Tvistsag om selvrisiko efter skade anerkendt af skadevolder

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende tilbagebetaling af en selvrisiko på 5.289 kr. i forbindelse med en skade dækket af en husforsikring. Klageren mener, at selvrisikoen bør refunderes, da en ansvarlig skadevolder har erkendt ansvar for skaden, mens selskabet fastholder sin ret til at opkræve selvrisikoen og afviser at søge regres.

Sagens baggrund og klagerens påstand

Klageren anmeldte en dækningsberettigende skade på sin ejendom, og Tryg opkrævede en selvrisiko på 5.289 kr., som klageren betalte. Klageren er uenig i at skulle betale selvrisikoen, da et firma/skadevolder har erkendt ansvar for skaden. Klageren anfører, at skaden oprindeligt var takseret til et højere beløb end 30.000 kr., men at den endelige pris blev lavere, fordi klageren accepterede en mindre reparation. Klageren ønsker sin selvrisiko tilbagebetalt, da modparten har accepteret sit ansvar, og klageren ønsker ikke selv at søge erstatning hos skadevolderens selskab, som muligvis er udenlandsk.

Selskabets argumentation

Tryg Forsikring A/S gør gældende, at de i henhold til forsikringsaftalen er berettiget til at opkræve selvrisiko i forbindelse med den dækningsberettigende skade. Selskabet afviser at tilbagebetale selvrisikobeløbet til klageren. Selskabet henviser til en aftale mellem forsikringsselskaber, en såkaldt regresfrafaldsaftale, som betyder, at de ikke retter krav videre for skader under 30.000 kr. Selskabet anfører, at klageren selv må rejse sit krav mod den ansvarlige skadevolder. Selskabet fastholder, at deres afgørelse er i overensstemmelse med praksis og henviser til tidligere kendelser fra Ankenævnet for Forsikring (nr. 58182, 68286, 88765, 89273, 84448), som understøtter, at forsikringsselskabet ikke er forpligtet til at søge regres hos en eventuel ansvarlig skadevolder, og at det er op til selskabet at afgøre, om regres skal søges gennemført.

Klagerens yderligere bemærkninger

Klageren fremhæver, at skaden oprindeligt var takseret til et væsentligt højere beløb, og at klageren ved at acceptere en mindre reparation har sparet Tryg for en langt større udgift. Klageren finder det derfor forkert at blive "straffet" med en selvrisiko. Klageren bemærker desuden, at han ikke har mulighed for at se de kendelser, Tryg henviser til, og spørger, om lignende praksis også gælder for bilforsikringer, hvor modparten har erkendt skylden.

Selskabets respons

Selskabet fastholder, at skaden er opgjort korrekt, og at klagerens bemærkninger om opgørelsen ikke ændrer resultatet. Selskabet fastholder, at klageren i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven skal betale sin selvrisiko. Selskabet ønsker ikke at udtale sig generelt om praksis for autoforsikringer, da Ankenævnet kun afgør den konkrete tvist.

Nævnet bemærker, at selvrisikoen er et på forhånd aftalt beløb af skadens størrelse, som sikrede selv bærer risikoen for. At skaden er forårsaget af en ansvarlig skadevolder, ændrer ikke i sig selv på klagerens pligt til at betale selvrisiko. Det er op til selskabet at afgøre, om regres skal søges gennemført mod en skadevolder eller dennes forsikringsselskab. Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at selskabet med henvisning til regresfrafaldsaftalen har undladt at søge at gennemføre et regreskrav i den konkrete sag. Dette afskærer imidlertid ikke klageren fra selv at rette henvendelse til skadevolderen eller skadevolders ansvarsforsikring for at søge erstatning for selvrisikobeløbet. Da selskabet har dækket den anmeldte skade, kan nævnet ikke pålægge selskabet at tilbagebetale selvrisiko. Som følge heraf bestemmes: Klageren får ikke medhold.