Sag om afvist dækning for utæthed i tagkonstruktion på sommerhus

Denne sag omhandler en klage fra en forsikringstager over Topdanmark Forsikring A/S's delvise afslag på dækning under en ejerskifteforsikring. Tvisten drejer sig om utætheder i tagkonstruktionen over et sommerhus's vindfang, som klageren mener skyldes skjulte skader eller en forkert beskrivelse i tilstandsrapporten.

Sagens baggrund

Sommerhuset, opført i 1965, blev overtaget af klageren den 15. december 2016. Forud for overtagelsen blev der udarbejdet en tilstandsrapport den 17. november 2016. Rapporten bemærkede under punkt 1.2 (tagfald) en K1-anmærkning vedrørende taghældningen på eternittaget over vindfanget mod nord. Det blev anført, at hældningen var mindre end foreskrevet af tagproducenten, men at der ikke var konstateret utætheder, og at der ikke var nærliggende risiko for følgeskader, da konstruktionen havde været tæt over en længere årrække. En K1-karakter beskriver mindre alvorlige skader, der ikke har indflydelse på bygningsdelens funktion.

Klageren tegnede en 5-årig ejerskifteforsikring med basisdækning, der trådte i kraft den 15. december 2016, med en selvrisiko på 5.100 kr. pr. skade. Den 6. august 2017 anmeldte klageren vandindtrængen gennem loftet omkring entre og stue ved vindfanget.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren gjorde gældende, at der på overtagelsestidspunktet var skjulte skader på taget, eller subsidiært, at K1-anmærkningen i tilstandsrapporten var ukorrekt angivet. Klageren mente, at Topdanmark var forpligtet til at udbedre skaderne, og at den lave taghældning ikke var årsag til skaden. Klageren var uforstående over for selskabets fortolkning af K1-skalaen, idet en K1-anmærkning ifølge klageren ikke burde medføre vandindtrængen og væsentlige følgeskader, som snarere ville stemme overens med K2/K3-definitionerne. Klageren fastholdt, at skaden skyldtes en fejlkonstruktion i undertag/underpap, og at selskabet ikke forholdt sig til de skjulte skader eller den forkerte beskrivelse i tilstandsrapporten.

Selskabets påstande og argumenter

Topdanmark Forsikring A/S afviste dækning af udgifter til udbedring af den lave taghældning med henvisning til, at klageren var gjort tilstrækkeligt opmærksom på forholdet i tilstandsrapporten. Selskabet fastholdt, at den lave taghældning var årsagen til utæthederne, og at en tæt overgang mellem vindfanget og resten af huset ikke kunne laves med den nuværende konstruktion. Selskabet henviste til forsikringsvilkårenes punkt 16 A, der udelukker dækning af forhold nævnt i tilstandsrapporten, medmindre de er klart forkert beskrevet. Selskabet mente, at klageren havde kunnet påregne udgifter til en ændring af konstruktionen ved købet af sommerhuset, og at dette var i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 39, stk. 1, som angiver, at forsikringsselskabet ikke er forpligtet til at udrede større erstatning end nødvendigt for at dække den lidte skade.

Selskabet tilbød dog at dække indvendige følgeskader fra vandindtrængningen under ejerskifteforsikringen, såfremt klagerens husforsikring i et andet selskab ikke dækkede disse, og udgifterne oversteg selvrisikoen. Selskabet bemærkede, at følgeskader ikke kunne dækkes flere gange, hvis årsagen til forholdet ikke blev udbedret. Selskabets håndværker og interne taksator bekræftede, at den lave taghældning var årsagen til utætheden, og at en tæt samling ikke var mulig med den eksisterende konstruktion. Selskabet understregede, at selvom K1-karakteren indikerer en mindre alvorlig skade, kræver den udbedring for at undgå, at den udvikler sig til en alvorligere skade (K2 eller K3).

Klageren får ikke medhold i sin klage over Topdanmark Forsikring A/S's afslag på dækning af utætheder i tagkonstruktionen over sommerhusets vindfang.

Begrundelse

Ankenævnet lægger til grund, at en tæt overgang mellem vindfanget og resten af huset ikke kan udføres med den nuværende konstruktion på grund af den lave taghældning. En tæt løsning forudsætter enten en ændring af taghældningen eller en omlægning af tagbelægningen til f.eks. tagpap.

Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af at dække udgifter til en ændring af tagkonstruktionen/tagbelægningen med det formål at opnå et tæt tag. Selskabet kan derfor ikke pålægges at give tilsagn om dækning i videre omfang end det, selskabet allerede har anerkendt, nemlig dækning af eventuelle følgeskader.

Ankenævnet har lagt vægt på, at klageren i tilstandsrapportens punkt 1.2 (tagfald) med karakteren K1 var advaret om den lave taghældning. Tilstandsrapporten anførte specifikt: "Taghældningen på eternittag over vindfang mod nord er mindre end foreskrevet af tagproducenten. Note: Der kan ikke konstateres utætheder i taget som følge af den lave taghældning, og der er underpap jvnf. sælger. Der vurderes, at der ikke er nærliggende risiko for følgeskader, da tagkonstruktionen over en længere årrække, har været tæt".

Denne vurdering stemmer overens med fast ankenævnspraksis, hvor der kan foretages fradrag for udgifter til forhold, som kunden på baggrund af tilstandsrapportens oplysninger selv har kunnet forvente at skulle afholde. Dette gælder også for mindre alvorlige skader registreret med K1-karakteren, da en K1-karakter angiver en skade, der kræver udbedring for at undgå udvikling til en mere alvorlig skade (K2 eller K3).