Afslag på retshjælpsdækning ved udsættelse af lejer: Erhvervsmæssig udlejning?

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Forsikringsselskabet Vejle Brand af 1841 g/s vedrørende dækning under en retshjælpsforsikring i forbindelse med en fogedsag om udsættelse af en lejer.

Sagens baggrund

Klageren havde en bygningsforsikring med tilknyttet retshjælpsforsikring for en tidligere erhvervsejendom. Efter at have stoppet sin erhvervsaktivitet i 2011 og ikke kunnet sælge ejendommen efter finanskrisen, valgte klageren at udleje den som privat beboelse. Klageren anfører, at udlejningen skete af nød og uden økonomisk fortjeneste for øje, hvilket understøttes af et skattemæssigt underskud for perioden. Efter problemer med en lejer, der ikke betalte ydelser, blev en fogedsag om udsættelse indledt. Sagen endte med et forlig i Fogedretten, hvor lejeren frivilligt fraflyttede ejendommen den 10. juni 2018.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren anmodede forsikringsselskabet om dækning af advokatsalæret i forbindelse med fogedsagen via sin retshjælpsforsikring. Klageren argumenterede for, at udlejningen var en "nødudlejning" og dermed ikke erhvervsmæssig aktivitet, som ellers ville udelukke dækning under forsikringens parcelhusbetingelser. Klageren påpegede, at selskabet tidligere havde ydet retshjælp i lignende sager mod lejere på samme forsikringspolice, og at fogedretten havde fundet grundlag for sagen, hvilket indikerede behov for juridisk bistand. Klageren henviste også til, at der ikke findes en bagatelgrænse i den relevante del af Lejeloven.

Selskabets påstand og argumenter

Forsikringsselskabet afviste dækning med henvisning til, at tvister opstået i forbindelse med sikredes erhverv er undtaget fra dækning under de gældende parcelhusbetingelser. Selskabet vurderede, at lejeforholdet var af langvarig karakter og indgået på almindelige opsigelsesvilkår, og derfor måtte anses som en erhvervsmæssig aktivitet for klageren. Desuden anførte selskabet, at der ikke var rimelig grund til proces, da sagen blev forliget og ikke realitetsprøvet af fogedretten. Selskabet oplyste, at tidligere kulant ydet retshjælp i lignende sager var ekstraordinær og ikke præjudicerende for den aktuelle sag, og at den ene af de tidligere sager var en umiddelbar fogedforretning, hvor det på daværende tidspunkt ikke kunne udelukkes, at der var tale om nødudlejning.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet for Forsikring finder ikke grundlag for at kritisere forsikringsselskabets afgørelse om at afvise dækning under retshjælpsforsikringen.

Nævnet begrunder sin afgørelse med følgende:

• Erhvervsmæssig udlejning: Udlejning af fast ejendom, som ejeren ikke selv bebor, betragtes som udgangspunkt som erhvervsudøvelse i henhold til retshjælpsbetingelserne. Dette skyldes, at udlejning almindeligvis har til formål at opnå økonomisk fortjeneste. Klageren har ikke fremlagt tilstrækkelige oplysninger, der kan begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt.
• Manglende salgsbestræbelser: Ejendommen har kun været til salg i 2013, og klageren forsøgte ikke et fornyet salg, da den første lejer fraflyttede ultimo 2014. Selvom ejendommen igen blev sat til salg i 2018, vurderer nævnet, at de samlede salgsbestræbelser over en så lang årrække ikke er tilstrækkelige til at anse udlejningen som "nødudlejning".
• Lejekontraktens karakter: Lejekontrakten med modparten var indgået på almindelige opsigelsesvilkår, hvilket indikerer, at der ikke var tale om en kortere tidsbegrænset periode.
• Tidligere dækning: Det forhold, at selskabet tidligere har dækket omkostninger til tvister mod den tidligere lejer, ændrer ikke på den nuværende vurdering, da de foreliggende omstændigheder ikke fører til et andet resultat.