Afgørelse vedrørende indbrudstyveri og erstatning for smykker og Rolex-ur

Sagen omhandler en forsikringstagers krav mod Tryg Forsikring A/S efter et indbrud i klagerens villa den 13. december 2017. Ved indbruddet blev der stjålet smykker, elektronik og et Rolex-ur, som klageren angiver havde en værdi af 88.300 kr.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren bestrider forsikringsselskabets afvisning af dækning for smykkerne og Rolex-uret. Klageren hævder, at vinduet, hvorigennem tyven kom ind, var forsvarligt aflåst, da politirapporten angiver, at vinduet blev opbrudt med et ukendt redskab. Vedrørende Rolex-uret fastholder klageren, at uret er ægte, og fremlægger en kvittering fra købsforretningen i et mellemøstligt land, der angiver en værdi på 9.700 USD, samt senere erklæringer fra butiksejeren, der bekræfter urets ægthed og salg af både ægte og uægte ure.

Selskabets påstande og argumenter

Tryg Forsikring A/S har afvist at erstatte smykkerne og yderligere erstatning for Rolex-uret. Selskabet anfører, at boligen ikke var forsvarligt aflåst på tyveritidspunktet. Dette understøttes af en låsesmedsrapport, der konkluderer, at vinduet ikke har været opbrudt, da der kun var minimale mærker, og hasperne var intakte. Selskabet henviser til, at opbrud af et forsvarligt aflåst vindue ville medføre skade af ikke ringe omfang. For så vidt angår Rolex-uret, har selskabet foretaget egne undersøgelser i det mellemøstlige land, hvor uret blev købt. Disse undersøgelser viste, at forretningen ikke solgte ægte Rolex-ure, men kopier til en væsentligt lavere pris (360-720 kr.). Selskabet har derfor kun udbetalt 360 kr. i erstatning for uret, svarende til prisen for en kopi. Selskabet bestrider, at klagerens fremlagte erklæringer beviser urets ægthed, og påpeger manglende dokumentation for betaling af den angivne købspris samt fravær af et ægthedscertifikat.

Dokumentation og relevante forhold

Sagen bygger på en række dokumenter, herunder:

Selskabet henviser til forsikringsbetingelserne, der definerer 'forsvarligt aflåst' og udelukker dækning for tyvetækkelige ting som smykker og penge, hvis boligen ikke var forsvarligt aflåst. Desuden fremgår det af betingelserne, at klageren har bevisbyrden for skadens dækningsberettigelse og omfang.

Ankenævnet for Forsikring giver ikke klageren medhold i sagen.

Begrundelse for afgørelse vedrørende smykker

Nævnet bemærker, at kravet om forsvarlig aflåsning er en sikkerhedsforskrift i henhold til Forsikringsaftaleloven § 51. Det påhviler selskabet at bevise, at sikkerhedsforskriften var tilsidesat, at der var årsagssammenhæng mellem tilsidesættelsen og skadens indtræden, og at tilsidesættelsen kan tilskrives klageren som mindst uagtsom.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at selskabet har bevist, at boligen ikke var forsvarligt aflåst på tyveritidspunktet. Nævnet lægger vægt på låsesmedens rapport, der konkluderer, at vinduet ikke kunne konstateres at være opbrudt, og at de kræfter, der skal anvendes for at opbryde et vindue som det forelagte, ville afsætte langt større mærker end de observerede. Politirapportens angivelse af 'vindue opbrudt med ukendt redskab' ændrer ikke på dette. Nævnet finder endvidere, at selskabet har bevist årsagssammenhængen mellem tilsidesættelsen af sikkerhedsforskriften og tyveriet, og at tilsidesættelsen kan tilskrives klageren som mindst uagtsom. På denne baggrund kan nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse for så vidt angår smykkerne, da forsikringsbetingelserne udelukker dækning for smykker, når boligen ikke er forsvarligt aflåst.

Begrundelse for afgørelse vedrørende Rolex-uret

Nævnet bemærker, at det i henhold til de almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der skal dokumentere rigtigheden og størrelsen af sit krav. Dette princip er også gengivet i forsikringsbetingelsernes punkt 6. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder det særegne hændelsesforløb vedrørende urets oprindelse og ægthed, finder nævnet, at klageren – trods de fremlagte erklæringer – ikke har bevist, at han har købt et ægte Rolex-ur.

Nævnet har lagt vægt på flere forhold:

• Selskabets efterforskningsrapport, der viser, at forretningen i første omgang fortalte selskabets efterforsker, at den ikke solgte ægte Rolex-ure.
• Klagerens manglende dokumentation for at have betalt den angivne købspris på 9.700 USD gennem kontoudskrifter eller lignende, især da der er tale om et krav af anseelig størrelse.
• Klagerens manglende fremlæggelse af et certifikat på urets ægthed eller lignende, som kunne underbygge, at der var tale om et ægte Rolex-ur.

På denne baggrund kan nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse for så vidt angår uret.