Afvisning af dækning for stjålne smykker efter besøg af fremmedsproget kvinde

Denne sag omhandler en klage fra en forsikringstager mod GF-Forsikring A/S vedrørende afvisning af dækning for tyveri af smykker fra forsikringstagerens bolig.

Sagens forløb og omstændigheder

Klageren anmeldte tyveri af smykker og et smykkeskrin. Ifølge klagerens forklaring blev hans ægtefælle opsøgt af en ukendt, fremmedsproget kvinde, der udgav sig for at være fra hjemmehjælpen. Ægtefællen lukkede kvinden ind, og de sad i stuen, mens kvinden noterede i en notesbog. Klageren formoder, at en anden person trængte ind i boligen og stjal smykkeskrinet med indhold, mens ægtefællen var distraheret. Tyveriet blev opdaget dagen efter af klagerens barn, som undersøgte boligen efter at have hørt om hændelsen.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand

Klageren kræver, at selskabet anerkender, at der er tale om et tricktyveri, og udbetaler erstatning for smykkerne på mellem 33.200 kr. og 100.000 kr. Klageren er desuden utilfreds med selskabets sagsbehandling, som han anser for at være en bevidst forhaling og fordrejning af fakta. Han fastholder, at hans ægtefælle lukkede den ukendte dame ind i hjemmet.

Selskabets påstand

Selskabet har afvist at udbetale erstatning for smykkerne med henvisning til, at der er tale om et simpelt tyveri, og at forsikringen ikke dækker smykker ved simpelt tyveri. Selskabet lægger til grund, at den formodede gerningsmand fik adgang til boligen via en ulåst dør, og at boligen ikke var forsvarligt aflåst på skadetidspunktet. Selskabet afviser, at der er tale om tricktyveri, da gerningsmanden ikke fik adgang under falsk dække, idet kvinden pludselig stod inde i huset, og ægtefællen blot antog, at hun var fra hjemmehjælpen. Selskabet baserer sin afvisning på klagerens første forklaring og politirapporten, som de anser for at være identiske. Selskabet har dog anerkendt at erstatte selve smykkeskrinet, hvis klageren gør et krav gældende herom.

Relevante forsikringsbetingelser

Af forsikringsbetingelserne fremgår det, at særlige private værdigenstande som smykker er dækket med maksimalt 33.200 kr. (basisår 2014). Betingelserne skelner mellem forskellige tyveribegreber:

• Indbrudstyveri: Dækker tyveri ved indbrud i forsvarligt aflåst bygning eller lokale, samt tricktyveri, hvor ukendte gerningsmænd får adgang under falsk dække og stjæler eller narrer ting fra forsikrede.
• Simpelt tyveri: Dækker tyveri uden for bygning eller fra uaflåst bygning eller lokale. Særlige private værdigenstande, herunder smykker, er dog ikke dækket ved simpelt tyveri.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Klagegebyret tilbagebetales dog delvist, idet selskabet i forbindelse med sagens behandling for nævnet delvist har imødekommet klagerens krav vedrørende smykkeskrinet.

Nævnets begrundelse

Nævnet finder, at der er uoverensstemmelse mellem den beskrivelse af hændelsesforløbet, som klagerens barn har afgivet i politirapporten, og den beskrivelse, klageren har angivet over for nævnet. Nævnet må derfor lægge den oprindelige forklaring til politiet til grund. Ifølge denne forklaring stod den ukendte fremmedsprogede dame pludselig i klagerens hus.

Vurdering af tricktyveri

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at han har været udsat for et tricktyveri, selv hvis det lægges til grund, at smykkerne blev stjålet i forbindelse med den ukendte fremmedsprogede dames ophold i huset. Nævnet kan således ikke kritisere selskabets afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om tricktyveri. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at gerningspersonen pludselig stod i husets stue, og at én eller flere ukendte gerningsmænd dermed ikke fik adgang til forsikringsstedet under falsk dække.

Vurdering af simpel tyveri og sikkerhedsforskrift

Nævnet finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at smykkerne blev stjålet i forbindelse med den fremmedsprogede dames ophold i klagerens hus, givet den tidsmæssige sammenhæng mellem hændelsen og opdagelsen af de manglende smykker. Spørgsmålet er herefter, om hændelsen udgør et indbrudstyveri i forsikringsbetingelsernes forstand.

Nævnet bemærker, at kravet om, at bygningen skal være forsvarligt aflåst, er en sikkerhedsforskrift, jf. Forsikringsaftaleloven § 51. Ud fra oplysningen i politirapporten om, at klagerens ægtefælle aldrig låste døren, var sikkerhedsforskriften objektivt tilsidesat. Da der ikke er påvist opbrudsmærker eller lignende på husets døre/vinduer, finder nævnet, at der er årsagssammenhæng mellem tilsidesættelsen af sikkerhedsforskriften og tyveriet af smykkerne.

Uagtsomhed og konklusion

Afgørende er herefter, om tilsidesættelsen af sikkerhedsforskriften kan tilskrives klageren som mindst uagtsomt. Parterne er enige om, at klagerens ægtefælle var hjemme, da den fremmedsprogede dame pludselig befandt sig i stuen. Efter en samlet vurdering finder nævnet, at tilsidesættelsen af sikkerhedsforskriften kan tilskrives klagerens ægtefælle som uagtsomt. Nævnet kan derfor ikke kritisere, at selskabet har behandlet tyveriet som et simpelt tyveri. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at klagerens ægtefælle ikke var forhindret i at låse døren, og at det er almindeligt, at man – når man bor i et hus i et tættere bebygget område – låser døren til huset for at undgå, at uvedkommende kan få adgang til huset, også når man er hjemme. Nævnet har også lagt vægt på oplysningen i politirapporten om, at døren aldrig er låst. Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.