til ca. 367.000 kr. ekskl. moms (458.750 kr. inkl. moms), og skønsmanden vurderede, at et nyt tag ville forlænge levetiden med 25%.

Nævnet bemærker indledningsvist, at den omstændighed, at selskabets dækningstilsagn er afgivet med henvisning til asbestforureningen – og ikke konstruktionsmæssige forhold ved taget – ikke afskærer nævnet fra at træffe afgørelse i sagen.

Nævnet lægger til grund, at der efter selskabets opgørelse af erstatningen for asbestskaden ikke er tvist mellem klagerne og selskabet om omfanget af de dækningsberettigende udbedringsarbejder – undtagen dog for så vidt angår dækning for merisolering. Tvisten angående erstatning for udbedringsarbejde – med undtagelse af merisolering – alene angår spørgsmålet om afskrivning for slid og ælde.

Af forsikringsbetingelserne for forsikringen – der er tegnet i 2008 – fremgår det, at "Erstatningen beregnes som nyværdierstatning og fastsættes til det beløb, som det efter priserne på skadesdagen vil koste at genoprette det beskadigede som nyt med samme byggemåde på samme sted. Er det skaderamte på grund af slid og ælde forringet med mere end 30 % i forhold til nyværdien, kan erstatningen fastsættes under hensyn til denne værdiforringelse."

Nævnet finder efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, at selskabet ikke har bevist, at værdiforringelsen beregnet af den samlede værdi af det beskadigede overstiger 30% af nyværdien. Nævnet finder herefter, at selskabet skal anerkende at yde forsikringsdækning uden afskrivning for slid og ælde.

Merisolering

Skønsmanden vurderer, at det er nødvendigt at øge isoleringsmængden fra 200 mm til 300 mm i tagrummet i forbindelse med udbedringsarbejdet for at leve op til nugældende bygningsreglement, idet han vurderer, at en sådan merisolering vil være økonomisk rentabel.

Nævnet bemærker, at da forsikringen er tegnet i 2008, er forsikringen ikke omfattet af nugældende regler i bekendtgørelse nr. 13 af 12/1 2012 om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer i henhold til Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., herunder bekendtgørelsens bilag 1, punkt 4a, om dækning for visse forøgede byggeomkostninger.

Nævnet finder, at udgifter til merisolering ikke er omfattet af forsikringens almindelige erstatningsregler uanset krav i bygningsreglementet, da forsikringen alene giver ret til dækning for genopretning af det beskadigede "som nyt med samme byggemåde på samme sted." Nævnet finder, at udgifter til merisolering heller ikke er omfattet af forsikringens udvidede dækning for ulovlige bygninger og bygningsindretninger, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 17, da der ikke er tale om ulovlige forhold ved isoleringen på overtagelsestidspunktet, men derimod merisoleringskrav opstået i forbindelse med efterfølgende arbejder i tagkonstruktionen. Nævnet kan herefter ikke pålægge selskabet at dække udgifter til merisolering i tagrummet i forbindelse med skadeudbedringen.

Solceller

Selskabet har tilbudt klagerne at betale 8.000 kr. for genmontering af solceller og herudover 15.000 kr. for af- og genmontering af solceller efter første skade, uanset at dette ikke blev udført. Klagerne har anført, at de har lidt et driftstab, ved at solcellerne har været nedtaget i hele sagsforløbet.

Nævnet finder, at der er tale om et indirekte tab, som ikke er omfattet af forsikringens erstatningsregler. Nævnet finder videre, at klagerne ikke har bevist, at selskabet på et almindeligt erstatningsretligt grundlag har pådraget sig et erstatningsansvar for så vidt angår et sådant tab. Nævnet kan herefter ikke pålægge selskabet at dække klagernes tab som følge af nedtagne solceller.

Udgifter til teknisk rådgivning og advokat

Selskabet har dækket udgifter til klagernes tekniske rådgiver med 2.750 kr. og har afvist at dække klagernes advokatudgifter, idet selskabet dog har betalt omkostninger i forbindelse med syn- og skønssagen ved retten. Selskabet har anført, at klagernes rådgiver og deres advokat ikke i øvrigt har bidraget med oplysninger, der har godtgjort dækningsberettigede skade. Klagerne har anført, at de kræver dækning for udgifter til teknisk rådgiver mod fremsendelse af dokumentation, maksimalt 15.000 kr. + moms, og udgifter til advokatbistand – herunder 9.000 kr. + moms for opstart af klagesag hos selskabet og 25.000 kr. + moms for advokatomkostninger forbundet med klagesagens behandling.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet efter en samlet vurdering, at selskabet skal dække klagernes udgifter til sagkyndig, teknisk rådgivning med 15.000 kr. eksklusiv moms mod fremsendelse af faktura, men at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet at dække klagerens udgifter til advokatbistand i videre omfang end sket i forbindelse med den isolerede bevisoptagelse.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på sagens udfald, og sagens tekniske og kompleksitet. Nævnet finder, at de nævnte tekniske rådgivningsudgifter er rimelige og nødvendige.

Nævnet bemærker, at selskabet som udgangspunkt ikke kan pålægges at betale en klagers udgifter til advokat under nævnets behandling af sagen, jf. herved § 23, stk. 3, i nævnets vedtægter. Nævnet finder, at selskabet ikke kan pålægges at betale klagernes advokatomkostninger forbundet med klagesagens behandling.

Som følge heraf bestemmes:

Selskabet, Alm. Brand Forsikring A/S, skal yde forsikringsdækning for skaden vedrørende klagernes tag uden afskrivning for slid og ælde. Selskabet skal dække klagernes udgifter til sagkyndig, teknisk rådgivning med 15.000 kr. eksklusiv moms mod fremsendelse af faktura. Klagerne får ikke medhold i øvrigt. Klagegebyret tilbagebetales.