Afvisning af dødsfaldsdækning efter scooterulykke: Uenighed om uagtsomhed og fremlæggelse af obduktionsrapport

Sagen omhandler en klage over Gouda Rejseforsikrings afvisning af dødsfaldsdækning under en ungdomsrejseforsikring, efter at forsikringstagerens søn afgik ved døden i en scooterulykke i udlandet i sommeren 2017. Klageren, som repræsenterer familien, søger udbetaling af dødsfaldssummen på 100.000 kr. og kræver skriftlig dokumentation for selskabets påstande om grov uagtsomhed.

Sagens faktiske omstændigheder

Forsikringstagerens søn kørte en knallert, der kolliderede med en lastbil i et vejkryds med ubetinget vigepligt. Sønnen og en passager omkom umiddelbart. Familien ønskede en obduktion for at fastslå dødsårsagen, men insisterede på, at obduktionsrapporten skulle forblive privat og ikke læses af forsikringsselskabet.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Forsikringsselskabets påstande: Selskabet afviste dækning med henvisning til forsikringsbetingelsernes punkt 24, litra c og d, som undtager dækning ved grov uagtsomhed og selvforskyldt beruselse. Selskabet baserede sin afgørelse på:

Selskabet henviste også til Forsikringsaftaleloven § 18, stk. 2 vedrørende forsikringstagerens pligt til at give oplysninger.

Klagerens påstande: Klageren bestred selskabets påstande om grov uagtsomhed og krævede skriftlig dokumentation for alkoholpåvirkning, hastighed og manglende hjelm. Klageren anførte, at selskabets afgørelse var baseret på formodninger og mundtlige oplysninger, som ikke udgjorde tilstrækkeligt bevis. Familien fastholdt, at obduktionsrapporten var privat og ikke skulle fremlægges, især da selskabets samarbejdspartner angiveligt havde læst rapporten, på trods af tidligere aftaler om det modsatte. Klageren mente, at bevisbyrden for afvisning af dækning lå hos selskabet, og at selskabet ikke havde levet op til dette krav.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen involverede en politirapport, oplysninger fra selskabets lokale samarbejdspartner, og fotos af ulykkesstedet. Klageren efterlyste vidneudsagn fra lastbilchaufføren og to andre vidner nævnt i politirapporten, som selskabet ikke kunne fremskaffe i skriftlig form. Obduktionsrapporten blev fremsendt ulæst til afdødes egen læge efter familiens ønske, men selskabet mente, at rapporten var afgørende for sagens belysning og at manglende fremlæggelse udgjorde processuel skadesvirkning.

Sagen afvises. Klagegebyret tilbagebetales.

Ankenævnet har vurderet, at sagen er uegnet til behandling på grund af usikkerhed om de faktiske forhold. Dette skyldes primært, at klageren har fastholdt sin beslutning om ikke at fremlægge obduktionsrapporten. Nævnet finder, at obduktionsrapporten potentielt indeholder afgørende oplysninger om afdødes alkoholpåvirkning på ulykkestidspunktet og de specifikke skader, han pådrog sig, hvilket er essentielt for at kunne vurdere sagens udfald.

Da nævnet ikke kan tage stilling til sagens økonomiske tvist på grund af den manglende dokumentation, finder det heller ikke anledning til at vurdere, om selskabet har begået sagsbehandlingsfejl. Hele sagen anses for uegnet til afgørelse på baggrund af det foreliggende skriftlige grundlag.

Denne afgørelse er i overensstemmelse med Nævnets vedtægter § 4, stk. 3, som giver nævnet mulighed for at afvise en klage, hvis den på grund af usikkerhed om de faktiske oplysninger eller andre grunde ikke skønnes egnet til behandling.