Afgørelse om manglende inflationssikring af erhvervsevnetabsforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og AP Pension vedrørende manglende inflationssikring af en invalidedækning, der er en del af forsikringstagerens pensionsordning.

Sagens faktiske omstændigheder

Forsikringstageren blev sygemeldt den 14. september 2015 med diagnosen 'svær belastningsreaktion' (stress). AP Pension godkendte anmodningen om udbetaling den 17. oktober 2017, med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2016. Udbetalingerne fra invalidedækningen overgik til forsikringstageren pr. 1. juni 2017, efter at hun fratrådte sin stilling pr. 30. maj 2017.

Klagerens påstande og argumenter

Klagerens repræsentant anfører, at forsikringen ikke er inflationssikret, på trods af at både AP Pensions informationsmateriale, forsikringsbetingelserne og rådgivningen tydeligt har indikeret dette. Klageren mener, at formålet med invalidepensionen er at sikre levestandarden, hvilket ikke kan opnås, hvis ydelserne udhules af inflation.

Klageren henviser til følgende dokumentation:

• Informationsark: Side 9 angiver, at "Formålet med invalidepensionen er at sikre din levestandard i den periode, hvor du af helbredsmæssige grunde ikke har mulighed for at opretholde en almindelig indkomst".
• Pensionsoplæg af 20. august 2015: Under "Udbetalingsprognoser" fremgår det, at "Løbende udbetalinger ved sygdom, død og pension reguleres hvert år 1. januar med inflationssatsen".
• Regneark fra 2008: Viser, at "årlig invalidepension" reguleres med en inflationssats på 2,5 %.

Klageren hævder, at hun i god tro indgik forsikringsaftalen med en rimelig forventning om, at hun var dækket som stillet i udsigt af rådgiveren og informationsmaterialet, dvs. at levestandarden ville være sikret igennem hele forsikringsperioden. Hun mener, at forsikringsvilkårene skal fortolkes til fordel for forbrugeren.

Selskabets påstande og argumenter

AP Pension fastholder, at klageren ikke er berettiget til inflationssikring, da det aldrig har været en del af aftalen, og der er ikke betalt for det. Selskabet anfører, at indeksregulering ikke var et produkt, de tilbød på tidspunktet for oprettelsen af klagerens pensions- og forsikringsordning.

Selskabet henviser til følgende aftalegrundlag:

• Firmapensionsaftalen § 5: "De lønafhængige forsikringsdækninger bliver reguleret en gang om året på baggrund af de senest modtagne oplysninger om den pensionsgivende løn."
• Forsikringsbetingelserne § 30, stk. 4: "Forsikringsdækning, som er lønafhængig, reguleres mindst 1 gang om året på grundlag af oplysninger, som AP Pension modtager om forsikredes løn. Anden forsikringsdækning reguleres efter nettoprisindekset, medmindre andet er aftalt."

AP Pension argumenterer for, at disse bestemmelser kun regulerer forsikringsdækningen, før en forsikringsbegivenhed indtræffer, baseret på lønoplysninger fra arbejdsgiveren. Når forsikringstageren ikke længere er i arbejde og modtager løn, sker der ingen regulering.

Selskabet afviser, at "Formålet med invalidepensionen er at sikre din levestandard" indebærer inflationssikring, da det er en generel beskrivelse. De anfører, at prognoseberegningerne i pensionsoplægget og regnearket viser udviklingen før en forsikringsbegivenhed, og at inflation her indregnes for at give et retmæssigt billede af, hvordan dækningerne udvikler sig over tid, ikke som et tilsagn om løbende regulering af udbetalinger.

AP Pension fastholder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at der er rådgivet om inflationssikring, og at der i dansk ret ikke gives erstatning for skuffede forventninger.

Nævnet finder, at der ikke ud af firmapensionsaftalen, forsikringsbetingelserne eller pensionsoversigten kan udledes en ret for forsikrede til, at erhvervsevnetabsydelser løbende bliver reguleret efter pristal eller lignende, efter at forsikringstageren er tilkendt ydelser af selskabet. Aftalegrundlaget angiver alene, at lønafhængige forsikringsdækninger reguleres årligt baseret på oplysninger om forsikredes løn, hvilket ikke er relevant, når forsikringstageren ikke længere er i arbejde og modtager løn. Der kan ikke antages at bestå en ret til inflationssikring af tilkendte forsikringsydelser uden en specifik bestemmelse herom i aftalegrundlaget.

Nævnet bemærker, at selskabets informationsark nævner, at "løbende ydelser under udbetaling, f.eks. en invalidepension, vil hvert år den 1. januar blive forhøjet, hvis der er opsparet bonus det foregående år". Dette indikerer, at en eventuel regulering er afhængig af opsparet bonus, hvilket selskabet har oplyst ikke har været tilfældet i en årrække på grund af lavt renteniveau.

Nævnet kan på aftaleretligt grundlag ikke pålægge selskabet at inflationsregulere erhvervsevnetabsydelserne som påstået af klageren.

Spørgsmålet er herefter, om selskabet i kraft af mangelfuld eller vildledende mundtlig rådgivning og/eller angivelse i skriftligt materiale har bibragt klageren en berettiget forventning om inflationsregulering af ydelser under udbetaling, så selskabet på erstatningsretligt grundlag kan pålægges at yde en sådan inflationsregulering. Nævnet bemærker, at det er klageren, der har bevisbyrden herfor.

Nævnet har lagt vægt på, at formuleringer som "formålet med invalidepensionen er at sikre din levestandard" i selskabets informationsmateriale er en generel og overordnet beskrivelse af forsikringens formål, som ikke kan bibringe forsikrede en berettiget forventning om inflationssikring af ydelserne.

Regnearket fra 2008 og pensionsoplægget fra 2015 kan heller ikke udledes at give en berettiget forventning om inflationssikring af ydelserne. Regnearket beskriver udviklingen i pensionsbidrag og invalidepension i forhold til alder og en skønnet årlig lønstigning, men indeholder ikke oplysninger om løbende reguleringer af forsikringsydelser efter en forsikringsbegivenhed. Formuleringerne om regulering af ydelser/udbetalinger med inflationssatsen i pensionsoplæggets afsluttende del om "beregningsforudsætninger i rådgivningssystemet" skal mest naturligt forstås som forudsætninger for beregning af klagerens forsikringsdækninger i de enkelte år før en forsikringsbegivenhed, og ikke som et tilsagn om inflationssikring af ydelserne efter forsikringsbegivenhedens indtræden.

Nævnet har også lagt vægt på, at klageren ikke har ført nærmere bevis – eksempelvis ved fremlæggelse af mødereferater, opfølgende mails eller andet skriftligt materiale – for, at selskabets pensionsrådgiver på pensionsmøder før 2015 har givet hende vildledende oplysninger angående regulering af forsikringsydelser. Det forhold, at pensionsrådgiveren muligt ikke har omtalt, at forsikringen ikke indeholder inflationssikring, kan ikke føre til, at klageren har krav på inflationssikring.

Nævnet kan herefter ikke kritisere, at selskabet har afvist at være forpligtet til at foretage løbende regulering af klagerens erhvervsevnetabsydelser. Klageren får ikke medhold.