Afgørelse om afvisning af forsikringsdækning efter biltyveri - Tvivl om nøgle og bilens identitet

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager (Klager) og Alpha Insurance A/S (Indklagede, under konkurs) vedrørende dækning af et biltyveri og Klagerens krav om erstatning samt dækning af advokatomkostninger.

Sagens baggrund

Klager indgik i september 2015 en leasingkontrakt for en bil, som efterfølgende blev forsikret hos Indklagede med ikrafttrædelse den 1. marts 2017. Den 27. september 2017 anmeldte Klager tyveri af køretøjet, som var parkeret ved Klagerens hjem. Indklagede afviste dækning, hvilket førte til en klage til Ankenævnet for Forsikring, da parterne ikke kunne nå til enighed.

Klagerens påstande og argumenter

Klager påstod, at biltyveriet udgjorde en dækningsberettigende skade, og krævede erstatning for bilens restværdi på 129.001,25 kr. samt dækning af rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand i henhold til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.

Klager anfægtede Indklagedes afvisningsgrunde, herunder:

• Farve og kilometerstand: Klager argumenterede, at bilens farvebeskrivelse var korrekt, og at eventuelle afvigelser i kilometerstand ikke var grundlag for afvisning.
• Nøgler og startspærre: Klager bestred, at den ene af de indsendte nøgler ikke kunne starte bilen, og henviste til tidligere afgørelser (Ankenævnet for Forsikring kendelse nr. 72.617 og U 2016.79/2V), der viser, at startspærre kan omgås uden at efterlade spor.
• Manglende spor af indbrud: Klager henviste til Ankenævnet for Forsikring kendelse nr. 76.642, der fastslår, at fravær af glasskår eller slæbespor ikke udelukker biltyveri.
• GPS-tracker og syn: Klager fastholdt, at der var aftalt GPS-tracker på bilen, og at bilen var indkaldt til syn, men blev stjålet inden.
• Adgang til bankkonti: Klager oplyste, at han efter advokatbistand var indstillet på at give adgang til bankkonti.

Forsikringsselskabets påstande og argumenter

Indklagede fastholdt, at Klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at bilens bortkomst var en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Selskabet lagde vægt på en række forhold, der gav anledning til tvivl:

• Nøgleproblematik: Den ene af de indsendte nøgler var uoriginal og ikke kodet til bilen, hvilket ifølge selskabet betød, at den ikke kunne starte køretøjet.
• Farve- og kilometerstandsafvigelser: Der var uoverensstemmelser mellem Klagerens angivelser og de faktiske data.
• Manglende spor: Ingen tegn på indbrud som glasskår eller slæbespor på gerningsstedet.
• Tidspunkt for tyveri: Bilen forsvandt lige inden et planlagt syn og kort før leasingaftalens udløb.
• Mistanke om kloning: Selskabet mistænkte, at bilen kunne være klonet, hvilket ville udgøre en ulovlig interesse i henhold til Forsikringsaftaleloven § 35.

Selskabet henviste til flere domme og ankenævnsafgørelser til støtte for deres synspunkt om bevisbyrde og nøgleproblematikken.

Nævnet finder, at sagen ikke er egnet til afgørelse på skriftligt grundlag. Dette skyldes, at det vil være nødvendigt med mundtlige forklaringer fra klageren, autolåsesmeden, importøren, bilforhandlerne, leasingselskabet, værkstedet og eventuelle andre vidner. Derudover er det nødvendigt at indhente yderligere materiale for at belyse, hvorvidt bilen forsvandt ved en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed, og om bilen var klonet. Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for nævnet, men i givet fald må foregå ved domstolene – hvor der er mulighed for parts- og vidneforklaringer – må nævnet med henvisning til § 4, stk. 3, i nævnets vedtægter afstå fra at afgøre sagen. Som følge heraf kan nævnet ikke afgøre sagen, og klagegebyret tilbagebetales.