Anerkendelse af méngrad efter trafikulykke: Tvist om årsagssammenhæng og AES' vurdering

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Alm. Brand Forsikring A/S vedrørende anerkendelse af en méngrad på 8% som følge af en trafikulykke. Klageren søger anerkendelse af méngraden og udbetaling af méngodtgørelse, mens forsikringsselskabet bestrider årsagssammenhængen mellem ulykken og de påståede gener.

Sagens baggrund

Klageren var involveret i en trafikulykke i udlandet den 5. juli 2012, hvor vedkommende mistede herredømmet over sin bil og påkørte to vejskilte. Klageren havde tegnet ulykkes- og motorkøretøjsforsikring hos Alm. Brand Forsikring A/S. Som følge af ulykken pådrog klageren sig personskade.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har i udtalelser af 14. december 2016, 14. marts 2017 og 25. september 2017 fastsat klagerens varige méngrad til 8%.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstande og argumenter

Klageren påstår, at Alm. Brand Forsikring A/S skal anerkende en méngrad på 8% som følge af trafikulykken og udbetale kr. 80.000 med tillæg af renter fra sagens anlæg. Klageren anfører, at der er fuld medicinsk årsagssammenhæng mellem trafikulykken og nakkeskaden, og at méngraden på 8% i henhold til AES's udtalelser skal lægges til grund. Klageren henviser til fast retspraksis om, at AES's vurdering kun kan tilsidesættes ved et særligt ændret grundlag, hvilket ikke er fremkommet. Klageren bemærker desuden, at der foreligger billeddokumentation for skuldersmerter dagen efter ulykken, og at selskabets påstand om manglende dokumentation for selve færdselsuheldet er absurd, da selskabet selv har udbetalt erstatning for bilens reparation via kaskoforsikringen.

Selskabets påstande og argumenter

Alm. Brand Forsikring A/S bestrider, at der er årsagssammenhæng mellem klagerens personskade og trafikulykken. Selskabet anfører, at AES's vurdering bygger på forkerte fakta og overser væsentlige oplysninger fra speciallægeerklæringer. Selskabet påpeger, at klageren ved første hospitalskontakt den 6. juli 2012 kun klagede over smerter i bryst og skulder, og at nakkesmerter først blev nævnt ved en senere undersøgelse den 13. august 2012. Selskabet fremhæver manglen på "brosymptomer" – altså vedvarende symptomer fra ulykken til méngraden blev fastsat – og henviser til en periode uden skulder- og armsmerter fra november 2012 til april 2013. Endvidere argumenterer selskabet for, at ulykken var et relativt beskedent decelerationstraume, da airbaggen ikke blev udløst, og at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at ulykken den 5. juli 2012 overhovedet fandt sted som et færdselsuheld. Selskabet har foreslået, at sagen burde forelægges Retslægerådet, hvis vurderinger ifølge Højesteret vejer tungere end AES'.

Relevant dokumentation

Sagen indeholder flere lægelige udtalelser og journalnotater:

• Journalnotat af 6. juli 2012 fra sygehus i udlandet: Diagnoser M79-Miyalgi, upræcis sted, M79, 89-blød Vævlidelser, bestemt sted.
• Journalnotat af 8. august 2012 fra sygehus i udlandet: Klager over ondt i brystet og skulder.
• Journal fra egen læge af 13. august 2012: Smerter i skulderåg og nakke, samt tidvise smerter til venstre fingre.
• Neurokirurgisk speciallægeerklæring af 14. april 2015: Konkluderer distorsion af halshvirvelsøjlen og traume mod venstre skulder, og at ulykken utvivlsomt var årsagsgivende.
• Ortopædkirurgisk speciallægeerklæring af 5. juni 2015: Konkluderer, at der ikke er oplagt sammenhæng mellem klager og uheldet, da det var et beskedent decelerationstraume uden airbagudløsning.
• Interne lægenotater fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af 8. november 2016, 11. november 2016 og 14. november 2016, samt udtalelser af 14. december 2016, 14. marts 2017 og 25. september 2017, der alle fastholder en méngrad på 8% for nakkeskaden.
• Forsikringsbetingelserne, der kræver medicinsk årsagssammenhæng mellem ulykkestilfældet og skaden, og at ulykkestilfældet i sig selv er egnet til at forårsage personskaden.

Ankenævnet finder efter en gennemgang af sagen, at ulykkestilfældet den 5. juli 2012 har medført et varigt mén på 8 procent. Selskabet skal derfor yde forsikringsdækning i overensstemmelse hermed.

Nævnet har navnlig lagt vægt på, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) i udtalelse af 14. december 2016 har vurderet klagerens varige mén til 8 procent. AES har efter en gennemgang af nye lægelige oplysninger og parternes yderligere bemærkninger fastholdt denne vurdering i udtalelserne af 14. marts 2017 og 25. september 2017.

Speciallægeerklæringerne af 14. april 2015 og 5. juni 2015, samt det, som selskabet i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.

Som følge heraf bestemmes: Selskabet, Alm. Brand Forsikring, skal anerkende, at klageren har været udsat for et ulykkestilfælde, der har forårsaget et varigt mén på 8 procent. Selskabet skal genoptage sagsbehandlingen og udbetale méngodtgørelse på 8 procent med tillæg af renter efter Forsikringsaftaleloven § 24.

Klagegebyret tilbagebetales.