Tvist om dækning for svækket etagedæk og manglende stabilitet i hus fra 1961 under ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og dennes ejerskifteforsikringsselskab, Dansk Boligforsikring A/S. Tvisten vedrører dækning af omkostninger til udbedring af et svækket etagedæk og manglende stabilitet i et hus fra 1961 med en tilbygning fra 1973-1974, som klageren overtog den 1. august 2017.

Kort efter overtagelsen og i forbindelse med en planlagt renovering konstaterede klageren, at etagedækket mellem stue og krybekælder var svækket, og at der var tegn på generel ustabilitet i husets konstruktion.

De anmeldte forhold

Klageren anmeldte to hovedforhold til ejerskifteforsikringen:

1. Svækket etagedæk: Etagedækket, bestående af 10 cm tykke Siporexelementer, var eftergivende ved personlast, havde nedbøjninger, og fugerne mellem elementerne var løse. Der var desuden tværgående revner på undersiden.
2. Manglende stabilitet og revner i vægge: Der blev konstateret mange lodrette og især vandrette revner i indervæggene. Klagerens eksperter vurderede, at dette skyldtes manglende afstivning i tagkonstruktionen samt en svækkelse af husets tværstabilitet i forbindelse med tilbygningen i 1974, hvor en oprindelig endevæg delvist blev fjernet.

Parternes argumenter

Klagerens påstande:

• De konstaterede forhold var skjulte skader, som udgjorde en "nærliggende risiko for skade" i henhold til forsikringsbetingelserne.
• Tilstandsrapporten var mangelfuld, da den kun nævnte lodrette revner af ældre dato uden statisk betydning og slet ikke omtalte problemer med etagedækket.
• Udbedring var nødvendig for at sikre husets stabilitet og for at kunne etablere et nyt gulv. Dette medførte en total udskiftning af etagedækket med et nyt, støbt betondæk samt nedrivning og genopbygning af vægge og afstivning af tagkonstruktionen.
• Klageren fremsatte et samlet krav på 508.322 kr. for de uforudsete udgifter.

Selskabets påstande:

• Forholdene var forventelige for et hus af den alder og byggestil. Der var tale om almindelig nedslidning.
• Klagerens egen renovering, herunder fjernelse af et gammelt korkgulv med maskine, havde forårsaget eller forværret skaderne (rystelser, løse fuger).
• Tilstandsrapporten havde nævnt revner i væggene (K2).
• Etagedækket kunne fortsat have været anvendt som undergulv for tæpper eller nye trægulve, og en mindre omfattende reparation (f.eks. armeret flydespartel) havde været tilstrækkelig.
• Klageren havde ikke påvist et dækningsberettiget tab, da de udførte arbejder var en del af en planlagt, omfattende renovering og forbedring af ejendommen.

Ankenævnet fandt ikke, at klageren havde bevist, at de anmeldte forhold udgjorde en dækningsberettigende skade eller en nærliggende risiko for skade i henhold til ejerskifteforsikringens vilkår. Nævnet pålagde derfor ikke selskabet at betale erstatning.

Nævnet traf sin afgørelse på et skriftligt grundlag og bemærkede, at en nærmere bevisførelse for en domstol potentielt kunne føre til et andet resultat.

Afgørelse vedrørende etagedæk

Efter en samlet gennemgang fandt nævnet det ikke bevist, at etagedækkets tilstand udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Konstruktionen og materialerne var gængse for et hus opført i 1961.
• Klageren havde ikke bevist, at der var begået udførelsesmæssige fejl ved etableringen.
• Det var ikke bevist, at de løse fuger og eftergivende dækelementer på overtagelsestidspunktet nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt.
• Da klageren umiddelbart efter overtagelsen fjernede gulvbelægningen, forelå der ikke oplysninger om, hvilken konkret betydning forholdene havde for gulvets samlede brugbarhed.
• Revner i det gamle korklag udgjorde ikke i sig selv en skade, da laget primært fungerede som undergulv.
• Henset til konstruktionens alder og det oplyste skadebillede var det ikke bevist, at der var en nærliggende risiko for, at en skade ville opstå, hvis etagedækket var blevet bibeholdt.

På denne baggrund kunne nævnet ikke kritisere selskabets afvisning af dækning for etagedækket.

Afgørelse vedrørende husets stabilitet og revner i vægge

Nævnet fandt heller ikke, at klageren havde bevist, at den manglende stabilitet og revnerne i væggene udgjorde en dækningsberettigende skade. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Der var ikke konstateret revner, som i sig selv nedsatte ejendommens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til lignende huse.
• Tilstandsrapporten havde anmærket tilstedeværelsen af mange synlige, lodrette revnedannelser i opholdsstuen (K2).
• Det var ikke bevist, at forholdene var i strid med datidens byggeskik eller byggetilladelse.
• Efter gennemgang af de sagkyndige erklæringer fandt nævnet det ikke godtgjort, at der var en nærliggende risiko for fremtidig skade. Ejendommen havde stået i ca. 45 år uden væsentlige skader som følge af den påståede manglende stabilitet.
• Selskabets rekvirerede ingeniørrapport understøttede, at der ikke var en nærliggende risiko for skade, og der manglede ingeniørberegninger, der kunne påvise en konkret risiko for f.eks. stormskade.

Klageren fik derfor ikke medhold.