Afvisning af dækning for skruk gulv og revner i vægge under ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skader på en ejendom opført i 1964, som forsikringstageren overtog den 2. oktober 2016.

Sagens baggrund

Klageren anmeldte den 8. august 2018 revner i indvendige vægge og et "skruk" gulv i et værelse. Klageren mente, at skaderne skyldtes tidligere oversvømmelser, som havde undermineret betongulvet. Det fremgik, at stuegulvet tidligere var blevet udbedret via ejerskifteforsikringen, og gulvet i gangen samt et værelse var blevet udbedret via husforsikringen på grund af utætte varme-/vandrør.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren krævede, at forsikringsselskabet dækkede skaden i gulvet i værelset samt alle revner i huset. Han argumenterede for, at ejendommen havde været oversvømmet mindst to gange (1985 og 2012), hvilket sælger og ejendomsmægler havde fortiet. Klageren mente, at disse oversvømmelser var årsagen til de nuværende skader, og at forsikringsselskabet derfor skulle dække dem og eventuelt søge regres hos sælgeren. Klageren var desuden utilfreds med, at selskabet havde opkrævet to selvrisici for tidligere dækkede skader, da han mente, at alle skader havde samme årsag og derfor kun burde udløse én selvrisiko.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet afviste dækning for de anmeldte forhold i værelset. Deres taksator kunne ikke konstatere skader på gulvet eller tegn på tidligere opfugtning/oversvømmelse, og gulvet blev anset for at være et helt sædvanligt gulv fra 1964, der fungerede fint som undergulv. Revner i væggene blev afvist som dækningsberettigede, da de blev anset for at være "ganske fine svindrevner", som ikke opfyldte skadesbegrebet i forsikringsbetingelserne. Selskabet fastholdt, at skadesbegrebet i forsikringsbetingelserne pkt. 18.3 ikke var opfyldt for de anmeldte skader i værelset og væggene.

Vedrørende selvrisici forklarede selskabet, at dækningen for stuegulvet under ejerskifteforsikringen skyldtes store revner, forskydninger og eftergivenhed i betongulvet, mens dækningen for gulvet i gangen og badeværelset under husforsikringen skyldtes en rørskade i badeværelset. Da der var tale om to forskellige skadeårsager, var opkrævning af to selvrisici berettiget.

Dokumentation og forsikringsbetingelser

Sagen inkluderede en tilstandsrapport dateret 30. maj 2016, som bl.a. anførte fugt i bunden af indvendige vægge (K2-anmærkning) og slidte gulvtæpper. Klageren fremlagde fotos af revner og videooptagelser, der viste en hul lyd, når han bankede på gulvet. Selskabet henviste til forsikringsbetingelserne pkt. 15, som fastslår, at forsikringen dækker forhold, der var til stede ved tilstandsrapportens udarbejdelse eller opstod inden købers overtagelse og konstateres/anmeldes i forsikringstiden. Pkt. 18.3 definerer "skade" og "nærliggende risiko for skader", og pkt. 19 litra a undtager forhold, der ikke er klart forkert beskrevet i tilstandsrapporten.

Efter en grundig gennemgang af sagen finder Ankenævnet, at klageren ikke har bevist, at der er forhold ved betongulvet i værelset, som udgør en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse for så vidt angår betongulvet.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at der var fuldt dækkende gulvtæppe i værelset, og at der ikke er konstateret forhold ved betongulvet, der gør, at dette ikke kan tjene som undergulv for et gulvtæppe. Nævnet har også lagt vægt på, at betongulvet er fra 1964, og at det derfor har tjent som undergulv i 54 år på anmeldelsestidspunktet, hvorfor der efter nævnets vurdering ikke er nærliggende risiko for skade. Klagerens øvrige anbringender – herunder, at selskabet har dækket gulvet i andre steder af huset, og at naboer har bevidnet, at der har været oversvømmelse i huset – kan ikke føre til et andet resultat.

Revner i vægge

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at der er forhold indvendigt ved husets vægge, som udgør skader eller nærliggende risiko for skader i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse for så vidt angår revnerne i væggene.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på de fremlagte fotos, som efter nævnets vurdering ikke viser revner, der adskiller sig nævneværdigt fra, hvad der forekommer i tilsvarende huse i samme alder og i almindelig god vedligeholdelsesstand. Nævnet har også lagt vægt på, at klageren har ændret beklædningen på flere af væggene fra tapet til puds med maling, og at der derfor kan være tvivl om, hvorvidt forholdet var til stede på overtagelsestidspunktet. Nævnet har desuden lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret, at årsagen til revnedannelsen er en anden end almindelige svindrevner. Klagerens øvrige anbringender – herunder om bemærkningen vedrørende fugt i indervæggene i tilstandsrapporten – kan ikke føre til et andet resultat.

Selvrisici

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at selskabet har været berettiget til at opkræve selvrisiko både på ejerskifteforsikringen og på husforsikringen. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse vedrørende selvrisici.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at der var tale om to forskellige skadeårsager, hvor dækning på ejerskifteforsikringen for betongulvet i stuen vedrørte betongulvets beskaffenhed, og dækning for gulvet i gangen samt badeværelset vedrørte en rørskade på badeværelset. Det, at udbedringen af skaderne medførte retablering af betongulvet i de forskellige rum, kan ikke føre til et andet resultat.

Almindelige forsikringsretlige principper fastslår, at det er klageren, der skal bevise, at et forhold ved bygningen udgør en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Som følge heraf bestemmes: Klageren får ikke medhold.