Afgørelse om afvist dækning for masteskade på lystfartøj grundet slid på vantskrue

Klageren har en lystfartøjsforsikring hos Lloyd's V/Søassurancen Danmark A/S og har indgivet en klage til Ankenævnet for Forsikring vedrørende et mastehavari.

Sagens faktiske omstændigheder

Den 14. juni 2018, omkring kl. 19.00, oplevede klageren et pludseligt højt knald under en aftensejlads. Masten knækkede lige under 2. salling, og storsejlet revnede. Klageren oplyste, at wiren med terminalen sprang ud af vantskruen, hvilket førte til mastebruddet.

Parternes påstande og argumenter

Klageren fastholder, at båden var fuldt sødygtig, og at riggen var i orden og forsvarligt sat, da han sejlede afsted. Han afviser selskabets påstand om defekt eller materialefejl og mener, at skaden er dækningsberettiget i henhold til forsikringsbetingelsernes forsikringsbetingelsernes § 2.5 d, som dækker skade som følge af, at mast knækker under sejlads, forudsat at riggen har været i orden. Klageren kræver fuld erstatning for en ny mast (62.500 kr.) og et nyt storsejl (22.500 kr.), i alt 85.000 kr. Han har selv betalt for en ny mast og et nyt storsejl efter afvisningen.

Selskabet har afvist dækning med henvisning til, at skaden skyldes en defekt vantskrue og møtrik, som ikke er opstået pludseligt, men over længere tid som følge af almindelig brug. Selskabet baserer dette på fotos, der viser markant nedslidte gevind på vantskruen. De henviser til forsikringsbetingelsernes undtagelsesbestemmelser, herunder forsikringsbetingelsernes § 2.6 g om skade som følge af slid, alder, råd, rust, tæring, rotter, mus, orm, svamp eller andre årsager, der kan ligestilles hermed, samt forsikringsbetingelsernes § 2.6 j om materiale- eller konstruktionsfejl. Selskabet mener, at riggen ikke var i orden, og at båden derfor ikke var sødygtig, jf. forsikringsbetingelsernes § 2.6 a. En masteproducent har ifølge selskabet bekræftet, at en mast ikke kan holde uden støtte fra vantet.

Klageren bestrider selskabets vurdering og anfører, at eventuelle defekter på terminal og vant må være opstået efter skaden. Han understreger sin grundige vedligeholdelse af båden og dens udstyr, herunder regelmæssige eftersyn af mast og rig. Han stiller spørgsmålstegn ved selskabets taksators ekspertise og den manglende skriftlige dokumentation for selskabets påstande.

Ankenævnet har afgjort, at klageren ikke får medhold i sin klage.

Nævnet har fundet, at hovedårsagen til mastehavariet var, at vantskruen og møtrikken forud for skaden var så nedslidte, at samlingen ikke længere kunne holde til mastens træk under almindelig sejlads og sædvanlige vejrforhold. Denne vurdering er baseret på taksators beskrivelse af vantskruen og de fremlagte fotos, der viser markant nedslidte gevind, som nævnet også vurderer må være opstået over en længere periode.

På baggrund heraf kan nævnet ikke kritisere selskabets afvisning af forsikringsdækning. Afvisningen er i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes dækningsundtagelse i forsikringsbetingelsernes § 2.6 g, som udelukker skader forårsaget af slid, alder, råd, rust, tæring, rotter, mus, orm, svamp eller andre årsager, der kan ligestilles hermed.