Afvisning af dækning for cykeltyveri: Tvivl om ejerskab og forsikringsaftalelovens § 35

Sagen omhandler en forsikringstagers klage over LB Forsikring A/S' afvisning af erstatning for to stjålne cykler under hendes indboforsikring.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren anmeldte den 15. maj 2018 tyveri af en racercykel og en mountainbike. Cyklerne var indleveret til service hos en cykelforretning, hvor de blev stjålet under et indbrud natten mellem den 10. og 11. maj 2018. Det fremgår, at ejeren af cykelforretningen er klagerens samlever. Klageren søgte et erstatningsbeløb på 80.000 kr. for cyklerne.

Forsikringsselskabets påstande og argumenter

LB Forsikring afviste erstatningskravet den 4. juli 2018. Selskabet begrundede afvisningen med, at det var deres klare opfattelse, at klageren ikke havde haft ejerskab og dermed lovlig interesse i cyklerne, jf. Forsikringsaftaleloven § 35. Selskabet anførte, at klagerens samlever, som også er medsikret på policen, ejede cyklerne som led i sit erhverv som ejer af cykelforretningen. Forsikringsbetingelserne udelukker dækning for 'ting som helt eller delvist bruges til erhverv' (pkt. 1.G.).

Selskabet fandt det påfaldende, at klageren og hendes samlever konsekvent omtalte hinanden som 'cykelhandleren' og 'kunden' for at skabe distance. De mente ikke, det var sandsynligt, at cyklerne var solgt/udtaget til klageren som påstået.

Dokumentation og betalingstvivl

Selskabet rejste tvivl om gyldigheden af de fremsendte ordresedler som bevis for køb og betaling. Oprindeligt angav ordresedlerne, at betaling skulle ske via bankoverførsel inden otte dage. Klageren fremsendte senere de samme ordresedler, nu med 'betalt' påført med kuglepen og dateret. I en telefonsamtale med selskabets skadekonsulent ændrede klageren sin forklaring fra bankoverførsel til kontant betaling på henholdsvis 45.000 kr. og 35.000 kr. Klagerens samlever bekræftede kontantbetalingerne, men kunne ikke fremfinde dokumentation i sit kassesystem. Desuden manglede ordresedlerne standardfakturakrav som købers adresse, momsgrundlag og momsbeløb.

Selskabet udtrykte mistanke om, at tyveriet potentielt ville kunne dækkes af private indboforsikringer, da samleveren ikke havde tegnet erhvervsforsikring for cyklerne i sin butik. Som følge af den manglende tillid opsagde selskabet klagerens indbo- og ulykkesforsikringer og ændrede bil- og husforsikringernes dækning.

Nævnet finder, efter en gennemgang af sagen, at klageren ikke har bevist, at hun har ejet de to stjålne cykler. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse om at afvise dækning.

Nævnet har lagt vægt på følgende forhold:

• Modstridende betalingsoplysninger: Fakturaerne af 15. januar 2018 og 21. marts 2018 angav, at "beløbet bedes indsat på min konto". Klageren ændrede dog sin forklaring under en telefonsamtale med selskabets skadekonsulent. Først oplyste hun, at cyklerne blev betalt via bankoverførsel, men ændrede derefter forklaring til, at de blev betalt kontant med henholdsvis 45.000 kr. og 35.000 kr.
• Manglende bevis for kontantbetaling: Klageren har ikke fremlagt bevis for, at de nævnte kontantbeløb er blevet hævet fra hendes konto og brugt til betaling af cyklerne.
• Forhold til cykelforretningen: Klagerens samlever er ejer af den cykelforretning, hvor cyklerne angiveligt blev solgt til klageren, og hvor de blev stjålet fra, mens de var til service. Dette forhold understøtter selskabets tvivl om ejerskab.

I henhold til almindelige forsikringsretlige principper er det klageren, der skal bevise, at hun har ret til forsikringsdækning, herunder at hun er den retmæssige ejer af de genstande, som kræves erstattet. Da klageren ikke har kunnet sandsynliggøre sit ejerskab, får hun ikke medhold i sin klage.