Afslag på dækning for stjålne smykker grundet manglende dokumentation og tvivlsomme forklaringer

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod Codan Forsikring A/S vedrørende afslag på dækning for tyveri af guldsmykker i forbindelse med et indbrud i klagerens lejlighed.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren anmeldte den 9. oktober 2017 et tyveri af guldsmykker, som angiveligt fandt sted den 6. oktober 2017. Klageren havde en familieforsikring hos Codan, der omfattede indboforsikring. Til støtte for sit krav fremlagde klageren fotos af smykkerne og fire kvitteringer for køb af smykkerne, dateret den 3. april 2016.

Kvitteringerne var udfærdiget på papir påtrykt navn og kontaktoplysninger for "guldsmed 2" og stemplet med navn og kontaktoplysninger for "guldsmed 1". En undersøgelse af CVR-registeret viste, at "guldsmed 1" ophørte den 16. juni 2014, og "guldsmed 2" ophørte den 15. oktober 2007, altså før den angivne købsdato i 2016.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstand og argumenter: Klageren ønsker forsikringsdækning for tyveriet af guldsmykkerne. Klageren udtrykker uforståenhed over Codans afslag, især da firmaerne, hvor smykkerne angiveligt blev købt, er ophørt. Klageren påpeger, at betalingen for smykkerne skete kontant, og at politiet er underrettet om købet, og at der findes en kvittering.

Codans påstand og argumenter: Codan nedlægger påstand om frifindelse. Selskabet har afvist dækning med henvisning til forsikringsbetingelsernes punkt 7.6, som kræver, at forsikringstageren kan dokumentere eller sandsynliggøre ejerskab af de stjålne genstande samt deres alder og genanskaffelsespriser. Codan anfører, at sagens faktum, herunder fakturaerne fra de ikke-eksisterende smykkefirmaer og de modstridende forklaringer om købet, indebærer, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort ejerskab eller besiddelse af genstandene på gerningstidspunktet.

Relevante forhold og dokumentation

• Politiets afhøringsrapport: Klageren forklarede indledningsvis, at han havde medbragt kvitteringer på købet af guldet til sagen, og at smykkerne tilhørte hans hustru, som havde købt dem hos "guldsmed 1".
• Selskabets interviewrapport: Klageren og en mand ved navn [A] præsenterede en ny forklaring. Det blev forklaret, at klageren havde købt smykkerne af [A], og at et familiemedlem havde betalt 38.000 USD til [A] i et land i Mellemøsten. Pengene var aldrig kommet til Danmark. [A] oplyste, at forretningen var lukket, og at han havde noget guld på lager, som var blevet solgt. Han kunne ikke forklare nærmere om moms mv. [A] kunne ikke fremskaffe dokumentation for, hvordan guld og penge var handlet.
• Forsikringsbetingelsernes punkt 7.6: Dette punkt fastslår kravet om dokumentation for ejerskab, alder og genanskaffelsespris, typisk via kvitteringer, købekontrakter eller fyldestgørende beskrivelser/fotos. Det anføres også, at manglende dokumentation kan føre til afvisning af kravet eller skønsmæssig fastsættelse af erstatningen.

Nævnet har afgjort, at klageren ikke får medhold i sin klage.

Ankenævnet begrunder sin afgørelse med, at det følger af de almindelige forsikringsretlige principper, samt forsikringsbetingelsernes punkt 7.6, at det er klageren, der skal bevise størrelsen og rigtigheden af sit krav.

Nævnet finder, at der foreligger et særegent hændelsesforløb vedrørende klagerens angivne erhvervelse af smykkerne og betaling herfor. Nævnet har lagt vægt på følgende forhold:

• Kvitteringernes karakter og datering: De fremlagte kvitteringer for køb af smykker er dateret den 3. april 2016. Ifølge offentlig registrering (CVR-registeret) ophørte de to guldsmede, der er anført på kvitteringerne (guldsmed 1 og guldsmed 2), henholdsvis den 16. juni 2014 og den 15. oktober 2007. Dette betyder, at butikkerne var lukket på købsdatoen.
• Manglende dokumentation for betaling: Klageren har ikke kunnet fremlægge dokumentation for betaling af de betydelige beløb, som smykkerne angiveligt kostede.
• Tvivlsomme og modstridende forklaringer: Klagerens forklaringer til selskabet om, hvordan han kom i besiddelse af smykkerne, forekommer tvivlsomme og er ændret på visse punkter. Først forklarede klageren, at pengene kom fra et familiemedlem, der sendte dem til Danmark. Senere forklarede klageren, at familiemedlemmet købte smykkerne i Mellemøsten og sendte dem til Danmark, og at pengene aldrig kom til Danmark.

Det forhold, at klageren har fremlagt fotos af nogle smykker, kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til et andet resultat.