Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og If Skadeforsikring vedrørende dækning under en ulykkesforsikring efter en knæskade.
Forsikringstageren faldt på sit arbejde den 11. september 2014 og slog sit højre knæ. Efterfølgende blev hun opereret i december 2015, og i juni 2018 fik hun indsat en knæprotese. Hun er utilfreds med selskabets vurdering af hendes varige méngrad til under 5 procent, hvilket betyder, at hun ikke modtager erstatning.
Klageren anfører, at hun aldrig har haft gener fra knæet før faldet, og at hendes egen læge vurderer, at traumet med stor sandsynlighed har medført brusklæsioner, der har ført til en hurtig artroseudvikling. Hun mener, at hendes knæ aldrig bliver det samme, og at hun dagligt oplever store gener. Hun henviser desuden til, at andre med knæproteser har modtaget højere erstatning fra deres forsikringsselskaber.
If Skadeforsikring fastholder sin afvisning af dækning. Selskabet begrunder dette med, at klagerens gener ifølge de lægelige journaler skyldes en medfødt plica, og at generne derfor ikke kan relateres til den anmeldte ulykke. Selskabet henviser til forsikringsbetingelserne, som udelukker dækning for ulykkestilfælde, hvor hovedårsagen er bestående eller latente sygdomme eller sygdomsanlæg, samt forværring af følger, der skyldes en tilstedeværende sygdom.
Sagen har også været behandlet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som i januar 2015 afgjorde, at ulykken ikke var årsag til klagerens knægener. De lagde vægt på, at plica er en medfødt strengdannelse, der kan blive irriteret ved almindelige bevægelser, og at der ikke var overvejende sandsynlighed for, at bruskenes forandringer var en følge af hændelsen, da de snarere skyldtes slid.
Klageren får ikke medhold i sin klage.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere If Skadeforsikrings afvisning af dækning. Afgørelsen bygger på, at hovedårsagen til klagerens knægener skyldes en medfødt sygdom eller et sygdomsanlæg, hvilket medfører en méngrad under 5 procent.
Nævnet har lagt vægt på følgende forhold:

Hospital får kritik for, at en henvisning til vurdering af en patient med tragtbryst blev afvist på grund af alder, selvom patienten havde symptomer med blandt andet vejrtrækningsbesvær.


Sagen omhandler en forsikringstagers krav om erstatning for en knæskade under sin ulykkesforsikring hos Alm. Brand Forsikring A/S, efter et fald i et hul i græsplænen den 18. juli 2016.
Klageren anmeldte en skade på sit venstre knæ, som hævede op efter et fald. Efter gentagne lægebesøg og scanninger blev det konstateret, at menisken var gået i stykker, og klageren gennemgik to operationer. På trods af operationerne er knæet fortsat ikke i orden, og lægerne har udtalt, at det skal skiftes.
Klageren er uenig i selskabets afvisning af dækning, som begrundes med, at skaden skyldes slidgigt. Klageren fastholder, at hendes gener skyldes ulykken, og at hun ikke havde problemer med knæet før faldet. Hun henviser til udtalelser fra to læger, der uafhængigt af hinanden har støttet hendes opfattelse af, at skaden skyldtes ulykken, og at slidgigten var minimal eller ikke-eksisterende på ulykkestidspunktet. Klageren ønsker, at selskabet anerkender skaden og udbetaler erstatning for varigt mén.
Et hospital får kritik for manglende undersøgelse af en 10-årig med knæsmerter, hvilket betød at en alvorlig hoftetilstand (SCFE) blev overset.
D. 11. oktober 2023 blev Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) frifundet i en principiel sag om, hvorvidt følgerne efter en besvimelse skulle anerkendes som en arbejdsskade.
Selskabet har afvist dækning med henvisning til, at klagerens varige mén er vurderet til mindre end 5 %, og at der mangler årsagssammenhæng mellem ulykken og de aktuelle gener, da der forelå en forudbestående sygdomstilstand (slidgigt) i knæet. Selskabet har genoptaget sagen efter en speciallægeerklæring fra oktober 2020, men fastholdt sin vurdering. Selskabet har forelagt sagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), som i to udtalelser (15. marts 2021 og 27. februar 2024) har vurderet det varige mén til under 5 %, idet den forudbestående slidgigt har betydning for de samlede gener. Selskabet fastholder, at klageren har bevisbyrden for sit krav.
| Dokumentation | Dato | Hovedpunkter |
|---|---|---|
| Skadeanmeldelse | 30/11 2016 | Fald i hul i græsplænen 18/7 2016, vrid i venstre knæ. Tidligere rask ved ulykken, men havde fødselssygdomme, færdselsulykke, brækket h. ben. |
| Speciallægeerklæring | 19/10 2020 | Beskriver forløbet med smerter, meniskskade, bruskskade og slitageforandringer. Konkluderer god overensstemmelse mellem traume og restgener. Ingen tidligere skader i det skadede ben. Skønner "pænt stort mén". |
| AES udtalelse | 27/2 2024 | Varigt mén vurderet til mindre end 5 %. Årsagssammenhæng mellem hændelse og gener i venstre knæ, men pga. forudbestående slidgigt fastsat til under 5 %. |
| Forsikringsbetingelser | 6002 | Dækker direkte følger af ulykkestilfælde. Dækker ikke sygdom, udløsning af eksisterende sygdomsanlæg, eller forværring af følger pga. tilstedeværende/efterfølgende sygdom. |
Sagen har været sat i bero for at afvente AES's udtalelse.

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager, der har en ulykkesforsikring hos If Skadeforsikring. Klageren anme...
Læs mere
Denne sag omhandler en forsikringstagers krav om udbetaling af erstatning for varigt mén under en ulykkesforsikring, eft...
Læs mere