Afgørelse om afvist dækning for hærværksskade på bil

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Qudos Insurance A/S (v/Prosam Forsikring Agentur A/S) vedrørende dækning af en bilforsikring med kaskodækning efter to separate skader på forsikringstagerens bil.

Sagens Faktiske Omstændigheder

Klageren havde tegnet en bilforsikring med kaskodækning. Sagen drejer sig om to skader på bilen:

Politiet fandt bilen aflåst efter Skade 2, og politirapporten beskrev omfattende skader, herunder knuste ruder, skåret sæder og mudder på måtterne. Rapporten indikerede, at sædeskaderne var påført, før ruderne blev knust, og at der ikke var opbrudsmærker ved låsene. Klageren forklarede politiet, at han havde parkeret bilen på en skovvej for at undgå en "bandegruppering" og ikke kunne køre hjem grundet spiritusindtagelse. Han undlod at oplyse politiet om navnet på den kammerat, han besøgte, og det taxaselskab, der kørte ham hjem.

Selskabet solgte bilens rester til tredjemand for 7.055 kr. uden klagerens samtykke, efter at have afvist dækning for Skade 2.

Parternes Hovedpåstande og Argumenter

Klagerens påstande:

• Dækning for Skade 2 (hærværk): Klageren kræver 135.000 kr. i erstatning for totalskaden som følge af hærværk. Han anfører, at hærværk er en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 7.2.1. Klageren henviser til retspraksis (ANF.90641, ANF75.889, FED1996.361), der fastslår, at bevisbyrden for en forsikringsbegivenhed ikke er streng, og at selskabet skal bevise svig eller et andet hændelsesforløb. Han mener, at hærværket skyldes et fjendtligt forhold til en "bandegruppering".
• Erstatning for Skade 1 (påkørsel): Subsidiært kræver klageren 69.070,19 kr. for Skade 1, som selskabet anerkendte, men ikke udbetalte, da reparationen blev umuliggjort af Skade 2.
• Salg af bilens rester: Mere subsidiært kræver klageren 30.000 kr. for bilens rester, baseret på et tilbud fra en bilforhandler. Han kritiserer selskabets salg af resterne for 7.055 kr. uden hans samtykke.
• Advokatomkostninger: Klageren kræver dækning af rimelige og nødvendige advokatomkostninger i henhold til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3. Han begrunder dette med selskabets manglende klagevejledning og langsomme sagsbehandling.

Selskabets argumenter:

• Afvisning af Skade 2: Selskabet afviser dækning for Skade 2, da de mener, klageren ikke har bevist, at skaderne er sket som følge af en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. De finder klagerens forklaring usandsynlig, især da bilen blev fundet aflåst, og skaderne på sæderne syntes at være sket, før ruderne blev knust. Selskabet kritiserer klagerens manglende samarbejde med politiet.
• Skade 1: Selskabet anfører, at Skade 1 ville være blevet repareret, ikke kontant erstattet, og at reparationen blev umulig som følge af Skade 2.
• Salg af bilens rester: Selskabet fastholder, at 7.055 kr. var den højest mulige pris for resterne, og at klagerens tilbud på 30.000 kr. er irrelevant, da det blev indhentet efter salget.
• Advokatomkostninger: Selskabet afviser dækning af advokatomkostninger, da klageren selv valgte at indbringe sagen for nævnet i stedet for at besvare selskabets henvendelser.

Nævnet har behandlet sagen og truffet følgende afgørelse:

Afgørelse vedrørende Skade 2 (Hærværk)

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at den anmeldte hærværksskade (Skade 2) er en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Der består en sådan tvivl om klagerens forklaring, når den sammenholdes med de fysiske beviser og sagens øvrige omstændigheder, at klagerens bevisbyrde ikke er løftet. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse om at afvise dækning for Skade 2.

Begrundelse:

• Klagerens forklaring til politiet om valg af parkeringslokalitet og manglende oplysninger om kammerat og taxaselskab fremstår ikke plausibel.
• Politirapporten indikerer, at skaderne på sæderne var påført, før ruderne blev knust, og at bilen var låst, da klageren forlod den. Dette modsiger klagerens forklaring om hærværk udefra på en aflåst bil.

Afgørelse vedrørende Skade 1 (Påkørsel af autoværn)

Nævnet finder, at klageren i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 9.1 ville have været berettiget til at få dækket udgiften til reparation af bilen (69.070,19 kr.), men ikke har krav på kontanterstatning. Da reparationen af bilen – som var den ydelse, selskabet skulle levere – blev umuliggjort som følge af Skade 2, der ikke er omfattet forsikringen, følger det af princippet om "impossibilia nulla est obligato" (umulighed ophæver forpligtelsen), at nævnet ikke har fornødent grundlag for at pålægge selskabet at udbetale kontanterstatning for Skade 1. Nævnet bemærker, at loyal samarbejdspligt i visse situationer kan medføre kontanterstatning ved totalskade, men dette forudsætter, at der ikke er tvivl om hændelsesforløbet, hvilket der er i denne sag.

Afgørelse vedrørende Salg af Bilens Rester

Nævnet finder det stærkt kritisabelt, at selskabet har solgt bilens rester uden klagerens samtykke, især da selskabet afviste dækning for Skade 2. Nævnet finder dog ikke, at klageren har bevist, at resterne havde en højere værdi end de 7.055 kr., de blev solgt for. Klagerens indhentede tilbud på 30.000 kr. er dateret efter, at han blev bekendt med salget, og kan derfor ikke realiseres. Selskabet skal udbetale de 7.055 kr. for salg af resterne med tillæg af renter, jf. Forsikringsaftaleloven § 24.

Afgørelse vedrørende Advokatomkostninger

Nævnet finder ikke, at selskabet kan pålægges at betale klagerens advokatomkostninger. Udgangspunktet er, at hver part efter sagens indbringelse for nævnet bærer egne sagsomkostninger, jf. nævnets vedtægter § 23, stk. 3. Klagerens advokat indtrådte først i sagen efter, at klageren egenhændigt havde klaget til nævnet, og der er ikke særlige omstændigheder, der har nødvendiggjort advokatbistand.

Konklusion: Klageren får ikke medhold i sine hovedpåstande. Klagegebyret tilbagebetales, idet selskabet delvist har imødekommet klagerens krav vedrørende salg af bilens rester.